Lad os „slutte op i slagrækken“
„Alle disse var krigere, vant til at slutte op i slagrækken; med et helt hjerte kom de til Hebron for at gøre David til konge over hele Israel.“ — 1 Krønikebog 12:38, NW.
1. Hvilken alvorlig situation i dag kræver at vi er agtpågivende?
SOM tapre vidner for Jehova skal vi lade kampråbet lyde og slutte op i rækkerne! Krigen mod fjenden nærmer sig et kritisk punkt. Tiden er alvorlig. Vi må ikke tage let på tingene og begynde at tro at krigen er stilnet af. Det er det fjenden gerne vil have os til at tro, for han ved at tiden er kort. Vi kan derfor vente at fjenden vil rette et pludseligt stormløb mod os i håb om at kunne overrumple dem der kæmper for sandheden. — 1 Tessaloniker 5:1-6.
2. Hvorfor behøver Jehovas vidner ikke at frygte deres fjender? (Salme 24:8)
2 Jehova betragter sine trofaste vidner i dag som soldater i en åndelig krig der hastigt nærmer sig sit højdepunkt. Når det er nødvendigt, optræder Jehova som en „krigshelt“ der med sin højre hånd kan knuse og fælde sine fjender. (2 Mosebog 15:3, 6, 7) Hans løfte til det gamle Israel, som skulle ledes af hans engel, gælder stadig: „Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine fjenders fjende og dine modstanderes modstander.“ — 2 Mosebog 23:20-22.
3. (a) Beskriv Jesu stilling siden 1914. (b) Hvilken krig har han udkæmpet? (c) Hvorfor er Jesu salvede disciple i dag under angreb?
3 I bibelprofetiens opfyldelse har vi med troens øjne kunnet se at den herliggjorte Kristus Jesus siden efteråret 1914 har været udnævnt af Jehova til feltmarskal for de himmelske hærstyrker af engle. (Salme 110:1, 2; Mattæus 25:31) I spidsen for disse styrker gik han straks imod Djævelen og hans engle, rensede himlene for deres tilstedeværelse og fortrængte dem til jordens nærhed. Og mens Kristus Jesus nu venter på det endelige signal fra Jehova til at uskadeliggøre fjenden, lader han et synligt arbejde udføre på jorden som også indbefatter en form for krigsførelse. (Åbenbaringen 12:7-9) Satan og hans dæmonhorder, der véd at deres tid er kort; kæmper rasende mod de tilbageværende af Jesu salvede disciple. Hvorfor? Fordi disciplene lydigt forkynder det rige der tilhører deres Gud og hans Messias. — Åbenbaringen 12:17.
’Kristi Jesu soldater’
4. Hvad kendetegner „en god Kristi Jesu soldat“?
4 Heraf følger at alle der slutter sig til resten af Guds salvede vidner og støtter dem, ligeledes bliver et mål for dette ondsindede angreb. Det er derfor også til alle os der i dag tjener som Jehovas vidner, at følgende formaning fra Paulus er rettet: „Vær som en god Kristi Jesu soldat med til at lide ondt. Ingen der tjener som soldat indvikler sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat.“ (2 Timoteus 2:3, 4) Alle andre gøremål i livet må komme i anden række i forhold til vor tjeneste for Jehovas store feltmarskal.
5. (a) Hvordan beskriver Paulus de kristnes åndelige krigsførelse? (b) Hvad er de kristne soldater besluttet på, og hvad vil være en opmuntring for dem i striden?
5 At det er en virkelig kamp vi må kæmpe, og hvordan den må udkæmpes, går op for os når vi overvejer følgende påmindelser fra apostelen Paulus: „For selv om vi vandrer i kødet, fører vi ikke krig efter hvad vi er i kødet. Vor krigsførelses våben er nemlig ikke kødelige, men mægtige ved Gud til nedrivning af fæstningsværker. Vi nedriver nemlig ræsonnementer og alt hvad der er hovmodigt og rejser sig imod kundskaben om Gud, . . . og vi holder os rede til at tildele straf for enhver ulydighed, så snart jeres egen lydighed er gennemført.“ (2 Korinter 10:3-6; se også Efeserbrevet 6:12.) Som Kristi Jesu soldater ønsker vi at alle må kunne se at vi adlyder hans ordrer i kampen og at vi altid er rede til at følge og underlægge os den strategi han vælger. Det kan være opmuntrende for os, nu mens vi befinder os på denne åndelige krigs slagmark, at blade tilbage i Guds ord til en historisk begivenhed i det gamle Israel. Her kan vi finde profetiske forbilleder på begivenheder der nu finder sted. — Romerne 15:4; 1 Korinter 10:11.
