Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/98 s. 3-4
  • Byg dit liv op omkring tilbedelsen af Jehova

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Byg dit liv op omkring tilbedelsen af Jehova
  • Rigets Tjeneste – 1998
  • Lignende materiale
  • Kan du have en større andel?
    Rigets Tjeneste – 1975
  • Udarbejd en realistisk plan for familien
    Rigets Tjeneste – 2005
  • Er pionertjenesten noget for dig?
    Rigets Tjeneste – 1998
  • De planlægger deres tid
    Rigets Tjeneste – 1977
Se mere
Rigets Tjeneste – 1998
km 12/98 s. 3-4

Byg dit liv op omkring tilbedelsen af Jehova

1 Jesus sammenlignede sine tilhørere med to slags bygmestre. Den ene slags byggede deres liv på klippegrund i form af lydighed mod Kristus og var derfor i stand til at modstå modstandens og trængslernes uvejr. Den anden slags, der byggede på den selviske ulydigheds sandgrund, holdt ikke stand da presset kom. (Matt. 7:24-27) Vi lever nu ved afslutningen af denne tingenes ordning og oplever megen modstand. I horisonten trækker den store trængsels mørke skyer sig hastigt sammen. Vil vi kunne holde ud til enden med troen i behold? (Matt. 24:3, 13, 21) Meget afhænger af hvordan vi bygger vort liv op nu. Det er derfor vigtigt at vi spørger os selv: ’Er mit kristne liv bygget solidt op omkring tjenesten for Gud?’

2 Hvad indebærer det at bygge sit liv op omkring tilbedelsen af Jehova? Det betyder at vi gør Jehova til det centrale i vores tilværelse, og at Riget er det vi først og fremmest tænker på. Det har at gøre med lydighed mod Gud på alle områder af dagliglivet. Og det forudsætter at vi af hele vort hjerte går op i det personlige studium, familiestudiet, menighedens studium af Bibelen, tjenesten på arbejdsmarken, og at vi sætter disse ting først i livet. (Præd. 12:13; Matt. 6:33) En sådan lydig kurs vil resultere i en klippefast tro, der vil kunne klare enhver form for modstand som måtte ramme os.

3 Det er meget glædeligt at se millioner der tillidsfuldt bygger deres liv og håb for fremtiden op omkring tilbedelsen af Gud, ligesom Jesus gjorde. (Joh. 4:34) De har en fast plan for teokratiske aktiviteter, og det resulterer i rige velsignelser. En mor fortæller hvordan hun og hendes mand kunne opdrage deres to sønner til at tjene Jehova: „Vi fyldte vort liv med sandheden — vi overværede alle stævnerne, vi forberedte os til møderne og deltog i dem, og vi sørgede for at komme ud i forkyndelsen regelmæssigt.“ Hendes mand tilføjer: „Sandheden er ikke blot en del af vort liv, den er hele vort liv. Alt det øvrige kommer i anden række.“ Er det også tjenesten for Jehova der prioriteres højest i jeres familie?

4 Udarbejd en ugeplan der virker: Jehovas organisation hjælper os til at følge en god åndelig rutine, idet der er arrangeret fem ugentlige møder. Kristne som bygger deres liv op omkring tilbedelsen af Jehova, tilrettelægger deres verdslige og familiemæssige gøremål på en sådan måde at de kan overvære alle disse vigtige møder. De lader ikke mindre vigtige anliggender afholde dem fra at komme fast til møderne. — Fil. 1:10; Hebr. 10:25.

5 Modne kristne erkender at ligesom det er vigtigt med regelmæssige måltider i løbet af dagen, sådan er det også vigtigt at have en plan for personligt studium og familiestudium, deriblandt forberedelse til møderne. (Matt. 4:4) Kunne du sætte blot 15-20 minutter til side om dagen til personligt studium? En forudsætning for at det kan lykkes, er at man ikke lader andre ting lægge beslag på den tid man har sat af til personligt studium. Gør det til en god vane. Måske må du stå lidt tidligere op om morgenen. De 17.000 medlemmer af den verdensomspændende betelfamilie står tidligt op for at drøfte dagens tekst. Hvis man skal stå tidligt op, betyder det naturligvis at man må gå i seng i ordentlig tid, så man kan være frisk og udhvilet den næste dag.

6 Hvis du er familieoverhoved, bør du tage initiativet til at planlægge og organisere familiens program for teokratiske aktiviteter. Nogle familier læser sammen i Bibelen, ’Årbogen’ eller en anden publikation mens de slapper af efter aftensmaden. Mange forældre som har set deres børn vokse op og blive åndeligt velfunderede kristne, siger at en af de faktorer der har haft en gavnlig virkning, har været den tradition at sætte en aften af hver uge til at nyde et åndeligt samvær i familiens skød. En far siger: „At det er gået vore børn så godt åndeligt set, skyldes for en stor del vort regelmæssige familiestudium hver onsdag aften gennem cirka 30 år.“ Alle hans tre børn blev døbt i en ung alder, og senere begyndte de i heltidstjenesten. I tilknytning til familiestudiet kan man øve indlæg på møderne eller præsentationer til brug i tjenesten eller foretage sig andre opbyggende aktiviteter.

