Kærlig interesse for ikke-troende slægtninge
1 Blandt de 297.872 som blev døbt sidste år var der mange som var slægtninge til nogle som tidligere var blevet Jehovas vidner. Der er ingen tvivl om at folk sædvanligvis er mere rede til at lytte til en de kender end til en fremmed som kommer til deres dør. Udnytter vi fuldt ud dette forhold og hjælper vore egne slægtninge?
2 Hvem skal man tænke på? Først og fremmest dem der er i ens egen husstand; men også forældre og børn som man ikke længere bor sammen med. Og hvad med bedsteforældre, børnebørn, tanter, onkler, nevøer, niecer og andre? Måske husker du at der blandt Jesu apostle var tre — Zebedæus’ sønner og Alfæus’ søn — som åbenbart var Jesu fætre. Han havde tydeligt nok aflagt vidnesbyrd for dem.
3 Men måske har du allerede prøvet at dele den gode nyhed med dine slægtninge, uden noget særlig godt resultat. Jesus erfarede noget tilsvarende. „Hans brødre troede nemlig ikke på ham.“ (Joh. 7:5) Dog holdt Jesus ikke op med at prøve at hjælpe dem. Det ser ud til at Jesus efter sin opstandelse viste sig for sin halvbroder Jakob, og det med godt resultat. (1 Kor. 15:7; Jak. 1:1) Nu må du endelig ikke tro at alle vil reagere gunstigt. Men det er muligt at yderligere bestræbelser på at hjælpe nogle af dine slægtninge vil give resultat.
4 Der er mange måder det kan gøres på. Man kan skrive breve; man kan aflægge besøg. Man kan sørge for at de får de af Selskabets bøger og blade der behandler emner som har deres særlige interesse. Man kunne tilbyde dem gaveabonnementer på Vagttårnet og Vågn op! Undertiden skal der en ligefrem og bibelsk samtale til. I andre tilfælde er det noget andet der skal til. Apostelen Peter råder søstre som har ikke-troende mænd, til at prøve at vinde deres mænd uden ord, uden at prøve gennem diskussioner at bevise at de har uret, men ved deres „rene adfærd og dybe respekt“. — 1 Pet. 3:1, 2.
5 På samme måde er det i mange tilfælde når andre forkyndere besøger et sådant hjem. Det er bedre ikke at begynde at prædike, men blot på en venlig og naturlig måde lære den ikke-troende ægtefælle at kende. Man kan mange gange fortælle oplevelser uden at den anden føler at man prædiker for ham. Hvis han stiller spørgsmål vil man naturligvis besvare dem. Brug god dømmekraft. Når du føler at lejligheden er der, hvad enten det er på første besøg eller senere, kan du tilbyde regelmæssigt at studere med den ikke-troende.
6 Tænk over hvilke muligheder du har. Drøft tingene med andre. Og bed Jehova om hans ledelse mens du søger blandt slægtninge til dem der allerede er i menigheden, for at finde frem til dem hvis hjerte vil tage imod den gode nyhed.