Narssarssuaq (til en aktiv isbræ og til stedet hvor Erik den Røde bosatte sig), bedes meddele Den kongelige grønlandske Handel dette når rejsen bestilles.

◆ På lager:

Foto-guide til Det gamle Testamente

Foto-guide til Det nye Testamente

(En rejsefører bestående af farvefotos med tekst, udgivet af Det danske Bibelselskab. Pris pr. bind, kr. 57,50.)

◆ Tilbud: 1.-10. maj: Rigets Nyheder nr. 22. Resten af maj: Guds „evige forsæt“ gennemføres til menneskets bedste (kr. 2,00). Med bogen følger en gratis brochure. Juni: Ny Verden-oversættelsen samt bogen Er dette liv alt? (kr. 7,00)

◆ Portoforhøjelse: Fra 1. april forhøjes posttaksterne. Et almindeligt brev på indtil 20 gram kommer til at koste kr. 1,00. Vi gør opmærksom på at flere menigheder underfrankerer deres breve, så Selskabet må betale det dobbelte i strafporto!

Fremholdelse af den gode nyhed — når en brochure er gennemgået

¹ Vi har nu arbejdet med de tre nye brochurer i næsten to måneder, og flere forkyndere er sikkert ved at være færdige med at gennemgå en af dem med nogle som de har oprettet studium hos. Hvilke fremskridt kan man så med rimelighed forvente hos eleverne? Det vil i nogen grad afhænge af hvem det er; men i de fleste tilfælde skulle det være nemt at se om de virkelig ønsker at opnå nøjagtig kundskab om Jehovas vilje og om de søger at følge den i deres eget liv.

² Hvis de viser oprigtig interesse for sandheden, skal vi så antage at de nu selv kan hente sig den åndelige føde de behøver ved menighedens møder? Nej, i de fleste tilfælde vil det ikke være realistisk at se sådan på det. De behøver stadig personlig hjælp. Det vil uden tvivl være meget gavnligt at studere ’Sandhedsbogen’ med dem, eller måske Virkelig fred og sikkerhed — hvordan?

³ De afsluttende paragraffer i hver af de tre brochurer egner sig glimrende til at man kan foreslå at studiet fortsættes. Når man er færdig med en brochure kan man først i korte træk repetere det man har lært, og derefter stille nogle specifikke spørgsmål for at skabe yderligere interesse. Hvis man så har sit eget eksemplar af ’Sandhedsbogen’ og et ekstra eksemplar med, kan man ved hjælp af indholdsfortegnelsen vise at denne bog netop behandler nogle af de spørgsmål man har stillet, foruden mange andre. I stedet for at spørge eleven om han vil fortsætte med at studere i endnu et halvt år, er det bedre blot at tale om planerne for den følgende uge.

⁴ Når man gennemgår bogen vil det i de fleste tilfælde være bedst at behandle stoffet i et moderat tempo, og at læse hver paragraf. Nogle vil imidlertid hellere drøfte Bibelen end at studere en bog paragraf for paragraf. I sådanne tilfælde kan man nøjes med at tale om studiespørgsmålene og slå skriftstederne efter og drøfte dem. Dette vil vise den interesserede at det er Bibelen selv der besvarer spørgsmålene. Og med hensyn til at læse paragrafferne, kan man da nøjes med at vælge nogle få nøgleparagraffer til hvert studium som man læser sammen. På denne måde kan man yde individuel hjælp til de elever der kan gå hurtigere frem.

⁵ Hvis du endnu ikke har oprettet et studium over en af de nye brochurer, tilskynder vi dig til stadig at holde dig dette for øje som et mål. Hvis du har brug for hjælp, så tøv ikke med at henvende dig til tilsynsmanden for bibelstudiearbejdet, din bogstudieleder eller andre der tager del i bibelstudiearbejdet. De der opretter studier, oplyser at følgende er nødvendigt for at nå dette mål: 1) Man må virkelig ønske sig et bibelstudium og bede Jehova om at velsigne ens bestræbelser, 2) man må udføre en del hus-til-hus-arbejde for at finde de interesserede, 3) være vågen for de muligheder der er for at oprette et studium, 4) hurtigt komme igen for at følge interessen op, 5) finde ud af hvilket bibelsk emne der interesserer den enkelte, og 6) være begejstret og positiv.

