lede af følgende principper: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Matt. 7:12) „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Gal. 6:10) Hvis vi ønsker at andre samvittighedsfuldt skal betale hvad de skylder os, bør vi da ikke selv være gode eksempler i denne henseende? Vi må især være interesseret i at gøre godt mod vore kristne brødre og ikke udnytte deres kærlige godhed når det drejer sig om at betale hvad vi skylder dem.

Det vil ikke være rigtigt af en kristen at mene at en medkristen er forpligtet til at give ham procenter eller særlig gunstige vilkår i forretningsanliggender. Hvis ens broder alligevel tager særligt hensyn til en, bør man vise at man virkelig værdsætter det. Kristne bør have den indstilling at deres brødre skal have det de er berettiget til. Paulus’ råd til kristne trælle er en god retningslinje for os i dag: „Lad dem som har troende herrer ikke se ned på dem fordi de er brødre. Tværtimod, lad dem trælle des villigere, fordi de der nyder godt af deres gode tjeneste er troende og elskede.“ (1 Tim. 6:2) Når en kristen er samvittighedsfuld med hensyn til at betale sin gæld til medtroende, handler han i overensstemmelse med denne formaning.

Måtte vi med vor indstilling til at betale vor gæld, vise at vi ønsker at leve vort liv i overensstemmelse med Bibelens principper. Vi bør aldrig glemme at det i Guds øjne er ondt eller gudløst hvis man med vilje undlader at betale andre hvad man skylder dem. Den Allerhøjeste vil aldrig godkende dem der på grund af begærlighed eller selviskhed undlader at opfylde deres forpligtelser. Kun ved at følge regelen om ikke at „skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden“, kan vi forvente Jehovas velsignelse.

Velsignelser ved ikke at tage til genmæle

■ Bibelen fortæller om Jesus at „når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke“. (1 Pet. 2:23) De der efterligner Jesus ved ikke at give igen med samme mønt, har erfaret rige velsignelser.

Dette var for eksempel tilfældet med en ung pige i Nigeria som for første gang deltog i forkyndelsen fra hus til hus sammen med Jehovas vidner. Hun fik at vide at manden i et bestemt hus var stærk modstander, men hun ønskede alligevel at tale med ham. Og hvad skete?

Manden greb en beholder med palmeolie og overstænkede hende med olie. Den sprøjtede hende i ansigtet, på tøjet og på hendes taske. Uden så meget som et ord begyndte hun at tørre olien af ansigtet. Der gik nogle minutter. Da manden så hvor roligt den unge pige tog det, følte han sig lidt flov. Han bad hende fortælle ham hvorfor hun egentlig var kommet. Og denne gang lyttede han.

Ikke længe efter blev der påbegyndt et bibelstudium med denne mand, og i dag er han selv med i den offentlige forkyndelse som et døbt vidne for Jehova.

I samme land var et af Jehovas vidner i færd med at tilbyde folk noget bibelsk læsestof, da en som hævdede at være „en kristen profet“ gik hen til ham, greb hans bøger og blade og rev dem i stykker. Forkynderen sagde ingenting, men bukkede sig blot ned og samlede småstykkerne op og lagde dem i sin taske. En mand som havde overværet dette optrin henvendte sig da til forkynderen med ordene: „Jeg har stået her på gaden og set hvordan profeten opførte sig over for Dem, uden at De så meget som hævede røsten og skældte ham ud.“ Efter således at have rost forkynderen, fortsatte han med at sige: „Fra i dag af er jeg parat til at blive en af jeres.“ Han stod ved sit ord og deler nu Bibelens sandheder med andre.

Ja, på oprigtige mennesker har det i sandhed en god virkning at man som kristen følger Jesu eksempel og ikke giver igen med samme mønt.