Forøg din glæde ved at tjene Gud
1 Glæde er en frugt af Guds hellige ånd — derfor må vi eje glæde. Jesus var fyldt med Guds ånd og var derfor glad, selv om han var „en smerternes mand og kendt med sygdom“. (Es. 53:3) Ja, for den glæde der lå foran ham, udholdt han en marterpæl, idet han foragtede skammen, og han har taget sæde ved højre side af Guds trone. — Hebr. 12:2.
2 Jesus glædede sig til den tjeneste som Gud havde forbeholdt ham som konge og ypperstepræst. Han erfarede stor glæde ved at undervise og oplære andre der skulle have andel i Riget sammen med ham. Det var ham en usigelig glæde at værne om respekten for sin Faders navn og at styrke sine disciple til at høste den samme glæde. Disse glæder mere end opvejede de hånlige afvisninger og krænkelser han blev udsat for. Under forkyndelsen af den gode nyhed vil vi, ved at efterligne Jesus, kunne klare de vanskelige situationer og glæde os over de mere behagelige. Det der hele tiden holder os oppe, er forventningens glæde, forventningen om den nye tingenes orden og alt det Jehova har i beredskab til os, mens vi samtidig indser at det mål af helbred og styrke vi råder over i den nærværende tid, kan og bør bruges i tjenesten for ham.
Glæder vi kan eje nu
3 En af de største glæder vi kan eje nu, er at hjælpe vore brødre når de er syge, er i nød eller trang, er blevet alene eller er plaget af ensomhed. (Gal. 6:10; Jak. 1:27) Og er der noget der kan erstatte den glæde vi føler ved at dele den gode nyhed med andre, især hvis vi kan studere Bibelen med dem? Intet opmuntrer os mere end at se dem tage imod sandheden og begynde at ændre deres liv så de retter sig efter den sande gudsdyrkelses krav. Det er noget man skal opleve for rigtig at forstå denne glæde.
4 Når vi forkynder, ved vi at vi bringer den bedste af alle nyheder. Hvordan kan det da være at vi af og til mister vor glæde? Det er fordi vi er tilbøjelige til at glemme hvorfor vi forkynder den gode nyhed. Møder vi hånlige blikke eller ligegyldighed må vi minde os selv om at intet af vort arbejde er forgæves i Herren — for Jehova vil sørge for at det bliver til hans ophøjelse og ære. (1 Kor. 15:58) Eftersom det er ham der har betroet os den gode nyhed og det hverv at forkynde den, kan vi være forvissede om at vor udbredelse af Guds ords sandhed ikke kan andet end bringe ham ære. Hvor mange er der ikke som har afslået sandhedens budskab adskillige gange men i længden ikke har kunnet glemme hvad de har hørt. Til sidst måtte de tage budskabet alvorligt, hvilket beredte dem megen glæde og gav deres tilværelse mål og mening.
5 Vi vil høste rige glæder hvis vi gør hvad Gud sætter os til. Og vi vil være lykkelige når vi udretter hvad vi formår. Vi kan selvfølgelig godt bestræbe os for at forbedre vore gudgivne evner og søge at udnytte vore muligheder bedre, men bekymrer vi os for meget om vore svagheder og mangler, ødelægger vi glæden. Vi må hele tiden huske på at det hverken er ved magt eller ved styrke eller ved menneskers visdom at Gud får arbejdet gjort, men udelukkende ved sin ånd. Denne ånd kan vi modtage, sammen med den nødvendige visdom til at klare vore problemer, dersom vi beder om den i tro. — Luk. 11:13; Jak. 1:5.