Fremholdelse af den gode nyhed — med en varieret forkyndelse
1 Der er stor variation i Jehovas skaberværk. Det er som salmisten udbrød: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ (Sl. 104:24) Den gode nyhed vi har fået betroet har også mange facetter. Varierer du din forkyndelse, sådan at flest muligt nås med budskabet?
På bladdagen
2 Selskabet tilskynder alle til at have en andel i bladarbejdet hver lørdag. I stedet for at bruge samtaleemnet kan man bruge en 30- til 60-sekunders fremholdelse af en enkelt artikel, og derpå tilbyde bladene. Hvis den besøgte stiller spørgsmål eller viser mere end almindelig interesse bør man imidlertid ikke føle sig forpligtet til at skynde sig videre.
3 Når det drejer sig om Vagttårnet og Vågn op! mangler der ikke variation. Ofte vil broderen der har indledningen til tjenestemødet præsentere interessevækkende samtalepunkter fra de nye blade. Vær opmærksom på dette og skriv forslag du kan bruge ned. Hvis der er en demonstration, så læg mærke til hvordan det gøres, øv dig og brug det i tjenesten den følgende lørdag. Hvis du møder en negativ reaktion, så prøv en anden artikel. Hver eneste udgave indeholder artikler der er udarbejdet så de kan appellere til folk med meget forskellige interesser. Hvis man er godt kendt med artiklerne i begge blade vil det være let at tilpasse præsentationen til den besøgtes interesser.
Varier din indledning
4 På andre tidspunkter anbefales det at bruge samtaleemnet og månedens tilbud. Tid efter anden foreslår Rigets Tjeneste et nyt samtaleemne. Når nye oplæres er det bedst at bruge samtaleemnet på en meget enkel måde. Til andre tider kan det være godt at variere fremholdelsen. Har du prøvet at indlede samtalen ved at aflevere en traktat eller en løbeseddel?
5 Der er sikkert stadig nogle indledninger i ’Ræsonnerebogen’ som du ikke har prøvet at bruge. For eksempel foreslås der på side 9 og 10 nogle indledninger som er bygget over aktuelle begivenheder. Sørg for at være velinformeret om hvad der sker og tænk på skriftsteder der forklarer det der sker. Gennemgås distriktet ofte? I så fald kan du bruge nogle af indledningerne på side 15 i ’Ræsonnerebogen’. Husk også de gode forslag der blev givet i Vagttårnet for 15. juli 1988, side 15-20. Prøv nogle af de gennemtænkte spørgsmål der er nævnt i paragraf 16 på side 19 og giv den besøgte lejlighed til at fremkomme med sin mening.
6 Folk i vort distrikt kommer fra mange forskellige samfundslag og grupper. Deres baggrund og omstændigheder varierer. Vi må derfor variere vor fremholdelse så den appellerer til alle der vil lytte, og vi må gøre dette med et oprigtigt ønske om at gavne dem. (1 Kor. 9:19-23) Når vi varierer vor forkyndelse fra hus til hus, vil vore bestræbelser for at ’frelse både os selv og dem der hører på os’, lettere bære frugt. — 1 Tim. 4:16.