Fødselsdag

Definition: Den dag man er født eller årsdagen derfor. Nogle steder fejres årsdagen, især for børns fødsel, med en fest, og fødselsdagsbarnet får gaver. Ikke en bibelsk skik.

Taler Bibelen fordelagtigt om fødselsdagsfester de to gange den berører emnet?

1 Mos. 40:20-22: „Nu var det den tredje dag Faraos fødselsdag, og han holdt da en fest . . . han bragte overmundskænken tilbage til hans stilling som mundskænk . . . og overbageren hængte han.“

Matt. 14:6-10: „Men da Herodes’ fødselsdag blev fejret, optrådte Herodias’ datter med en dans og behagede Herodes i den grad at han med en ed lovede at give hende hvad som helst hun bad om. Så sagde hun, vejledt af sin moder: ’Giv mig her på et fad Johannes Døbers hoved.’ . . . og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængselet.“

Alt hvad der står i Bibelen, har et formål. (2 Tim. 3:16, 17) Jehovas vidner mærker sig at Guds ord taler ufordelagtigt om fødselsdagsfester, og derfor holder de ikke sådanne fester og deltager ikke i dem.

Hvordan så de første kristne og de jøder der levede på Bibelens tid på fødselsdagsfester?

„Begrebet fødselsdagsfest var helt fremmed for de kristne i denne periode.“ — Allgemeine Geschichte der christlichen Religion und Kirche (Gotha, 1863), August Neander, bd. 1, s. 385.

„De senere hebræere betragtede fødselsdagsfejring som en form for afgudsdyrkelse, et synspunkt der til overmål blev bekræftet af de almindelige skikke de så knyttet til disse dage.“ — The Imperial Bible-Dictionary (London, 1874), redigeret af Patrick Fairbairn, bd. I, s. 225.

Hvorfra kommer de skikke der er forbundet med fødselsdagsfester?

„Der ligger en lang historie bag de forskellige skikke folk følger i dag når de fejrer deres fødselsdage. Deres oprindelse skal søges i magien og religionen. Lykønskningerne, gaverne og festen — med levende lys — havde i gamle dage til hensigt at værne fødselaren mod dæmonerne og beskytte ham i det kommende år. . . . Indtil det fjerde århundrede afviste kristendommen fejringen af fødselsdage som en hedensk skik.“ — Schwäbische Zeitung (tillægget Zeit und Welt), 3./4. april 1981, s. 4.

„Grækerne troede at ethvert menneske havde en beskyttende ånd eller dæmon som overværede den pågældendes fødsel og vågede over ham i livet. Denne ånd havde en mystisk tilknytning til den gud på hvis fødselsdag vedkommende var født. Romerne tilsluttede sig også denne tanke. . . . Denne opfattelse gik i arv til andre og afspejler sig i troen på den gode fe, skytsengelen eller skytshelgenen. . . . Skikken med tændte lys på kagerne begyndte med grækerne. . . . Honningkager der var runde som månen og pyntet med tændte kerter, [blev anbragt] på tempelaltrene for [Artemis]. . . . Ifølge folketroen besidder fødselsdagslys en særlig magisk kraft til at opfylde ønsker . . . Tændte kerter og offerild har haft en særlig mystisk betydning lige siden mennesket begyndte at bygge altre for sine guder. Fødselsdagslysene er således en ære og hyldest til fødselsdagsbarnet og bringer held og lykke. . . . Fødselsdagshilsener og -lykønskninger er en uadskillelig del af denne helligdag. . . . Denne skik har oprindelig rod i magi. . . . Fødselsdagshilsener har magt til at udvirke noget godt eller ondt fordi man på denne dag er nærmere åndeverdenen.“ — The Lore of Birthdays (New York, 1952), Ralph og Adelin Linton, s. 8, 18-20.

Der er intet at indvende imod at man til andre tider samles med familie og venner for at spise, drikke og more sig på en opbyggende måde

Præd. 3:12, 13: „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for dem end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“

Se også Første Korintherbrev 10:31.