Bliv alt for alle slags mennesker
1 Skal vi i vor tjeneste være til gavn for folk, må vi kunne tale med dem. Det betyder at vi må kunne tilpasse os situationer der opstår, fordi vi møder alle slags mennesker. Nogle vil komme med indvendinger og sige at de har deres egen tro, at de har travlt, eller at de ikke er interesseret. Det kan være de har hørt andre tale nedsættende om vort arbejde og har lukket ørerne for budskabet inden de virkelig har fattet det. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem?
2 Apostelen Paulus kom øjensynlig også ud for indvendinger, og derfor nærmede han sig folk ad forskellige veje. Som han selv siger: „Jeg er for jøderne blevet som en jøde . . . For dem der er uden lov, er jeg blevet som en uden lov, . . . For de svage er jeg blevet svag . . . For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ (1 Kor. 9:20-23) Søger vi på samme måde at sætte os ind i folks situation når vi taler med dem om budskabet?
Når folk har travlt
3 Ikke sjældent vil folk afbryde os efter vore første ord og sige: „Jeg har travlt.“ Nu kan det være at vedkommende virkelig har travlt og vil være glad for at vi er forstående. I et sådant tilfælde kunne vi sige: „Jeg er ked af at jeg har truffet Dem på et forkert tidspunkt. Jeg ville blot delagtiggøre Dem i en god tanke fra Bibelen. Men da De ikke har tid, vil jeg overlade Dem (dette blad, denne brochure). På et mere belejligt tidspunkt vil jeg være glad for at drøfte et par bibelske tanker med Dem.“ Det er sjældent folk er afvisende når man optræder forstående og venligt, og de er glade for at vi optræder hensynsfuldt når de har travlt.
4 Mange gange vil det være tilstrækkeligt at forsikre vedkommende om at vi vil fatte os i korthed. Nogle brødre er gået frem på den måde at de har set på uret og sagt: „Jeg kan forklare mig på to minutter,“ og så har de holdt deres løfte. Fremfor at påtvinge folk en samtale, er det langt bedre at vi hurtigt forklarer hensigten med vort besøg, hvad enten det er at drøfte et skriftsted, indbyde vedkommende til et offentligt foredrag, eller vise den besøgte en bog eller et blad som han senere kan læse. Det er alt sammen afhængigt af den indstilling den besøgte lægger for dagen eller den situation vedkommende befinder sig i. Vi må ikke forvente at folk skal smide hvad de står med i hænderne for at lytte, især ikke hvis vort besøg falder ubelejligt. I mange tilfælde kunne vi simpelt hen spørge om det ville være mere belejligt at vi besøgte dem lidt senere. Eller vi kan udtrykke håbet om at vi kan få lejlighed til at tale med dem en anden gang når det passer dem bedre.
Folk der har deres egen tro
5 En anden udtalelse vi undertiden støder på er at folk siger: „Jeg har min egen tro.“ Vi kan altid svare at vi er glade for at de tror på Gud, og dernæst kunne vi spørge dem om de ikke mener at det er godt at få indblik i hvad andre mennesker tror, eftersom der findes så mange forskellige trosopfattelser. Eller vi kunne sige at vi er glade for at træffe et menneske der tror på Gud, og derpå tilføje at vi har opdaget at de allerfleste, uden hensyn til hvilken kirke de tilhører, mener at det var godt om langt flere mennesker satte sig ind i hvad Bibelen lærte, eftersom dette kunne give dem en stærkere tro.
6 En broder har høfligt og venligt svaret følgende når han kom ud for folk der sagde at de havde deres egen tro: „Ja, ja, nu er det jo ikke fordi vi skal lægge os ud med hinanden, vel? Vi kan hurtigt blive enige om at det er et helt personligt anliggende hvilken religion man vil tilhøre, ikke sandt? Jeg besøger blot folk fordi jeg gerne vil opmuntre dem til selv at læse i Bibelen. Vi søger ikke at hverve medlemmer. Men vi er overbevist om at når man sætter sig ind i hvad Bibelen lærer vil man blive en bedre kristen. Synes De ikke at det er rigtigt? Og så må folk jo selv om hvad de vil gøre med den bibelkundskab de har fået. Har De hørt om den metode der har fået tusinder og atter tusinder af familier til i fællesskab at drøfte og læse Bibelen? . . .“
7 Hvis man hyppigt kommer ud for denne indvending, kan man med fordel selv bringe den på bane i sin indledning. Man kunne sige: „Jeg besøger folk fordi de fleste her i landet allerede har en tro. Det har De sikkert også, og når jeg har banket på hos Dem er det fordi jeg gerne ville høre Deres mening om . . .“
8 Du bruger måske en anden indledning og et andet svar som du har gode resultater med, eller det kan være at du har lyst til at prøve nogle af de her nævnte forslag. Eftersom vort budskab er vigtigt, vil vi gerne have at folk skal høre det når det er dem belejligt. Derfor er det godt for os alle at sætte os ind i hvordan vi skal bære os ad når vi møder indvendinger, ikke nødvendigvis fordi vi skal „imødegå“ dem men snarere fordi vi skal leve os ind i folks tankeverden, således som Paulus gjorde det. Vi ønsker ikke at diskutere, endsige skændes med folk. For som Paulus forklarede: „Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ Det må også være vort motiv og mål.