Spørgsmål fra læserne
■ Hvorfor skrev Vagttårnet for 15. september 1988 at protestantismen har besmittet sig endnu mere end katolicismen?
Vagttårnet skrev dette fordi det stemmer med både profetien og kendsgerningerne. I kapitel 23 i Ezekiels bog beskrives Ohola og Oholiba, to symbolske, utugtige søstre. Ohola skildrede tistammeriget Israel, mens Oholiba stod for tostammeriget Juda. Om disse symbolske kvinder skrev Vagttårnet for 15. september 1988 på side 21:
„Oholiba (Juda) der syndede i endnu større omfang end sin søster [Ohola, eller Israel], blev udslettet af babylonierne i 607 f.v.t. Hendes børn faldt for sværdet eller blev ført bort som fanger, og selv blev hun vanæret blandt nationerne. Ligesom Ohola og Oholiba begår kristenheden åndeligt ægteskabsbrud, en synd mod den Gud den foregiver at tilbede. De mange protestantiske trossamfund har besmittet sig endnu mere med verdens kommercielle og politiske magter end deres storesøster, katolicismen. Jehova vil derfor sørge for at hele kristenheden bliver udslettet.“
Efter kirkemødet i Nikæa i 325 e.v.t. sammensmeltede kejser Konstantin Roms hedenske statskult med den tids frafaldne kristendom og blev overhoved for den nydannede katolske kirke. Den romersk-katolske kirke kan således føres tilbage til det 4. århundrede, mens protestantismen blev til ved reformationen i det 16. århundrede. Ligesom Ohola (Israel) var ældre end Oholiba (Juda), kunne Vagttårnet kalde katolicismen for en storesøster til protestantismen.
Men hvorfor siges det at „de mange protestantiske trossamfund har besmittet sig endnu mere med verdens kommercielle og politiske magter end deres storesøster, katolicismen“? Fordi kendsgerningerne stemmer med profetien, hvori det blandt andet hedder: „Og hendes søster Oholiba så det, men hun var mere fordærvet i sit begær end hun og værre i sin utugt end søsteren i hendes utugt.“ — Ezekiel 23:11.
Som dele af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, har både katolicismen og protestantismen involveret sig stærkt med denne verdens kommercielle og politiske elementer. (Åbenbaringen 17:1-6; 18:1-19) Det enkelte protestantiske trossamfund har ganske vist mindre indflydelse end den mægtige katolske kirke, men tilsammen har de mange protestantiske kirker større magt og indflydelse end den katolske kirke. For eksempel øver protestantismen en stærk indflydelse i visse større industrilande, og nogle protestantiske præster søger høje politiske embeder. Dette er én måde hvorpå protestantismen med dens mange trossamfund har besmittet sig endnu mere end katolicismen.
Men protestantismen er også på en anden måde „mere fordærvet i sit begær“ og mere dadelværdig end katolicismen. Hvordan? På den måde at reformationen gav protestantismen håb om og mulighed for større åndelig indsigt. Nogle reformatorer gjorde sig oprigtige og bemærkelsesværdige bestræbelser i denne retning. Men til syvende og sidst viste det sig at ubibelske dogmer som treenighedslæren, læren om sjælens udødelighed og helvedeslæren blev bevaret uændrede blandt protestanterne. Ligesom katolikkerne har protestanterne også gjort sig skyldige i tilbedelse af skabningen og i at sætte menneskers overlevering i stedet for Bibelens sandhedsord. — Mattæus 15:1-9; 23:9, 10.
I denne forbindelse er det interessant at lægge mærke til hvad der stod i bogen Det store Opgør, der i 1931 blev udgivet af Watch Tower Society (på dansk i 1933). I bind 1, på side 310 og 311 i denne bog (der nu er udgået af lager) siges der angående Ezekiel 23:11-13: „Protestantismen opstod ved, at man saa, hvorledes Katolicismen havde besmittet sig ved Forbindelse med Verdens kommercielle og politiske Magthavere, og Protestanterne gik strengt i Rette med Katolikkerne af den Grund. Men senere har Protestantismen gjort sig skyldig i nøjagtig det samme selv, ja, har handlet endogsaa værre endnu. . . . De har begge handlet paa samme Maade, men den protestantiske Kirke har haft større Lys end den romerske og er derfor mere forkastelig.“
[Illustration på side 30]
Konstantin sammensmeltede den frafaldne kristendom med Roms hedenske statskult og blev derved overhoved for den nydannede katolske kirke
[Kildeangivelse]
The Metropolitan Museum of Art, skænket i 1926 af fru F. F. Thompson