Hvordan er dine mødevaner?
1 De kristne møder er en vigtig del af vor tilbedelse af Jehova. Paulus tilskynder os derfor meget passende til ikke at forsømme at komme sammen, „sådan som nogle har for skik“. — Hebr. 10:25.
2 Har du samme indstilling til det at komme sammen med dine brødre ved de kristne møder som Paulus? Hvad viser dine vaner? Overværer du regelmæssigt alle fem møder, også bogstudiet? Eller sker det ofte at du svigter et møde? Ja, hvilken betydning har møderne i dit liv? Tilskynder du andre til at overvære møderne regelmæssigt? Har du for eksempel tilskyndet nogle af dem der overværede mindehøjtiden til at være regelmæssige mødedeltagere?
3 Uanset hvordan vor daglige rutine er, kan vi ikke se stort på Paulus’ tilskyndelse. Selv om det er forståeligt at kristne tid efter anden går glip af et møde på grund af et dårligt helbred eller andre omstændigheder som man ikke selv har indflydelse på, bør det bestemt ikke blive en vane. (Rom. 2:21) Med de mange forpligtelser vi har som kristne, deriblandt en række teokratiske gøremål, må vi forvisse os om de mere vigtige ting. (Fil. 1:10) Møderne hører med til de mere vigtige ting for kristne, og de har afgørende betydning for vort åndelige helbred.
Lad os tilskynde hinanden
4 Da Paulus skrev til romerne sagde han at han længtes efter at se dem. Hvorfor? For at han kunne give dem del i nogle åndelige gaver og derved styrke dem. (Rom. 1:11) Han var ikke tilfreds med blot at sende dem et brev med nogle oplysninger som de selv kunne læse. Han mente at det var vigtigt at være sammen med dem, ja, at det var nødvendigt, for han fortsætter med at skrive: „For at vi hos jer sammen kan opmuntres ved hinandens tro, både jeres og min.“ (Rom. 1:12) Selv Paulus, en af apostlene, anerkendte sit behov for at blive opmuntret gennem samvær med andre kristne.
5 Ved vore møder skulle vi på samme måde anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger. Et venligt smil og en varm hilsen virker opmuntrende på andre. Opbyggende kommentarer, velforberedte indlæg ved møderne, andres åndelige fremskridt, ja, blot det at være til stede blandt brødrene ved mødet kan være meget opmuntrende. Selv om vi føler os trætte når vi kommer hjem fra arbejde og måske ikke har lyst til at tage af sted, vil vi ofte finde at vi har det meget bedre efter at have været til møde. Samværet med kristne venner og den kærlighed vore brødre viser os, vil tilskynde os til „med udholdenhed [at] løbe det væddeløb der ligger foran os“. (Hebr. 12:1) Ved at lytte opmærksomt til Guds ord vil vi blive hjulpet til at holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb uden at vakle. Ja, der er mange velsignelser forbundet med at overvære møderne.
6 Det er vigtigere nu end nogen sinde før at vi holder fast ved vor tro og tilskynder andre til kærlighed og gode gerninger. Vi må være nidkære i vore bestræbelser for at overvære alle menighedens møder. Vi ønsker ikke at ’have for skik’ at forsømme de kristne møder. Vi må samvittighedsfuldt tilskynde og hjælpe andre, også de mange der overværede mindehøjtiden, til at være regelmæssige mødedeltagere. Derved viser vi kærlighed til andre og værdsættelse af de kristne møder.