Valg af konge — i fortiden og nutiden
6. Beskriv de begivenheder der førte frem til at David blev anerkendt som konge, samt hvordan dette havde indflydelse på enkeltpersoner.
6 Lad os betragte situationen da David tiltrådte kongedømmet, som Gud havde udvalgt ham til. Efter Sauls død var Judas mænd de første til at anerkende Guds valg af David som konge. De øvrige stammer valgte Sauls søn Isjbosjet som konge, og dette førte til fortsat strid. (2 Samuel 2:1-11; 3:1) Da Isjbosjet blev snigmyrdet godt to år senere, blev vejen banet for at de øvrige stammer kunne slutte sig til Judas stamme. Til sidst blev David behørigt salvet til konge over hele Israel. (2 Samuel 4:5-12; 5:1-3) Men i den mellemliggende tid måtte mange som enkeltpersoner beslutte hvem de ville tjene. De måtte overveje denne unge mands, Davids, kvalifikationer. Var han virkelig Guds salvede? Var han den der ville eje Jehovas velsignelse, i modsætning til Saul, der havde Guds mishag? Kunne han gå i spidsen for Israels hære og vinde over fjendtlige folkeslag?
7. Hvad indebar det at anerkende David som konge?
7 Det ser ud til at nogle af israelitterne gik ind for Sauls dynasti, der var fordømt af Jehova. Andre traf en beslutning ud fra hvad der tjente deres egne interesser. Andre igen var ubeslutsomme. Men før eller senere måtte valget træffes, og lykkelige var de der helhjertet valgte at støtte kong David. De var ikke selviske, og de valgte ikke den letteste udvej. Tværtimod. At de støttede Jehovas konge, indebar at de påtog sig en aktiv opgave som Davids undersåtter og soldater. I Første Krønikebog 12:22 læser vi: „Der kom . . . daglig folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor hær, stor som en Guds hær.“
8. Hvordan beskriver Første Krønikebog 12:32, 38 dem der anerkendte David som konge?
8 Beretningen fortæller at der blandt disse skarer der samlede sig om David, var nogle som „forstod sig på tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre“. (1 Krønikebog 12:32) De var ikke lunkne i deres troskab mod kongen. De var rustede og stod rede til at følge ham i krig. De forventede ikke et nemt og behageligt liv. De „forstod sig på tiderne“ og vidste at Israel var omgivet af fjender der var parate til at opsluge landet og fortrænge tilbedelsen af Jehova. De der kom fra østsiden af Jordanfloden var „krigere, vant til at slutte op i slagrækken“, og de var rede til at tjene under David med et „helt hjerte“. — 1 Krønikebog 12:38, NW.
9. (a) Finder vi en nutidig parallel til situationen på Davids tid? (b) Hvilket stridsspørgsmål står alle over for i dag?
9 Det er med glæde og begejstring at vi i dag finder et nutidigt modbillede til denne situation! Den større David, Kristus Jesus, er blevet udvalgt af Jehova og hersker nu som himmelsk konge. Verdens nationer modstår hans kongedømme. De truer med at knuse hans undersåtter på jorden. (Salme 2:1-3) Overalt i verden opfordres mennesker som enkeltpersoner derfor til at stille sig på den ene eller den anden side. Er de for Jehovas søns rige, eller er de imod det? Utallige er ubeslutsomme. Andre afgør deres stillingtagen ud fra hvad der synes dem formålstjenligt i øjeblikket, idet de kun tænker på deres egen personlige sikkerhed og på hvad de selv kan opnå. — Zefanias 2:2, 3; Joel 3:19.
10. (a) Hvorfor er mange ubeslutsomme i forbindelse med at anerkende Kristus som konge? (b) Hvilket ansvar påhviler der nu Jehovas vidner?
10 Efterhånden som det ry Guds kongelige repræsentanter på jorden har, spredes vidt og bredt, hjælpes flere og flere til at træffe et klogt valg. (Mika 4:1-3: Zakarias 8:23) Mange er kun ubeslutsomme fordi de mangler kundskab; de har ikke nogen forståelse af tidens alvor og det presserende behov for at tage et fast standpunkt for Guds rige. Utallige er derfor stadig under påvirkning af Satans propaganda og i fare for at blive revet med i undergangen sammen med Satan og hans medsammensvorne. Derfor lyder der en indtrængende opfordring til alle Jehovas vidner om at slutte op om den større David, Kristus Jesus, udrustet og bevæbnet til at kæmpe mod fjenden. — Jævnfør Mattæus 12:30.
