Ny ordning for uddeling af traktater
1 I år skal hele september måned benyttes til uddeling af en ny traktat. Denne kampagne vil være anderledes end de tidligere. Traktaten er udarbejdet, så den kan danne grundlag for gode samtaler. I mange tilfælde vil vi ikke bare efterlade traktaten hos folk så de kan læse den senere. Traktaten vil dreje sig om familien, hvilket skulle interessere de allerfleste. Stoffet er ordnet på en klar og logisk måde således at du let vil kunne indlede samtaler ved hjælp af det.
2 Samtalerne kan føre til bibelstudier, hvilket vil være målet i september. Når først en samtale er indledt, kan det være at det er muligt at føre den bibelske drøftelse på grundlag af traktaten over i kapitel 20 i ’Sandhedsbogen’, „Hvordan man opbygger et lykkeligt familieliv“. Som oftest vil det være mest formålstjenligt at begynde forfra i kapitlet. Sæt dig godt ind i traktaten og kapitlet i bogen. Så vil du kunne dreje samtalen ind på de sider af familielivet der har den besøgtes særlige interesse.
3 Hvordan skal traktatarbejdet foregå? Ældste og studieledere bør i løbet af august måned lægge en arbejdsplan for hver studiegruppe. Ligeledes skal der udvælges distrikt og aftales samlingssteder. Nogen skal udpeges til at forestå dem. Mon ikke vejret vil tillade os at besøge villakvarterer og landdistrikter? Igen i år vil Selskabet sende en forsyning af traktater til hver menighed. Traktater efterlades hos folk som har travlt eller som ikke er hjemme, men samtaler er hovedmålet i september. Alle traktater bør være uddelt senest den sidste dag i september.
4 September vil byde på særlig virksomhed. Hvor mange i menigheden vil kunne være hjælpepionerer i den måned? Hjælpepionerer og pionerer vil kunne arbejde sammen med grupper og hjælpe nye til at få andel i tjenesten. Den nye fremgangsmåde ved uddelingen af traktaten er en indbydelse til at være pioner. Prøv det!