Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/99 s. 8
  • Pionertjeneste — som pensionist!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Pionertjeneste — som pensionist!
  • Rigets Tjeneste – 1999
Rigets Tjeneste – 1999
km 9/99 s. 8

Pionertjeneste — som pensionist!

1 Er du pensionist eller efterlønsmodtager? Eller bliver du det snart? Har du et almindeligt, godt helbred? Så er pionertjenesten måske realistisk for dig. Som pensionist eller efterlønsmodtager har du nogle ganske særlige muligheder for at kunne være pioner, til gavn for menigheden og distriktet.

2 I mange år har dit verdslige arbejde sikkert fyldt din tilværelse med travlhed. Sådan er det ikke længere. Hvad vil du fylde din tilværelse med i stedet for? Måske er det første gang i dit liv at du selv afgør hvad du vil. Hvor meget af din nyvundne „frihed“ vil du give til Jehova? (Ordsp. 3:9, 10) Det kræver 18 timer om ugen at være pioner, og det svarer til cirka det halve af din almindelige arbejdstid. Lyder det ikke overkommeligt? Og samtidig vil du være optaget af det vigtigste og mest opmuntrende arbejde der findes. — Matt. 24:14.

3 Økonomien kan være en hindring for at kunne blive pioner. Men som pensionist eller efterlønsmodtager er dette problem løst. Som pioner er man travlt optaget i tjenesten. Det giver livet indhold og mening, men det hverken øger forbruget eller belaster økonomien. Pionertjenesten er derfor en hjælp til at kunne klare sig økonomisk. — Hebr. 13:5, 6.

4 Som pensionist har du opnået en livsvisdom og åndelig modenhed der giver dig langt bedre mulighed for at få kontakt med mennesker i distriktet. Og er du samtidig pioner, kan du i højere grad anvende disse evner til gavn for retsindige mennesker. Du kan også være til stor opmuntring for andre i menigheden ved at undervise, oplære og dygtiggøre dem når I samarbejder i forkyndelsen, og du kan dele din erfaring og livsvisdom med dem. — Ordsp. 16:31.

5 Når man er optaget af at hjælpe andre, hjælper man også sig selv. (Apg. 20:35) Et virksomt og aktivt liv fyldt med udfordringer og glæder, spændende mennesker og samvær med brødre og søstre har alt sammen en god indvirkning på helbredet. En pionerbroder på 85 år talte med sin læge om at ophøre som pioner. Lægen frarådede ham det kraftigt. Nu er broderen 90 år og er fortsat pioner.

6 Pionertjenesten giver særlige muligheder for at udvikle et mere personligt forhold til Jehova. Er du pensionist eller efterlønsmodtager? Bliver du det snart? Hvis det er tilfældet, er pionertjenesten så en realistisk mulighed for dig? — 2 Kor. 2:12; Hebr. 6:10.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del