Hvem er kvalificeret til at deltage i kampen?
11. Forklar hvordan Jesus viste på hvilken måde vor lydighed mod Kristus kan blive „gennemført“.
11 Alle Kristi soldater må opfylde nogle vigtige krav i deres åndelige krigsførelse. For eksempel viste Paulus at deres lydighed mod Kristus må være „gennemført“. (2 Korinter 10:5, 6) Hvordan kan vi se om dette kommer til udtryk i vor egen indstilling og handlemåde? De følgende spørgsmål skulle hjælpe os hver især til at finde ud af dette:
Lader vi tjenesten for Gud og Kristus gå forud for ethvert forhold til mennesker? (Mattæus 10:37)
Har vi opgivet eventuelle ambitioner om at blive rige i materiel henseende eller opnå anseelse i verdslige kredse? (Lukas 6:20-26)
Går vi først og fremmest op i at behage vor Leder og Hærfører, i stedet for at bekymre os om de ting som Jehova i forvejen har lovet at tilvejebringe — føde, klæder og husly? (Mattæus 6:25-32)
Lader vi være med at dømme og kritisere vore medsoldater for Kristus, så vi ikke sår splid og uenighed i den hellige hær? (Lukas 6:37; Salme 133:1-3)
Elsker vi vore brødre, og søger vi det der gavner alle der er indrulleret i den åndelige krig mod Guds fjender? (Johannes 13:35; 1 Peter 4:8)
Dette er ransagende spørgsmål som enhver Kristi discipel må svare på.
12. På hvilken måde kan Guds riges venner og fjender identificeres? (Mattæus 25:31-46)
12 Endnu en vigtig ting i vor kristne krigsførelse, er at vi har en klar opfattelse af det svælg der adskiller Guds rene organisation fra denne verdens principløse og umoralske organisationer. (1 Mosebog 3:15; Salme 97:10) Soldater i krig må klart kunne skelne ven fra fjende. Dette er muligt ved at de er iført forskellige uniformer og bærer forskellige våben. Vi har lært hvori Guds ånds frugter består. Vi er blevet gjort opmærksomme på kødets gerninger, der også er tydelige som frugter. (Galaterne 5:19-24) Forskellen er klar. Der er ikke noget gråt område mellem Guds organisation og Satans organisation.
13. Hvilket formål tjener de ugentlige møder i forbindelse med vor åndelige krigsførelse?
13 Viser vi desuden i handling at vi til stadighed ’erkender vort åndelige behov’? (Mattæus 5:3; Hebræerne 10:25) I en bogstavelig krig er det nødvendigt at officererne og andre hele tiden orienteres om bevægelserne på slagmarken og holdes underrettet om fjendens seneste strategi. På samme måde er vore møder i rigssalen og andre steder uundværlige for at vi regelmæssigt kan blive styrket af Guds ord og hans hellige ånd, såvel som for at holde os vågne over for de bevægelser fjenden foretager. — 1 Peter 5:8.
14. Hvordan kan Zakarias’ ord i Lukas 1:74, 75 være et udtryk for hvad vi føler?
14 Hvor bør vi alle være taknemmelige for at Jehova og hans søn har udrustet os så godt til den åndelige krigsførelse! Ligesom Johannes Døbers fader, Zakarias, føler vi os tilskyndet til at prise Jehova for at han har ’friet os af fjendehånd, og derefter ’givet os det privilegium frygtløst at yde ham hellig tjeneste med loyalitet og retfærdighed for hans øjne alle vore dage’. (Lukas 1:74, 75) Vi er blevet udfriet fra Babylon den Store. Og nu, hvor vi opfylder vor Leders og Hærførers krav, er vi i stand til at stille op i slagorden og tage kampen op med Guds og Kristi fjender.
15, 16. (a) Hvilke „ræsonnementer“ og „fæstningsværker“ har Satan indpodet i folks sind? (b) Hvordan kan disse ’nedrives’, og i hvilken grad finder dette sted?