7 Har du ’købt dig tid’ til at deltage i forkyndelsen hver uge? (Kol. 4:5) De fleste af os lever et travlt liv med forskellige opgaver i familien og i menigheden. Hvis ikke vi sætter faste tidspunkter af til at være med i forkyndelses- og undervisningsarbejdet hver uge, kan andre gøremål let fortrænge dette vigtige arbejde. Ejeren af en stor kvægfarm har sagt: „Omkring 1944 gik det op for mig at jeg kun ville komme ud i tjenesten hvis jeg satte en bestemt dag til side til det. Jeg tager stadig en dag fri hver uge til tjenesten.“ En kristen ældste har fundet at det at have en bestemt plan for tjenesten sætter ham i stand til at anvende i gennemsnit femten timer om måneden i forkyndelsen. Hvis han har verdsligt arbejde der skal gøres om lørdagen, planlægger han at gøre det efter at han har været med i forkyndelsen om formiddagen. Kunne du og din familie sætte i det mindste en dag om ugen af til den offentlige forkyndelse, og gøre dette til en fast del af jeres åndelige livsvej? — Fil. 3:16.

8 Analysér hvad tiden bruges til: Der er ting som modarbejder vore bestræbelser for at bygge tilværelsen op omkring tilbedelsen af Jehova. Uforudsete omstændigheder kan kuldkaste en ellers nøje udtænkt plan for studium, mødedeltagelse og forkyndelse. Og vores modstander, Satan, vil gøre alt hvad han kan, for at ’hindre os’ og ødelægge vore planer. (1 Thess. 2:18; Ef. 6:12, 13) Lad ikke disse forhindringer gøre dig mismodig, så du giver op. Gør de forandringer der er nødvendige, for at kunne gennemføre planen for teokratiske aktiviteter. Beslutsomhed og vedholdenhed er nødvendigt for at kunne udføre det som virkelig betyder noget.

9 Vi må ikke tillade verdslig indflydelse og vort ufuldkomne kød at drage os ind i ikkeåndelige aktiviteter som kan stjæle mere og mere af vores tid og opmærksomhed. Der er behov for selvransagelse. Man kunne for eksempel stille sig selv følgende spørgsmål: ’Vidner min livsstil om at jeg er ved at blive uligevægtig eller bragt ud af kurs? Bliver jeg mere og mere optaget af ting i denne verden, som vil forsvinde? (1 Joh. 2:15-17) Hvor meget tid bruger jeg på personlige gøremål, rejser, sport eller anden underholdning — deriblandt fjernsynskiggeri og surfing på Internet — i forhold til den tid jeg bruger på åndelige aktiviteter?’

10 Hvad kan man gøre hvis man føler at ens liv er blevet mere og mere fyldt med unødvendige gøremål? Paulus bad om at hans brødre blev bragt „i den rette tilstand“ eller „i orden (stand) igen“, så hvorfor ikke bede Jehova om hjælp til igen at lade tjenesten for ham blive det centrale i ens liv? (2 Kor. 13:9, 11, fdn.) Vær derefter fast besluttet på at gennemføre det, og gør de nødvendige forandringer. (1 Kor. 9:26, 27) Jehova vil hjælpe dig så du ikke går til venstre eller højre i forhold til lydig tjeneste for ham. — Jævnfør Esajas 30:20, 21.

11 Bliv ved med at være travlt optaget af den glædebringende tjeneste for Gud: Millioner søger desperat efter lykken, men efterhånden som de bliver ældre, opdager de at de materielle ting som de så ivrigt har stræbt efter, ikke har bragt dem varig lykke. Det har været „jag efter vind“. (Præd. 2:11) Når vi derimod lader Jehova være det centrale, ’bestandig holder os ham for øje’, vil vi erfare dyb tilfredshed. (Sl. 16:8, 11) Sådan vil det være fordi Jehova er årsagen til at vi eksisterer. (Åb. 4:11) Uden ham, „den der har en hensigt“, har livet ingen mening. Det at tjene Jehova fylder vort liv med meningsfyldte gøremål der er til evig gavn for os selv og andre.

12 Det er vigtigt at vi ikke bliver selvtilfredse og mister fornemmelsen af tidens alvor i forbindelse med den nært forestående afslutning på Satans verden. Vores levevis afspejler vores syn på fremtiden. Folk på Noas tid, som ikke troede på at der ville komme en verdensomspændende vandflod, „gav ikke agt“, men var optaget af personlige gøremål — de spiste, drak og indgik ægteskaber — indtil vandfloden „rev dem alle bort“. (Matt. 24:37-39) I dag vil de der er optaget af denne verden, se deres forhåbninger til fremtiden smuldre i den største ødelæggelse mennesket nogen sinde har oplevet, nemlig „Jehovas dag“. — 2 Pet. 3:10-12.

13 Bliv derfor ved med at bygge dit liv op omkring tilbedelsen af den levende Gud, Jehova. Ingen investering i livet har så pålidelig en garant som Jehova. Han kan ikke lyve — han vil opfylde sine løfter. (Tit. 1:2) Han kan ikke dø — det man betror i hans varetægt, går ikke tabt. (Hab. 1:12; 2 Tim. 1:12) Det liv vi nu opbygger i lydighed og tro, er blot begyndelsen til et evigt liv i glad tjeneste for vores lykkelige Gud. — 1 Tim. 1:11; 6:19.

[Tekstcitat på side 3]

„Sandheden er ikke blot en del af vort liv, den er hele vort liv. Alt det øvrige kommer i anden række.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del