Ikke blot hørere — men også gørere
1 Sande kristne følger Bibelens tilskyndelse til at være ordets gørere og ikke blot dets hørere. (Jak. 1:22) Derved står de i skarp kontrast til dem der blot er navnkristne og som kun tjener Gud med læberne. (Es. 29:13) Jesus sagde klart at kun de der gør Guds vilje vil blive frelst. — Matt. 7:21.
2 Tilbedelse uden gudhengivne gerninger er meningsløs. (Jak. 2:26) Vi bør derfor spørge os selv: ’Viser mine gerninger at min tro er ægte? Hvad viser at jeg virkelig lever i harmoni med det jeg tror på? Hvordan kan jeg i højere grad efterligne Jesus?’ Ærlige svar på disse spørgsmål vil hjælpe os til at se hvilke fremskridt vi har gjort, og hvilke områder vi stadig må arbejde på for at kunne gøre Guds vilje.
3 Som nogle der følger i Jesu fodspor må vort primære mål i livet være det som salmisten udtrykker: „På grund af Gud vil vi synge lovsange dagen lang, og dit navn priser vi til fjerne tider.“ (Sl. 44:8) Kristendommen er en livsform der præger vor hverdag og alt hvad vi gør. Vi finder stor tilfredshed når vi i alle vore handlinger viser et dybtfølt ønske om at prise Jehova. — Fil. 1:11.
4 At prise Jehova indebærer mere end blot at leve et retskaffent liv: Hvis det eneste Gud krævede af os var en god adfærd, kunne vi blot koncentrere os om at forbedre vor personlighed. Men vor tilbedelse indebærer også at vi vidt og bredt forkynder Jehovas dyder og offentligt bekender hans navn. — Hebr. 13:15; 1 Pet. 2:9.
5 Den offentlige forkyndelse af den gode nyhed er noget af det vigtigste vi udfører. Jesus viede sig helt og fuldt til denne tjeneste fordi han vidste at den betød evigt liv for dem der lyttede. (Joh. 17:3) I dag er „ordets tjeneste“ ikke mindre vigtig; det er kun derved folk kan blive frelst. (Apg. 6:4; Rom. 10:13) Når vi grunder over de gavnlige virkninger kan vi forstå hvorfor Paulus tilskyndede os til at ’forkynde ordet’ og til at ’være på færde’. — 2 Tim. 4:2.
6 Hvor stor en del af vort liv bør vi fylde med pris og lovsang til Jehova? Salmisten sagde at han havde det i tanke dagen lang. Har vi det ikke også sådan? I så fald vil vi anse enhver kontakt med andre som en potentiel lejlighed til at tale om Jehovas navn. Vi vil være på udkig efter passende lejligheder til at lede vor tale ind på åndelige emner. Vi vil tage del i den forkyndelse menigheden tilrettelægger. De der har mulighederne, eller som kan skaffe sig mulighederne, kan alvorligt overveje at tage pionertjenesten op, eftersom dette er en hjælp til at sætte forkyndelsen først hver eneste dag. Guds ord forsikrer os om at når vi vedholdende gør Guds vilje, vil vi være lykkelige. — Jak. 1:25.