Teokratisk nyt

◆ På grund af kampene i Beirut i Libanon har brødrene dér været nødt til at henlægge såvel møderne som forkyndelsen til dagtimerne. Møderne holdes i små grupper. En søster er blevet dræbt af en snigskytte mens hun hængte vasketøj til tørre på taget. Flere brødre er blevet bortført og senere løsladt igen. En er blevet pryglet. Nogle i bjerglandsbyerne har kunnet holde deres kredsstævne. Alle glæder sig over at de fortsat kan prise Jehova.

◆ Der er blevet gjort en stor og samlet indsats for at fortælle offentligheden om forfølgelsen i Malawi. I Danmark har sagen været nævnt i radioen og fjernsynet, foruden i Folketinget.

I USA har brødrene kontaktet aviser samt radio- og TV-stationer. Den 1. februar havde amerikanske aviser bragt over 1000 artikler om Malawi, med i alt over 300.000 spaltemillimeter. Mindst 430 radiostationer havde omtalt sagen. Der havde været cirka 100 radio- og TV-interviews. Offentlighedens reaktion var usædvanlig stor. Mange satte sig i forbindelse med radiostationerne og spurgte hvad de kunne gøre for at hjælpe.

Et stort antal private skrev på eget initiativ til embedsmænd som de mente kunne hjælpe. En videnskabsmand fra Harvard-universitetet skrev til Kirkernes Verdensråd. Andre skrev til forskellige presbyterianske kirker eller instanser. Som resultat skrev denne kirkes ledelse et brev til alle presbyterianske præster hvori den frasagde sig enhver „direkte organisatorisk forbindelse med kirken i Malawi“. En amerikansk senator fik indført to lange avisartikler om Malawi-forfølgelsen i Kongressens arkiv.

De seneste meldinger fra Malawi tyder på at forfølgelsen fortsætter.

Spørgsmålskassen

◆ Kan man være tilsluttet en anden menighed end den hvis distrikt man bor i?

Almindeligvis er det bedst at overvære møderne i den menighed i hvis distrikt man bor. Det vil i de fleste tilfælde tjene familiens åndelige interesser bedst, eftersom det sædvanligvis vil gøre det lettere for familien at overvære møderne, at komme ud på arbejdsmarken og at få gavn af de ældstes hjælp og omsorg.

Dog kan personlige forhold spille ind. På grund af faktorer som arbejdstiden, en ikke-troende ægtefælle eller transportproblemer kan nogle komme til det resultat at de i åndelig henseende vil få mere ud af det hvis de kommer i en anden menighed. I hvert enkelt tilfælde er det familieoverhovedet der, efter at have overvejet alle faktorer, må tage ansvaret og træffe afgørelsen. Måske vil han foretrække at drøfte sagen med de ældste først for at høre deres råd. Det er muligt de er opmærksomme på noget han ikke selv har tænkt på — fordele ved at familien bliver ved med at høre til den menighed der har distriktet, eller ulemper ved at komme i en nabomenighed. Ofte er det lettere for en menighed at yde kærlig hjælp til dem der bor i selve distriktet. Og bor familien i distriktet, kunne hjemmet måske benyttes som gruppecenter. Men i sidste instans vil de ældste opfordre familiens overhoved til at træffe den afgørelse der vil gavne familien mest i åndelig henseende. Og når han har truffet sin afgørelse, er der ingen grund til at kritisere ham for den.

I større byer hvor der er flere menigheder i et mindre område, kan de ældste af flere grunde finde det tilrådeligt at nogle forkyndere overføres fra én menighed til en anden. Der kan for eksempel være tale om distriktsændringer i forbindelse med oprettelsen af en ny menighed, eller om at en menighed der gennemarbejder sit distrikt ofte, har behov for mere distrikt; eller målet kan være at styrke en menighed der ikke har så mange forkyndere eller så mange modne brødre til at gå foran. De ældste i hver menighed kan da forelægge brødrene den ordning der synes tilrådelig, og bede hver enkelt familie som berøres af den, om at overveje sagen. I mange tilfælde vil det sikkert ikke være vanskeligt at følge den ordning der foreslås. Men også her er det de enkelte familieoverhoveder der må vurdere de faktorer der spiller ind, og afgøre om de vil flyttes. Det samme gælder ældste, menighedstjenere eller pionerer der bliver spurgt om de kan lade sig overføre til en anden menighed som trænger til hjælp. (Se Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste, marts 1973.)

have betydning hvis hans „ordination“ skal godtgøres over for myndighederne.

