Forældre — tal jeres børns sag

FORÆLDRE ønsker det bedste for deres sønner og døtre. Den kristne apostel Paulus formanede fædre til at opdrage deres børn i Guds tugt. (Efeserne 6:4) I fordums tider gav kong Salomon de unge dette råd: „Vær opmærksom på dét din fader og moder fortæller dig. Deres undervisning vil udvikle din personlighed.“ — Ordsprogene 1:8, 9, Today’s English Version.

Hvordan kan skolen bakke forældrenes opdragende rolle op? Og hvilket forhold bør der være mellem forældre og lærere?

Forældrenes og lærernes rolle

„Forældrene er . . . deres børns vigtigste lærere,“ fastholder Doreen Grant, der står bag en undersøgelse af skolens indflydelse på det hjemlige miljø. Men som forældre har man måske svært ved at acceptere denne tanke.

I, forældre, har måske opdaget at indlæringsmetoderne har ændret sig meget siden I gik i skole. I dag har eleverne fag som I ikke kender til, som for eksempel medieforskning, sundhedslære og mikroelektronik. Det har fået nogle forældre til at holde kontakten til skolen på et minimum. „At tale med sine børns lærere kan få selv den mest selvsikre voksne til at føle sig som en lille femårs dreng,“ skriver ph.d. David Lewis i Help Your Child Through School. „I stedet for på lige fod at drøfte problemer og bekymringer med lærerne, falder nogle tilbage til en barnlig opførsel.“

Nogle forældre kontakter kun deres børns lærere når der opstår alvorlige problemer, og så er det som oftest for at beklage sig. Ikke desto mindre kan forældre yde et betydeligt bidrag til deres børns uddannelse ved at samarbejde med lærerne, hvilket mange også gør.

Jeres ansvar som forældre indebærer at I undersøger og interesserer jer for hvad jeres barn lærer i skolen. Hvorfor det? Fordi lærerne tjener som jeres moralske stedfortrædere. De værdier de forsvarer påvirker deres elever, eftersom børn følger deres læreres eksempel. De fleste lærere vil meget gerne samarbejde med elevernes forældre.

En skoleinspektør i Sydtyskland skrev til forældrene: „Det står nu, mere end nogen sinde, klart for os lærere at en hel årgang af elever, især de der begynder i første klasse [i Tyskland begynder børnene i skolen som seksårige], i stor udstrækning er usympatiske, følelseskolde og helt igennem uopdragne. Mange er fuldstændig hæmningsløse, de ved ikke hvor de skal trække grænsen, har ingen skyldfølelse, er yderst selvcentrerede, er asociale, bliver aggressive uden nogen indlysende grund og tager kvælertag på og sparker [andre].“

Denne lærer fortsætter: „Selv om disse forhold har skabt store problemer for os lærere, ønsker vi ikke at beklage os. Men vi må indse at trods alle anstrengelser kan skolen ikke uddanne og opdrage børn på egen hånd. Vi vil gerne opmuntre jer forældre til at I selv aktivt tager del i opdragelsen af jeres børn og ikke overlader til fjernsynet eller til gaden hvad der i realiteten er jeres del af [ansvaret for] udviklingen af børnenes personlighed og indlæringen af deres adfærdsnormer.“ — Kursiveret af os.

Mange forældre er stadig ikke interesserede i at samarbejde, til trods for at lærerne kommer med en sådan opfordring. „Det er ikke fordi de er ligeglade, har for travlt eller mangler selvtillid,“ hævder David Lewis, „men fordi de er overbeviste om at opdragelsen ikke har særlig stor indflydelse på hvor godt eller hvor dårligt et barn klarer sig i klassen. De mener at det hele afhænger af barnets medfødte evner.“ Men denne antagelse er forkert.

Ligesom problemer på hjemmefronten ofte påvirker et barns indsats i skolen, kan en god atmosfære i hjemmet medvirke til at et barn får det bedste ud af sin skolegang. „Om barnet får en god eller en dårlig eksamen skyldes familien snarere end skolen,“ konkluderer en undersøgelse. Bogen How to Help Your Child Through School siger samstemmende: „Selv de travleste forældre bør forstå at deres indstilling — den interesse de viser og den opmuntring og støtte de giver, selv når de ikke er sammen med barnet — kan få afgørende betydning for barnets fremskridt.“

Men hvordan kan man da opnå et godt samarbejde med barnets lærere?

