Hvorfor slutter så mange sig til Jehovas Vidner?

I MANGE lande oplever Jehovas Vidner stor tilgang. Fremtrædende katolske kirkefolk i Italien har med pavens billigelse endda afholdt en kongres i Bologna for at drøfte hvordan man kan dæmme op for Jehovas Vidners fremgang. Ifølge dagbladet La Repubblica havde kirken udstødt et „alarmskrig“ fordi der hvert år er ti tusind katolikker i Italien der bliver Jehovas vidner.

Jesuitten Giusseppe De Rosa udtalte: „Fra et religiøst synspunkt er de farligste Jehovas Vidner. De kommer veloplærte, og de har altid Bibelen i hånden.“

I en lederartikel der specielt drejede sig om Jehovas Vidner skrev det jesuitiske tidsskrift La Civiltà Cattolica for 18. februar 1984:

„Den vigtigste grund til bevægelsens udbredelse skal findes i dens propagandametoder [det vil sige forkyndelsesvirksomhed]. Arbejdet . . . udføres med flid fra dør til dør af folk der er omhyggeligt oplært i dette arbejde og stærkt overbeviste . . .

Den næstvigtigste grund til Jehovas Vidners fremgang skal findes i jehovist-budskabets tiltrækningskraft, idet det evner at opfylde de behov, krav og forventninger folk i vor tid har. For det første opfylder det behovet for vished, noget der værdsættes overordentlig meget i en tid hvor alt er usikkert og ustadigt. . . . Frem for alt indeholder det en absolut sikker åbenbaring om fremtiden, og alle der tager imod budskabet bliver derfor befriet for enhver frygt og bekymring og kan se fremtiden i møde med glæde, i visheden om at de vil overleve tilintetgørelsen af en ond verden på Guds vældige domsdag, og leve i evig lykke på jorden. Dernæst bidrager jehovist-budskabet til at den enkelte kan overvinde sin bekymring trods denne verdens trængsler, med budskabet om at afskaffelsen af nutidens uudholdelige forhold er nær og at der derfor snart vil indtræffe en ny tidsalder; der vil fremstå en ny verden hvorfra alle de onde der nu hoverer, vil være fjernet. . . .

Den tredje grund til Jehovas Vidners succes er at bevægelsen giver sine medlemmer en præcis og stærk identitet; den er et sted hvor de bliver budt hjertelig velkommen og bibringes en følelse af broderskab og samhørighed.“

Føromtalte skrivelse fra Vatikanet analyserede moderne menneskers behov, og det foregående citat fra det jesuitiske tidsskrift La Civiltà Cattolica viste at det er Jehovas Vidners budskab der dækker disse behov. Dette bevidnes yderligere af den katolske forfatter Vittorio Messori i hans nyligt udkomne bog Scommessa sulla morte (Med døden som indsats), hvori han skriver:

„Det vækker til eftertanke at en af disse apokalyptiske sekter — Jehovas Vidner — er det hurtigst voksende trossamfund eller religionssamfund i verden. I mange lande er det blandt de trossamfund der har flest udøvere . . . og det indtager måske førstepladsen med hensyn til glød, nidkærhed, aktivisme og evne til at hverve proselytter.

Deres mere og mere markante tilstedeværelse er ikke begrænset til lande med en kristen tradition, men når ud til hele verden, hvor der i Jehovas navn og på meget kort tid opnås resultater der ofte overgår dem som katolske, protestantiske og græsk-ortodokse missionærer har været flere hundrede år om at opnå.

Denne imponerende ekspansionskraft er kun ufattelig for den der ikke vil indrømme at . . . Jehovas Vidners måde at læse Bibelen på åbenbart dækker nogle reelle behov som andre teologier ikke længere dækker.

Man kan ikke ty til den letkøbte antydning at Vidnerne har fremgang fordi de spiller på frygt. Tværtimod: I modsætning til de ’officielle’ kirker benægter de at der findes et helvede, men forkynder at de onde og vantro fuldstændig forsvinder ved døden. Et ubehageligt perspektiv, måske; men afgjort mindre skræmmende end truslen om frygtelige pinsler i al evighed.“

Ja, Jehovas Vidners Gud er en kærlig Gud, ikke en der skræmmer folk.

Følgende citat er hentet fra det katolske tidsskrift Mondo erre for marts 1986: „Det bør nævnes at Jehovas Vidner går foran med at efterleve den tro de forkynder: De hidser sig ikke op, de ryger ikke, de samler sig ikke rigdomme, de holder sig ude af politiske stridigheder, . . . de betaler deres skatter, de følger en dydig og ærlig livsform, og de er glade og imødekommende. Alt dette har gjort dem vellidte.“

Interviews med tidligere katolikker

Det er interessant at få førstehåndskendskab til to tidligere katolikkers begrundelser for at gå over til et andet trossamfund.

