-
Tjen sammen som familie i decemberRigets Tjeneste – 1987 | December
-
-
Kunne I gøre en særlig anstrengelse for at være med i tjenesten hver weekend i december? Det ville i sandhed være meget opmuntrende og knytte familien nærmere sammen.
Læg faste planer
4 Efter at I omhyggeligt har gennemgået mulighederne for at forøge tjenesten som familie, vil det være nødvendigt at lægge en fast plan og målbevidst arbejde på at følge den. Brug blot nogle få minutter til at skrive hvert enkelt familiemedlems mål ned, samt den plan hver enkelt skal følge. Det kan måske noteres på familiens teokratiske kalender. Husk at hvis I ikke planlægger tiden, vil den sikkert komme og gå uden at I når jeres mål.
5 Menighedens tjenestetilsynsmand vil naturligvis lægge planer for særligt gruppevidnearbejde i denne periode med forøget tjenesteaktivitet. I år er der faktisk to lange weekender, da juledag og nytårsdag falder på fredage. Det vil være godt at tilrettelægge tjenestearrangementer alle helligdagene, men der bør tages særligt hensyn til at nogle i distriktet måske ønsker at sove længe. Mange menigheder har udført en god tjeneste og opnået gode resultater ved at begynde tjenesten om formiddagen lidt senere end sædvanligt og igen have samlinger om eftermiddagen.
6 December er en særlig god måned til at udvide forkyndelsen. Da der er mange helligdage er flere mennesker hjemme, og ofte er de lettere at tale med fordi de er mere afslappede. De som er religiøst indstillede vil ofte være villige til at tale om åndelige spørgsmål. Vi ønsker at udnytte disse forhold bedst muligt og som familie ’møde villigt frem’ blandt dem der ’mønstres på Jehovas vældes dag’ for at forkynde den gode nyhed.
-
-
Fremholdelse af den gode nyhed — med interessevækkende indledningerRigets Tjeneste – 1987 | December
-
-
Fremholdelse af den gode nyhed — med interessevækkende indledninger
1 Der kan udrettes meget godt i tjenesten hvis vi forbereder interessevækkende indledninger. Hvis vi ikke fanger den besøgtes opmærksomhed når vi prøver på at indlede en samtale, vil vi ikke kunne nå videre. Vi vil ikke kunne sprede blade eller bøger, og vi vil ikke få vakt så stor interesse at der er grundlag for et genbesøg med det mål at oprette et bibelstudium. Derfor er vore indledende ord af stor betydning. Hvordan kan vi gøre vore indledninger mere interessevækkende?
Hensigten med indledningen
2 Først må vi gøre os helt klart hvad hensigten med indledningen er. ’Skolehåndbogen’ siger: „Indledningen skal vække interesse for emnet. Den bør fange tilhørernes opmærksomhed og gøre dem gunstigt stemt over for det følgende.“ Bogen tilføjer: „En af de bedste måder at skabe interesse . . . på, er at få tilhørerne engageret.“ (Se side 112, § 1, 2.) Hvordan kan vi gøre det i tjenesten?
3 De indledninger der er nævnt på side 9-15 i ’Ræsonnerebogen’ er udarbejdet med dette i tanke. Analysér dem. Læg mærke til hvordan de tager sigte på at fange den besøgtes interesse og at henlede den besøgtes opmærksomhed på det emne der skal drøftes. Mange har brugt indledningerne i ’Ræsonnerebogen’ med gode resultater. En søster fortæller at hendes tjeneste derved er blevet mere fornøjelig og hun er blevet mere opmærksom på at inddrage de besøgte i samtalerne. Hun siger om forslagene: „De virker!“
4 Hvilke indledninger har du erfaret kan skabe interesse for samtaleemnet? Har du prøvet dem der er opført under overskriften „Bibelen/Gud“ på side 10 i ’Ræsonnerebogen’? En af dem kan nemt bruges i forbindelse med samtaleemnet: „Jeg er glad for at træffe Dem hjemme. Jeg taler med folk om en opmuntrende tanke fra Bibelen. Hvad er det der gør en religion værdifuld i Guds øjne?“ En anden indledning kunne være: „Vi opmuntrer folk til at læse i deres bibel. De svar den giver på vigtige spørgsmål overrasker ofte folk. For eksempel viser Andet Timoteusbrev 3:1, 2, 5 hvorfor Gud ikke accepterer alle former for religion.“
5 Måske ønsker du at anvende andre indledninger end dem der er nævnt i ’Ræsonnerebogen’. Meget vil afhænge af hvilken slags mennesker du møder i dit distrikt. Det er imidlertid værdifuldt at følge det mønster på indledninger som findes i ’Ræsonnerebogen’. De stiller spørgsmål som folk er interesseret i. De får den besøgte inddraget i samtalen. De er korte og går lige til sagen. Selv om der kan være tidspunkter hvor man vil bruge andre indledninger end ’Ræsonnerebogens’, er det meget værdifuldt at man omhyggeligt gennemgår de indledninger der er nævnt i bogen.
6 Det kan i nogle tilfælde lade sig gøre at bruge indledningerne ordret. Nogle har brugt at læse passende indledninger direkte op fra ’Ræsonnerebogen’ når de har benyttet samtaleanlægget i etageejendomme. Det har hjulpet dem til flydende og ligefremt at fange den besøgtes interesse. De er blevet inviteret indenfor i opgangen for at fortsætte samtalen. Vi vil varmt anbefale brødre og søstre i distrikter med samtaleanlæg at bruge denne metode.
7 Lad os ikke glemme hvor vigtige de indledende ord er når vi forkynder. Meget afhænger af om de er interessevækkende. Når vi forbereder os på at bruge interessevækkende indledninger i vort hus-til-hus-arbejde bør vi ligesom Salomon omhyggeligt stræbe efter at finde ord der lyder godt. ’Ræsonnerebogen’ er en god hjælp til at gøre dette. — Præd. 12:9, 10.
-
-
MenighedsbogstudietRigets Tjeneste – 1987 | December
-
-
Menighedsbogstudiet
Forenede i tilbedelsen . . .
Ugen fra Fra side Til side
14. dec. 74, § 11 80, § 6
21. dec. 80, § 7 82, § 12
28. dec. 83, § 13 90, § 8
3. jan. 91, § 9 94, § 15
Studiematerialet er opdelt efter hvor mange skriftsteder der er anført i stoffet. Skriftstederne bør læses og deres anvendelse drøftes i den udstrækning tiden tillader.
-
-
Teokratisk nytRigets Tjeneste – 1987 | December
-
-
Teokratisk nyt
◆ Områdestævnet i Aruba blev overværet af 960, og 21 blev døbt.
◆ To områdestævner på Bahamaøerne er blevet overværet af 2334, og 34 blev døbt.
◆ I juli måned rapporterede Bolivia nye højdepunkter på 5401 forkyndere og 9009 bibelstudier. Menighedsforkyndernes timegennemsnit var 13,6.
-