Hvordan forholder det sig da med dem der virker i heltidstjenesten som pionerer eller som medlemmer af en betelfamilie? Er de „ordinerede“? Ud fra Bibelen står det klart at man ikke kan søge om at blive ældste eller menighedstjener ved at udfylde en formular, sådan som man kan søge om at blive pioner eller om at komme på Betel. Det er heller ikke i første række det antal timer man bruger i forkyndelsen af den gode nyhed der gør én kvalificeret til at påtage sig ansvaret som ældste eller menighedstjener. De der bliver udnævnt til disse opgaver må derimod opfylde de krav der fremsættes i Første Timoteusbrev 3:1-10, 12, 13, Titus 1:5-9 og andre lignende steder i Bibelen.

Mange af dem der tjener som pionerer eller som medlemmer af en betelfamilie opfylder også kravene for at kunne være ældste eller menighedstjenere. Og de der ikke opfylder disse krav har naturligvis alligevel gjort den direkte tjeneste for Gud til deres beskæftigelse eller „kald“, idet de yder en frivillig tjeneste på heltidsbasis. At de er udnævnt til at tjene som pionerer eller på Betel er en anerkendelse af deres frivillige tjeneste. Men denne udnævnelse kan alligevel ikke betragtes som en „ordination“, sådan som dette udtryk almindeligvis opfattes. At også unge mennesker som endnu ikke er fyldt tyve, kan være pionerer eller tjene på Betel, er med til at understrege at man ikke kan tale om „ordination“ her. Eftersom Bibelen selv kun taler om to ansvarsposter i menigheden, posten som ældste og posten som menighedstjener, vil vi nøjes med at benytte udtrykket „en ordineret ordets tjener“ om dem der beklæder disse bibelske poster.

Nogle myndigheder i De forenede Stater, for eksempel udskrivningsvæsenet, opererer desuden med udtrykket „en regelmæssig ordets tjener“. Det benyttes om en der ikke er „ordineret“, men som alligevel har som sin beskæftigelse at forkynde en religiøs lære. I De forenede Stater kan de der tjener som pionerer eller på Betel uden at være ældste eller menighedstjenere, og som ønsker at kunne fremlægge et bevis på at de er beskæftiget med tjenesten for Gud på heltidsbasis, anmode om et certifikat der bekræfter dette. Af certifikatet vil fremgå hvornår den pågældende er blevet pioner eller medlem af betelfamilien, og at han, fordi han har gjort denne heltidstjeneste til sit „kald“, kommer ind under kategorien „regelmæssige ordets tjenere“.

Vil de oplysninger vi her har gennemgået, medføre nogen egentlig ændring i den stilling vi som enkeltpersoner indtager ifølge Bibelen? Nej. De her givne retningslinjer og forandringer vil udelukkende betyde at vi nu benytter udtrykkene „ordets tjener“ og „ordineret ordets tjener“ i harmoni med deres gængse betydning på dansk, og de vil samtidig medføre en større overensstemmelse mellem de ord og udtryk vi benytter som Jehovas tjenere i forskellige lande og på forskellige sprog. Hver enkelt af os fortsætter med at være nøjagtig det som han eller hun hele tiden har været — en tjener for Gud, hvad enten det er som udnævnt ældste eller menighedstjener eller ej.

Lad os derfor alle tjene enigt sammen, idet vi er ’helt forenede i samme tankegang’ som vore brødre alle andre steder i verden; og måtte vores kærlighed stadig blive „mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne“. (Fil. 1:9) Lad os anerkende at det er Gud der gør nogle tilstrækkelig egnede til at påtage sig særlige forpligtelser i menigheden. (2 Kor. 3:4-6) Og hvis vi hører til dem der har fået sådanne forpligtelser overdraget, så lad os udføre vores tjeneste uden at klage, uden selviske motiver eller noget ønske om at ophøje os selv, idet vi sætter vor lid til „den styrke Gud skænker“. (1 Pet. 4:11; 5:2; 2 Kor. 4:1, 5; Rom. 12:6-8) Måtte vi vise os at være som apostelen Paulus og hans medarbejdere, der ikke ønskede at ’deres tjeneste skulle blive dadlet’, og som derfor ydmygt og villigt udholdt alle slags genvordigheder, så de kunne ’anbefale sig som Guds tjenere’. — Læs Andet Korinterbrev 6:3-10; 11:23-28.

Ja, lad os alle i forening fortsætte med at yde Jehova Gud og vor Herre, Jesus Kristus, hellig tjeneste både nu og til evig tid. — Rom. 12:1; Åb. 7:15.