Rosanna C., en ung gift kvinde som bor i den norditalienske provins Parma, beretter:

„Jeg havde en tryg barndom. Mine forældre tog sig meget af mig, og jeg fik en almindelig katolsk opdragelse. I min tidlige ungdom opstod der det samme ønske hos mig som hos mange andre unge: Jeg ville gerne stille mig til rådighed for Gud og tjene ham. Ønsket fik næring da jeg læste evangelierne, som jeg havde købt i en boghandel. Jeg havde aldrig læst dem før. Det jeg læste, fik mig til at elske Jesus. Jeg blev klar over at han havde et håbets budskab til menneskeheden, skønt jeg ikke forstod meningen med det. Jeg blev også klar over at hans disciple skal vise dyb kærlighed til Gud og deres næste.“

Vågn op!: Var du tilfreds med den måde du udøvede din tro på?

Rosanna: Egentlig ikke. Da jeg var 17, underviste jeg børn i alderen 10 til 12 år i katekismen. Som medlem af en ungdomsgruppe inden for Katolsk Aktion deltog jeg i møder og åndelig meditation. Jeg var meget optaget af religiøse anliggender. Men der var to ting jeg fandt forkerte. At vi aldrig undersøgte Bibelen, den bog jeg respekterede så højt, og at jeg ikke i den gruppe jeg tilhørte, fandt nogen virkelig uselvisk kærlighed eller enhed. Desuden bekymrede det mig at en homoseksuel mand og en lesbisk kvinde var accepterede og velanskrevne medlemmer i gruppen. En eftermiddag brød jeg sammen og brast i gråd.

Vågn op!: Var det let for dig at blive et af Jehovas vidner?

Rosanna: Nej, bestemt ikke! Til at begynde med ville jeg slet ikke være med i samtalen når min far og mor fik besøg af Jehovas vidner. Men deres gode opførsel gjorde efterhånden indtryk på mig, så jeg besluttede at lære dem at kende og deltog derfor i en bibeldrøftelse med dem. Den blev af afgørende betydning for mig. Det der imponerede mig mest var at de gav mig et klart svar ud fra Bibelen ved hver eneste indvending jeg fremsatte.

Vågn op!: Bad du nogen præster om råd efter denne samtale?

Rosanna: Ja, adskillige, og også en nonne. De bekymrede sig ikke særligt om at redde et ’forvildet får’. Efter et omhyggeligt bibelstudium symboliserede jeg i 1977 min indvielse til Jehova Gud gennem vanddåben.

Claudio C., 30 år, fra Isérnia i det centrale Italien, fortæller:

„Da jeg var ti år gammel, lod jeg mig af egen fri vilje optage på et seminarium der blev drevet af kapucinerordenen. Det var mit ønske at tjene Gud som missionær. Visse forhold gjorde seminarietilværelsen problemfyldt; men det der foruroligede mig mest var at mine overordnede nægtede at give mig en bibel, en bog jeg havde et stærkt ønske om at læse. Det bekymrede mig endnu mere da en præst fortalte os at mennesket var fremstået ved en udvikling. Jeg indså at jeg ikke kunne nå mit mål, at tjene Gud, på seminariet, og jeg forlod det derfor i en alder af 15 år.“

Vågn op!: Hvordan kom du i kontakt med Jehovas Vidner?

Claudio: De kom og besøgte mig. Jeg husker at jeg stillede dem nogle direkte spørgsmål, og de gav mig direkte og præcise svar. De efterlod to bøger hos mig, Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? og Er Bibelen virkelig Guds ord? Efter læsningen af dem indså jeg at udviklingsteorien er uden holdepunkter og at Bibelen er inspireret af Gud. Min broder, som i mellemtiden havde sluttet sig til mig i min søgen efter sandheden, spekulerede ligesom jeg på om Jehovas Vidner virkelig repræsenterede den sande kristendom. Vi måtte undersøge deres lære mere grundigt.

Vågn op!: Hvad gjorde I så?

Claudio: Vi havde samtaler med tre katolske præster og med præster fra flere protestantiske trosretninger. Efter en grundig undersøgelse blev vi overbevist om at det virkelig var Jehovas Vidner der hjalp folk til at forstå Bibelen. Vi blev døbt som Jehovas vidner, og jeg har omsider nået min barndoms mål, at tjene Gud.

Er også du villig til at sammenholde din religiøse opfattelse med Guds ord, Bibelen? Har du mod til at gøre dette fordomsfrit?

[Tekstcitat på side 5]

„De har altid Bibelen i hånden.“ — Jesuitten Giusseppe De Rosa

[Tekstcitat på side 6]

„Jehovas Vidner går foran med at efterleve den tro de forkynder.“ — Det katolske tidsskrift Mondo erre

[Illustration på side 6]

„De gav mig et klart svar ud fra Bibelen“

[Illustration på side 7]

„Jeg har omsider nået min barndoms mål, at tjene Gud“