15 Alverdens bogstavelige våben og væbnede styrker er ikke nær så farlige som menneskers falske filosofi og traditioner, der er inspireret af Satan og hans dæmonhorder. Satan, der tragter efter at blive Guds lige i magt og majestæt, har udbredt sin løgnelære vidt og bredt. Han modsiger den sande Gud og hævder bedragerisk at han selv er kundskabens kilde. Han påstår at mennesket ikke har brug for Jehova Gud, at det på egen hånd kan nå frem til at blive som Gud. Djævelen benægter Guds ret som Skaberen og prakker menneskeheden den idé på at den er et produkt af en udvikling. Det er lykkedes ham at få utallige mennesker til at tro at døden ikke virkelig findes, men at det der kaldes døden blot er en forvandling til liv på et andet plan. Han har fremmet forskellige former for styre, der alle har været grundlagt på og rodfæstet i selviskhed. Alt dette og meget mere er de ’ræsonnementer og alle de hovmodige ting der rejser sig imod kundskaben om Gud’. — 2 Korinter 10:5.
16 Disse „fæstningsværker“ må rives ned, afsløres, sådan at ofrene for bedraget kan blive befriet mentalt og åndeligt. (2 Korinter 10:4) Vi har de nødvendige våben og den nødvendige rustning til dette formål — troen som et skjold, sandheden som et støttende bælte, retfærdigheden som en beskyttelse for hjertet, frelseshåbet som en hjelm, Guds ord som et sværd og fredens gode nyhed til at hjælpe dem der ønsker at underkaste sig den konge Jehova har udvalgt. (Efeserne 6:14-17) Ved hjælp af disse åndelige våben udfrier Jehovas kristne vidner utallige fanger.
Sejren er sikker
17. Hvilket udfald af Kristi sidste, afgørende krig mod fjenden peges der på i Salme 45:4, 5?
17 Tiden nærmer sig mere og mere hvor Jehova vil give sin udvalgte konge signalet til at kæmpe mod fjenden i en sidste, afgørende krig. Med ordene i Salme 45, vers 4 og 5, henvender Jehova sig til lederen af de himmelske hærstyrker og giver ham denne opfordring: „Omgjord din lænd med sværdet, o helt, lykken følge din højhed og hæder, far frem for sandhedens sag, for ydmyghed og retfærd, din højre lære dig frygtelige ting!“ Kampens udfald er afgjort på forhånd. Hele Satans organisation, både den synlige og den usynlige del, vil blive fjernet, og jorden vil blive befriet for ethvert ondt og undertrykkende herredømme. Hvilken lykkelig dag bliver det ikke for de overlevende, når alle undertrykkere, løgnere, utugtige og alle som ødelægger jorden er borte for evigt! — Åbenbaringen 11:16-18; 19:11-21.
18. Hvem har siden 1914 ’sluttet op i slagrækken’, og hvordan?
18 Hvor er det vidunderligt at se det nutidige modstykke til dramatiske situationer som er omtalt i Guds ord! I vor tid har Kristi Jesu salvede, åndelige brødre været de første der anerkendte ham som deres konge efter hans indsættelse på tronen i 1914. De har alle ’sluttet op i slagrækken’. Og især siden 1935, da der blev kastet lys over Åbenbaringen 7:9-17, har „en stor skare“ indset hvad der er den virkelige kilde til fremgang og velsignelse. De har sluttet sig til de åndelige israelitter og stillet op i slagorden, rede til at lide nød og trængsel sammen med dem i åben åndelig krig med hele Satans organisation — til ære og herlighed for Jehova. — Zakarias 2:11.
19. Hvad skulle være alle Jehovas tapre vidners beslutning?
19 Det er tydeligt at tiden er alvorlig. Vi må ikke mene at den åndelige krig er overstået. Fjenden skulle nødig overrumple os på det kommende kritiske stadium af vor hellige tjeneste. Lad os alle, hvad enten vi hører til resten af de åndelige israelitter eller til ’den store skare’ af deres medarbejdere, ’slutte op i slagrækken, med et helt hjerte’. Måtte vi fortsat frimodigt lade kampråbet lyde, for Jehova har sikret os sejren! — 2 Krønikebog 20:15.
Opsummering:
■ Hvorfor er det nu yderst vigtigt at „slutte op i slagrækken“?
■ Hvilken krigsførelse deltager Jehovas vidner i?
■ Hvilket stort stridsspørgsmål står alle i dag over for?
■ Hvem er kvalificeret til at være en „Kristi Jesu soldat“?
■ Hvilken sejr er nu sikret?
[Illustration på side 16]
De ugentlige møder i rigssalen (1) styrker os i den åndelige krigsførelse, (2) hjælper os til at ’forstå os på tiderne’, og (3) viser os hvordan vi kan tjene med et „helt hjerte“