Undervis i tjenesten fra hus til hus
1 Jesus var kendt som en forkynder af den gode nyhed. (Luk. 8:1) Men han blev oftere omtalt eller tiltalt som „lærer“. (Matt. 8:19; 9:11) Den inspirerede beretning oplyser at „folkeskarerne [var] helt forbløffede over hans måde at undervise på“ og at „han tog rundt i en kreds til landsbyerne og underviste“. — Matt. 7:28; Mark. 6:6.
2 Apostlene underviste også. Efter hvad Paulus havde for vane, ’ræsonnerede han med folk ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste’ det han lærte dem. (Apg. 17:2, 3) Han aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige og søgte at overbevise sine tilhørere om Jesus. (Apg. 28:23) Hvad kan vi gøre for at forbedre vor undervisning i tjenesten fra hus til hus?
Hav tilpasningsevne
3 Når vi går fra hus til hus, træffer vi folk med vidt forskellig baggrund og meget varierende interesser. Nogle siger at de tror på Bibelen, andre ikke. Vi må tilpasse vort budskab til den vi besøger. Hvad gjorde Jesus da han talte med „en lovkyndig“? Manden spurgte Jesus: „Lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ Jesus hjalp manden til at ræsonnere ved at spørge: „Hvad står der skrevet i Loven? Hvordan læser du?“ (Luk. 10:25-28) Han forstod at manden var „lovkyndig“, og det prægede hans svar.
4 Da Paulus forkyndte for Areopagus, var han klar over at hans tilhørere var hedninger der kun havde ringe eller slet intet kendskab til De hebraiske Skrifter eller Jesus Kristus, og han tog hensyn til dette i sin forklaring. (Apg. 17:22-34) Vi må på samme måde tage hensyn til hvem vi taler med. Hvis vi taler med et ungt menneske, må vi forklare tingene på et plan han eller hun forstår. Hvis vi taler med en bibellæser, må vi indrette os efter dette, ligesom Jesus gjorde over for den lovkyndige. Eftersom alle mennesker er forskellige, må det vi siger også være forskelligt. Kan vi gøre mere for at undervise godt i tjenesten fra hus til hus? Ja.
Ræsonnér med folk
5 At ræsonnere vil sige at fremholde budskabet på en sådan måde at man hjælper den besøgte til at forstå og nå frem til den rette konklusion. Det betyder at vi må forklare punkterne grundigt, sådan at den besøgte ikke bare hører efter men også ser det fornuftige i det vi fremholder. Hvordan kan vi forklare tingene så godt?
6 Spørgsmålet hvorfor kræver begrundelser. Folk er i deres gode ret til at spørge hvorfor vi besøger dem, hvorfor vort budskab er så vigtigt, og hvorfor de bør tro på det. Stil derfor dig selv de samme spørgsmål når du forbereder dig til tjenesten. I forbindelse med det nye samtaleemne kan du for eksempel spørge dig selv: Hvorfor taler vi med folk om dette emne? Hvorfor har Gud givet os Bibelen? Hvorfor er det et sikkert håb den indeholder? Hvorfor tror jeg på det?
7 Når vi selv kender svarene, vil vi forklare tingene på en sådan måde at den besøgte også kommer til at forstå dem. Husk på at Paulus benyttede „henvisninger“ da han forklarede Skrifterne. — Apg. 17:3.
8 Passende spørgsmål og illustrationer er også meget nyttige. De får folk til at tænke over sandheden og er med til at give dem værdsættelse. Når du læser i Bibelen, er det vigtigt at du fremhæver nøgleordene, så du hjælper folk til at tænke over det læste. I denne forbindelse er der mange specifikke forslag i ’Skolehåndbogen’, lektion 10, 15, 25, 31 og 34. Tag dig tid til at se på disse forslag, og anvend dem i hus-til-hus-arbejdet.
9 Vi har fået til opgave at lære folk alt det Jesus har befalet os, og det burde tilskynde os til ’bestandig at give agt på vor undervisning’. (1 Tim. 4:16) Det kræver både tid og kræfter. Paulus sagde til Timoteus at de der sled i det med „tale og undervisning“ måtte anses for „værdige til dobbelt ære“. (1 Tim. 5:17) Tøv ikke med at bede de ældste og andre dygtige forkyndere om hjælp. Bed vedholdende om Jehovas velsignelse idet du ’flittigt tager dig af undervisning’. — 1 Tim. 4:13.