Vis ikke misforstået venlighed
1 Jehovas tjenere er kendt for at være venlige og gavmilde. Dette kommer ofte til udtryk rent materielt når vi efterligner den barmhjertige samaritaner i Jesu gribende lignelse. (Luk. 10:29-37) Der kan imidlertid være nogle som udnytter denne venlighed uden at være berettigede til vores materielle omsorg. Den kærlighed vi nærer til andre må altså være i overensstemmelse med „nøjagtig kundskab og fuld skelneevne“. — Fil. 1:9.
2 Inden for menigheden: Én siger måske at han ikke har noget arbejde eller kommer med en anden begrundelse for at få hjælp. Det er sket at sådanne ikke virkelig gør noget for at få et arbejde, men blot er ude på at andre skal sørge for deres fornødenheder. Med hensyn til den slags mennesker sagde Paulus: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ — 2 Thess. 3:10.
3 Vi er alle berørt af „tid og tilfælde“, så hvis vi er i materiel nød og ikke har ’det daglige brød’ skal vi ikke blive overmåde bekymrede, for Jehova vil sørge for dem der tjener ham og gør hans vilje. (Præd. 9:11; Matt. 6:11, 31, 32) Hvis én har et behov vil han måske finde det gavnligt at tale med en af de ældste. De ældste ved måske hvilke offentlige ydelser man kan søge om at få, og de er måske også i stand til at hjælpe med at udfylde de nødvendige papirer og forklare hvilke krav der skal være opfyldt. Under alle omstændigheder vil de ældste kunne vurdere omstændighederne i hvert enkelt tilfælde og derefter tage stilling til hvad der kan gøres. — Jævnfør Første Timoteusbrev 5:3-16.
4 Omrejsende bedragere: Rundt om i verden, også her i Danmark, modtager Selskabet rapporter om at nogle i menighederne er blevet franarret penge og materielle ejendele af omrejsende bedragere. Dette bør ikke overraske os, for Bibelen advarer: „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ (2 Tim. 3:13) Ofte påstår disse bedragere at de er på rejse og at deres penge er sluppet op og at de derfor behøver penge for at kunne købe mad og betale billetten hjem. Skønt de måske lyder oprigtige er der i de fleste tilfælde ikke tale om nogle der er Jehovas vidner men om nogle der giver sig ud for at være det.
5 Hvis en fremmed kommer og beder om hjælp vil det være klogt at kontakte en af menighedens ældste, som så vil være behjælpelig med at afgøre om vedkommende er en broder. Man bør da ringe til en ældste i hans menighed for at få en anbefaling. Brødre og søstre som uventet er kommet i en nødsituation vil have forståelse for at man er nødt til at foretage en sådan undersøgelse til gavn for alle parter. Samtidig vil det afsløre eventuelle bedragere. Vi skal ikke være overdrevent mistænksomme over for alle vi ikke kender, men vi må tage os i agt for onde bedragere. — Se også km 9/80, side 4.
6 Den vise kong Salomon skrev: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget.“ (Ordsp. 3:27) Ved at lægge visdom og dømmekraft for dagen kan vi fortsat vise barmhjertighed — men ikke misforstået venlighed.