Fremholdelse af den gode nyhed — med mildhed
1 I Titus 3:2 opmuntres vi til at være „milde og vise al sagtmodighed mod alle mennesker“. Dette gælder i vort forhold til myndighedspersoner, som omtalt af Paulus i brevet til Titus, og det gælder i vort forhold til de mennesker vi forkynder for. I The Kingdom Interlinear Translation kan vi se at det græske ord for „milde“ indeholder tanken om at „give efter“, at være „smidig“, „rimelig“ og „fornuftig“, i modsætning til at være stiv, anstrengt og ubøjelig.
2 At vi er fornuftige eller smidige betyder ikke at vi skal gå på akkord med sandheden eller at vi slet ikke skal gøre noget for at imødegå indvendinger. Nej, vi gør vort bedste for at imødegå indvendinger på en god måde, mens vi på den anden side ikke presser den besøgte til at høre på os hvis han siger at han kender vort arbejde og ikke ønsker at høre hvad vi har at sige. — Jos. 24:15.
3 Når en siger han har travlt, kunne du sige: „Jeg ville gerne ganske kort have talt med Dem om et gratis bibelkursus som jeg tror vil interessere Dem. Måske må jeg efterlade denne folder, så kan De læse den når De får mere tid.“ Hvis den besøgte modtager folderen kunne du spørge: „Hvornår kunne det passe Dem et jeg kom igen for kort at tale med Dem om sagen?“ Hvad vil du opnå med denne fremgangsmåde? Først og fremmest har du kort nævnt formålet med dit besøg, samtidig med at du har taget hensyn til hvad den besøgte sagde. Om ikke andet vil din hensynsfuldhed i hvert fald efterlade et godt indtryk. Den besøgte indvilliger måske i at du må komme igen, eller muligvis føler han sig tilskyndet til at tage sig tid til at lytte næste gang en forkynder ringer på hans dør. Hvis vi er smidige vil det give bedre resultater i det lange løb.
4 Hvad nu hvis den besøgte virkelig har travlt. Vi kunne selvfølgelig venligt spørge om han ikke havde et øjeblik til sin rådighed. Men ville det være klogt at ignorere at han har travlt når han beder os undskylde ham ved den lejlighed? Vi ved at vi ikke ville bryde os om at en kom til vores dør og insisterede på at tale om sin tro, når vi havde travlt med at gøre os klar til at komme til møde. Ville du være venligt stemt over for vedkommende hvis han ikke tog hensyn til at du havde travlt? Eller hvis du indvilligede i en kort samtale og han så blev for længe?
5 Ofte besøger vi folk som er godt kendt med vores arbejde og som simpelt hen ikke ønsker at tale med os. I et sådant tilfælde gør vi vel i at huske hvad der står i Mattæus 10:13. Og hvis vi er milde og hensynsfulde selv om den besøgte er kort for hovedet, vil han måske bagefter være venligere stemt over for Jehovas vidners arbejde end han var før. Det ville være et godt resultat, og det kunne bane vej for at aflægge et vidnesbyrd siden hen.
6 Vi synes ikke om at nogen er påtrængende over for os eller ikke tager hensyn til vore følelser, vel? Vi bør derfor være fornuftige og ikke stive så vi insisterer på at den besøgte straks skal kunne acceptere vort synspunkt. Når vi fremlægger budskabet så klart og enkelt som vi kan og bruger gode undervisningsmetoder, og når vi henvender os venligt og taktfuldt til folk, ved vi at det vil være lettere for dem med et ret hjerte at forstå og at følge Rigets budskab.
[Tekstcitat på side 4]
Hvordan viser du din værdsættelse af løsesummen?