Tal dine børns sag

(1) Vær oprigtigt interesseret i det dine børn lærer i skolen. Det bedste tidspunkt er når dine børn begynder i skolen. Mindre børn er som regel mere villige end teenagere til at tage imod hjælp fra forældrene.

Læs sammen med dit barn. Ifølge David Lewis „indlæres omkring 75 procent af grundlærdommen gennem læsning“. Forældrene har derfor stor indflydelse på om barnet lærer at læse flydende. Forskere mener at de børn som får hjælp til læsningen derhjemme, ofte gør større fremskridt end de unge der modtager hjælp fra speciallærere i skolen.

Du kan også hjælpe dit barn med at lære at skrive og med at løse matematikopgaver. „Man behøver ikke at være et matematisk geni for at hjælpe med elementære matematikopgaver,“ siger læreren Ted Wragg. Bliv ikke mismodig hvis du selv behøver hjælp på disse områder, og lad ikke dette afholde dig fra at vise ægte interesse for det dit barn lærer.

(2) Drøft eventuelt dit barns læseplan med læreren. Ved at kigge de bøger igennem som børnene har med hjem den første skoledag efter ferien, kan man finde ud af hvad barnet vil blive undervist i. På den måde vil man blive opmærksom på områder der kunne skabe problemer. Et besøg hos læreren for at drøfte hvordan din og din ægtefælles ønsker som forældre kan blive respekteret, vil berede vejen for et godt samarbejde. Støt de forældremøder som skolen arrangerer. Besøg skolen på forældredage, og tal med dit barns lærere. Sådanne kontakter vil vise sig at være uvurderlige, især når der opstår problemer.

(3) Hjælp dit barn med at vælge fag. Find ud af hvilke fag dit barn er glad for og hvilke det synes mindre godt om. Drøft hvilke mål barnet kan sætte sig. Spørg lærerne hvilke valgmuligheder der foreligger. De ved om nogle af fagene vil komme til at overlappe hinanden på skemaet så udvalget begrænses.

Man kan undgå negative følelser ved at have en åben kommunikation. Mange skoler lægger pres på dygtige elever for at få dem til at tage en højere uddannelse. Men elever som har valgt at gøre den kristne tjeneste til deres beskæftigelse, vil som regel ikke begynde på en langvarig uddannelse. Mange tager i stedet en kort tillægsuddannelse og vælger fag som sætter dem i stand til at forsørge sig selv. Pligtopfyldende lærere mistolker somme tider dette som en afvisning af alt det de har prøvet at lære barnet. Hvis forældrene tålmodigt forklarer hvilke muligheder en tillægsuddannelse rent faktisk indebærer, vil lærerne forsikres om at kristne forældre ønsker at deres børn skal blive ved med at lære.a

Den rette fremgangsmåde

Som forældre kan man undgå mange bekymringer og hjertesorger over barnets undervisning ved at huske at et vellykket samarbejde bygger på god kommunikation. — Se rammen under overskriften „God kommunikation mellem forældre og lærere“.

I stedet for at komme med beklagelser og kritik kan I tale jeres barns sag gennem samråd og samarbejde med lærerne. Derved vil I hjælpe jeres barn til at få det bedste ud af dets skolegang.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

God kommunikation mellem forældre og lærere

1. Lær dine børns lærere at kende.

2. Undersøg kendsgerningerne en ekstra gang inden du beklager dig.

3. Hvis du bliver vred over noget, så fald til ro inden du taler med læreren.

4. Skriv de spørgsmål ned du gerne vil stille og lav en liste over de mål du håber at nå.

5. Gør dit standpunkt klart og tydeligt, og samarbejd derefter med læreren om at finde ud af hvilke praktiske skridt der kan tages for at løse eventuelle problemer.

6. Sæt dig i lærerens sted. Spørg dig selv hvad du ville have gjort i hans situation. Derved når I frem til et tilfredsstillende resultat.

7. Lyt opmærksomt og giv dit besyv med. Vær ikke bange for at stille spørgsmål hvis der er noget du ikke forstår. Er du ikke enig i det der bliver sagt, så sig det og forklar høfligt hvorfor.

— Baseret på bogen Help Your Child Through School af ph.d. David Lewis.

[Illustration på side 9]

Læs sammen med dit barn

[Illustration på side 9]

Kontakt eventuelt lærerne for at drøfte skolens læseplan

[Illustration på side 9]

Hjælp dit barn med at vælge fag