Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/89 s. 1-2
  • I unge — opbyg et ubrydeligt forhold til Jehova

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • I unge — opbyg et ubrydeligt forhold til Jehova
  • Rigets Tjeneste – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad du må gøre
  • Moralsk renhed er unges pryd
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • I unge — lad jeres fremgang være tydelig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • Hvorfor lade sig døbe?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Opøv dig selv med gudhengivenhed som mål
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
Se mere
Rigets Tjeneste – 1989
km 1/89 s. 1-2

I unge — opbyg et ubrydeligt forhold til Jehova

1 På en smuk, appellerende måde siger Salme 24:3-5: „Hvem kan gå op på Jehovas bjerg, og hvem kan stå frem på hans hellige sted? Den med skyldfri hænder og med et rent hjerte, den som ikke på uværdig måde har brugt Min sjæl i en ed, og ikke har svoret med svig. Han hjemfører velsignelse fra Jehova og retfærdighed fra sin frelses Gud.“ Ja, i sin nærhed ønsker Jehova kun dem der er rene og uskyldige, dem som ikke har levet et dobbeltliv ved at have svoret en ed med svig. Det er en glæde i dag at se hvordan store skarer af unge passer til denne beskrivelse. Deres moralske renhed er en pryd for Jehova og hans organisation.

2 Er det let for unge at bevare sig moralsk rene i dag? Nej. Snavset tankegang og smudsig adfærd breder sig som pest i hele verden. Hvordan er det muligt for vore unge at beskytte sig? De må nødvendigvis opdyrke et nært og ubrydeligt forhold til Jehova.

Hvad du må gøre

3 Et nært og ubrydeligt forhold til Jehova indbefatter at man af hjertet værdsætter Jehovas egenskaber. Derfor må du lære hvordan Jehova virkelig er. Det kræver et oprigtigt studium af hans ord ved hjælp af Selskabets publikationer. På samme måde som Timoteus må du være „næret af troens og den gode læres ord“. (1 Tim. 4:6) Et sådant studium vil hjælpe dig til at se „Jehovas liflighed“. (Sl. 27:4) Jo mere du lærer om ham, jo nærmere vil du blive draget til ham.

4 At udvikle et sådant forhold kræver tid og anstrengelse. Paulus sagde til Timoteus: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ (1 Tim. 4:15) Hvis du endnu ikke er døbt, så arbejd hen imod indvielse og dåb. Eftersom vi hastigt nærmer os afslutningen på denne tingenes ordning, bør vi tænke alvorligt over „hvilken slags mennesker“ vi bør være med „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. (2 Pet. 3:11) Vor indstilling til Jehova som vor Gud og Livgiver har stor betydning. Hvis vi udvikler et nært forhold til Jehova, i lighed med det man har til en respekteret og højt elsket fader, vil vore handlinger genspejle dette nære forhold. — Mal. 1:6.

5 Titusinder af unge mænd og kvinder i Jehovas organisation bruger deres kræfter, energi og begejstring i forkyndelsen. De kommer til møderne, villige og forberedte på at svare. Tusinder bruger deres kræfter i pionertjenesten. Ordsprogene 20:29 kalder sådanne velanvendte kræfter „unge mænds hæder“. Selv om det kræver flid i tjenesten at opdyrke et nært personligt forhold til Jehova, er det anstrengelserne værd.

6 Mange af jer har kristne forældre som har vist jer den vej I skal gå. Lyt til jeres forældre i Herren. (Ef. 6:1) De nærer stor kærlighed til jer og ønsker at det skal gå jer godt. De ønsker at være sammen med jer i den nye verden. Samarbejd derfor med dem når der tilrettelægges fælles studium. Gør sandheden til jeres egen. Lær alt hvad I kan om Jehova, og I vil vokse i kærlighed til ham og kunne tjene ham til evig tid.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del