Har vi brug for Bibelen?

OXANA, en ung russisk kvinde, lyste op da hun så at en gadehandler i Moskva havde en bibel til salg. Hendes ledsager, John, der kommer fra et land hvor alle og enhver kan købe en bibel, var forundret over Oxanas begejstring. „Jeg købte den til hende, skønt jeg selv er ateist,“ fortæller han. Selv om Oxana kom med indvendinger, tog hun til sidst imod hans gave.

Mange nærer ligesom Oxana et stærkt ønske om at eje Bibelen. Dette gælder især i lande hvor den i mange år har været forbudt. Udgiverne af dette blad arbejder for eksempel ihærdigt for at holde trit med efterspørgselen efter bibler i de tidligere Sovjetrepublikker, samt i andre dele af verden. Mange mennesker i disse områder har for første gang fået mulighed for selv at undersøge Bibelen — og mange føler sig tiltrukket af dens magtfulde budskab.

Kritikere og tvivlere

Her i Nordeuropa og Danmark er Bibelen derimod blevet forvist til boghylden, hvor den står og samler støv. „Død historie!“ siger nogle, og tilføjer: „Den er skrevet for en anden tid. Den har intet at sige moderne mennesker.“ Selv fremtrædende kirkefolk har offentligt udtalt sig nedsættende om Bibelen. Den anglikanske ærkebiskop Desmond Tutu har ifølge den sydafrikanske avis The Star sagt: „Dele af Bibelen har ingen varig værdi.“ Sådanne udtalelser har fået mange til at spekulere på hvor alvorligt de skal tage Bibelen.

Behov for vejledning

Både kritikere og troende må indrømme at verden mere end nogen sinde har behov for løsninger der duer. „Mennesket må hurtigt lære at kontrollere forandringerne i sin personlige tilværelse og i samfundet som helhed, hvis vi skal undgå at komme ud for et omfattende sammenbrud,“ skriver Alvin Toffler i sin bog Fremtidschok. Denne advarsel blev fremsat for mere end 20 år siden. Det sammenbrud Alvin Toffler talte om, lader til at ske netop nu.

Nu hvor dette århundrede er ved at rinde ud, er det tydeligt at den teknologiske udvikling og menneskers filosofier ikke har formået at skabe stabilitet i verden. Forhåbningerne om en ny verdensorden har ført til skuffelse, og manges tilværelse er reduceret til en daglig kamp for at overleve.

Statistikkerne viser at det økonomiske svælg mellem de rige og de fattige er blevet større. Nylige undersøgelser viser at 82,7 procent af verdens velstand er samlet hos kun 20 procent af dens befolkning. Er det da så mærkeligt at mange lande plages af krig, sult, sygdomme, opstande og anarki? Den faldende livskvalitet belaster mennesker følelsesmæssigt, hvorved samfundets grundlæggende byggesten, familien, lider et knæk.

Skønt mange, ligesom Alvin Toffler, mener at det er menneskets ansvar at „finde helt nye metoder til at forankre sig selv“, viser kendsgerningerne at mennesker er ude af stand til selv at løse deres problemer.

Det eneste alternativ

Bibelen, som begyndte at blive nedskrevet for 3500 år siden, er ikke blevet forandret i århundredernes løb. Dens principper er eviggyldige. For eksempel har ordene i Jeremias 10:23 vist sig mere sande i dag end nogen sinde: „Menneskets vej [står] ikke . . . til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Men hvis ikke mennesker er i stand til at løse problemerne, hvem er så? Bibelen peger på den eneste der kan: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — Esajas 48:17.

På Bibelens sider lærer Jehova Gud os hvordan vi kan hjælpe os selv. De er fyldt med vejledning om hvilken vej vi bør vandre. Dens råd er lige så relevante i dag som da de blev nedfældet. Den næste artikel vil belyse hvordan Bibelen er praktisk anvendelig også i vor tidsalder. På mange områder, både hvad angår sundhed og velstand, familieliv og opførsel, vil du få at se at Bibelen er en urokkelig klippe midt i nutidens porøse sand.

[Illustration på side 4]

Bibelen er et stabilt anker i vor turbulente verden