Guds ord er levende

Jesus Kristus — barn i en krybbe eller konge i himmelen?

NÅR folk ved juletid tænker på Jesus, forestiller mange sig ham som et spædbarn i en krybbe. Man kan se små grupper af modeller som forestiller „vismændene“ der bringer et nyfødt spædbarn gaver; og folk siger at det var på denne årstid Jesus blev født. Men siger Bibelen det?

Hvorfor ikke slå op i din egen bibel og finde ud af hvad den i virkeligheden siger. Læs omhyggeligt Lukas 2:1-20 og Mattæus 2:1-16. Siger Bibelen ikke her at der var hyrder ude på markerne, hvor de vogtede deres hjorde, da Jesus blev født? Da december falder i den regnfulde og kolde årstid i Palæstina, er det ikke sandsynligt at fårehyrder ville ligge ude med deres hjorde på den tid af året.

Læg også mærke til at disse begivenheder faldt sammen med tidspunktet for indskrivningen, hvor folk måtte rejse til deres hjemby for at lade sig skrive i mandtal. Det er ikke særlig sandsynligt at de romerske myndigheder ville forlange af et folk der i forvejen havde tendenser til oprør, at det skulle begive sig ud på en rejse midt i den værste vinter for at lade sig indskrive. Og der er endnu flere vidnesbyrd om at Jesus ikke blev født ved juletid. (Se side 10.)

Lagde du også mærke til at da de såkaldte vismænd bragte Jesus gaver, var han ikke længere et spædbarn i en krybbe? Der står: „Da de gik ind i huset så de det lille barn hos Maria, dets moder.“ (Mattæus 2:11) Hvem var egentlig disse „vismænd“ der ikke blev ledet af anvisninger fra en engel, men af en stjerne? De var magere, eller astrologer. Astrologi er almindeligt mange steder, men Gud fordømmer det ikke desto mindre. — Esajas 47:12-15.

Som Bibelens beretning viser, førte stjernen ikke først disse astrologer til Jesus i Betlehem, men til den mordlystne kong Herodes i Jerusalem. Hvis Gud havde brugt stjernen til at lede astrologerne, mon han da først ville have ført dem til Jerusalem for at de kunne træffe denne farlige konge? Selvfølgelig ikke!

Da stjernen endelig førte astrologerne til Jesus, greb Gud ind og advarede i en drøm disse mænd mod at tage tilbage til Herodes, og frelste derved Jesu liv. Hvordan kan vi vide det? Jo, for da Herodes fandt ud af at astrologerne var flygtet uden at give ham besked, forsøgte han at dræbe Jesus. Men på det tidspunkt havde Gud sørget for at Jesus var bragt i sikkerhed. Stjernen var altså i virkeligheden en del af Satan Djævelens ondsindede plan om at få Jesus dræbt!

Det er også en del af Djævelens ondsindede plan at få folk i dag til blot at tænke på Jesus som et hjælpeløst spædbarn. Men Jesus er ikke længere et spædbarn! Før Jesus blev født, havde engelen Gabriel sagt om ham til hans moder: „Han skal herske som konge . . . og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:33) Jesus Kristus hersker nu som en mægtig konge i himmelen, og hvis vi skal opnå liv under hans riges styre, er det af største betydning at vi anerkender dette. — Esajas 9:6, 7.

Blev Jesus født den 25. december?

DE FLESTE tror sikkert at Jesus blev født den 24. eller 25. december. Men er det rigtigt?

Prøv at slå op under „jul“ i et leksikon. Her fortælles sandsynligvis om julens oprindelse og om hvordan det gik til at den 25. december blev valgt som Jesu fødselsdag. Desuden skrives der hvert år en del om emnet, og vi bringer her nogle citater fra de sidste par år:

Bladet Frontier (udgivet af Frontier Airlines i USA) bemærker: „For de første kristne var fødselsdage en hedensk skik. Det var utænkeligt at man fejrede sin egen fødselsdag, og langt mindre Jesu fødselsdag. Det var helligbrøde blot at antyde at et guddommeligt væsen havde en fødselsdag. I løbet af de næste 300 år begyndte denne holdning at ændre sig, og i 354 erklærede biskoppen af Rom den 25. december for årsdagen for Jesu fødsel.“

These Times, som udgives af adventisterne, gør opmærksom på følgende: „I nogen tid før kristendommens fremkomst var den 25. december tidspunktet for en hedensk højtid . . . Kejser Aurelian (270-275) var ikke sen til at drage fordel af den hedenske soldyrkelse, og erklærede i år 274 officielt den 25. december for den ubesejrede sols fødselsdag . . . i år 354, to år efter at Sankt Julius’ styre var endt, befalede den nye romerske biskop, Liberius, hele sit folk at fejre den 25. december som den rette dag for Kristi fødsel.“

Ja, det var fra hedenske højtider man hentede datoen 25. december som Jesu fødselsdag, sådan som også Gyldendals Tibinds Leksikon redegør for under emnet „jul“: „Oprindelig den nordiske hedenske solhvervsfest med den rituelle skåldrikning til år og fred, en ikke nærmere beskrevet ceremoni til ære for frugtbarhedsguden Frej. I 300-tallet indførtes en fest til ære for Jesus’ fødsel og 354 blev denne fest fastsat til 25. december, dagen på hvilken man i Rom fejrede festen for Sol invictus (den ubesejrede sol). Ved kristendommens indførelse i Danmark fik fødselsfesten solhvervsfestens navn.“

Om romernes saturnaliefest skriver Politikens verdenshistorie i det nyudkomne bind 5: „Under midvinterfesten Saturnalia — Saturns fest — der fra Caligulas tid varede fem dage, slog romerne gækken løs i grove løjer. Slaverne fik lov til at være frie, der blev sunget, drukket og delt gaver ud. De kristne fik forbudt Saturnaliefesten i 362. Men den dukkede op igen i senere tiders juleløjer og fastelavnsskæmt.“ — Side 311.

Hvordan har nogle reageret når julens hedenske oprindelse er gået op for dem? The World Book Encyclopedia siger følgende under „jul“: „I 1600-tallet . . . blev julen forbudt i England og i dele af de engelske kolonier i Amerika.“

Det kan derfor ikke overraske nogen at velinformerede kristne i dag ikke fejrer jul.