Sand retfærdighed — hvornår og hvordan?

NÅR retfærdigheden råder, har den uskyldige intet at frygte. Befolkningen i et land der har et retssystem som forsøger at sikre retfærdighed, har al mulig grund til at være taknemmelig. Et sådant land har en samling love, en politistyrke til at håndhæve lovene og domstole der tager sig af retsplejen. I overensstemmelse med Bibelens formaning om at „underordne sig de højere myndigheder“ respekterer sande kristne retssystemet i det land hvor de bor. — Romerne 13:1-7.

Retssystemerne i forskellige lande har imidlertid begået tragiske og pinlige fejl.a I stedet for at man har straffet de skyldige og beskyttet de uskyldige, er de uskyldige undertiden blevet straffet for forbrydelser de ikke har begået. Nogle som har tilbragt flere år i fængsel, er blevet løsladt før de var færdige med at afsone deres dom fordi man har været i tvivl om hvorvidt de var skyldige, og om deres straf var berettiget. Mange spekulerer derfor på om der nogen sinde vil komme en tid hvor alle vil blive behandlet retfærdigt. Hvornår og hvordan vil det i givet fald ske? Hvem kan beskytte de uskyldige? Og hvilket håb er der for dem der er blevet uretfærdigt behandlet?

Når retsvæsenet svigter

I 1980’erne blev Tyskland vidne til „en af de mest sensationelle retssager i efterkrigstiden“ — en mor blev idømt livsvarigt fængsel for at have myrdet sine to døtre. Flere år senere blev der imidlertid foretaget en revurdering af bevismaterialet mod hende, og hun blev løsladt indtil sagen blev taget op til ny behandling. I 1995 rapporterede avisen Die Zeit at den første dom „meget vel kunne vise sig at være en retslig fejl“. Da dette blev skrevet, havde denne kvinde tilbragt ni år i fængsel uden at det med sikkerhed kunne siges om hun var skyldig eller ikke skyldig.

En aften i november 1974 rystedes den indre del af Birmingham i England af en eksplosion forårsaget af to bomber der dræbte 21 mennesker. Det var en begivenhed „ingen i Birmingham nogen sinde vil glemme,“ skrev parlamentsmedlemmet Chris Mullen. Senere blev „seks uskyldige mænd dømt for det værste mord i Englands historie“. Deres domme blev senere omstødt — men først efter at mændene havde tilbragt 16 år bag tremmerne.

Advokaten Ken Crispin har berettet om en sag der „fængslede offentligheden på en måde der er enestående i australsk retshistorie“. En familie camperede i nærheden af Ayers Rock da deres spædbarn forsvandt, for aldrig siden at blive fundet. Moderen blev sigtet for mord og idømt livsvarigt fængsel. I 1987, efter at hun havde siddet inde i over tre år, afgjorde en undersøgelseskommission at bevisbyrden mod hende var for spinkel til at hun kunne erklæres skyldig. Hun blev løsladt, og man gav hende en undskyldning.

I 1986 blev en 18-årig kvinde der boede i den sydlige del af USA, myrdet. En midaldrende mand blev sigtet og dømt til døden. Han tilbragte seks år på dødsgangen før det blev fastslået at han ikke havde haft noget med forbrydelsen at gøre.

Hører disse eksempler på forkerte retskendelser til sjældenhederne? David Rudovsky fra det juridiske fakultet ved Pennsylvanias universitet siger: „Jeg har været i faget i omkring 25 år og kender til en del sager. Jeg gætter på at mellem 5 og 10 procent af de dømte i virkeligheden er uskyldige.“ Crispin stiller dette foruroligende spørgsmål: „Er der andre uskyldige der sidder fortabte i en fængselscelle?“ Hvordan kan sådanne tragiske fejl opstå?

Menneskeskabte retssystemer behæftet med svagheder

„Intet menneskeskabt system kan forventes at være fuldkomment,“ understregede Englands appeldomstol i 1991. Et retssystem er ikke mere retfærdigt og pålideligt end de der udformer og forvalter det. Mennesker er tilbøjelige til at begå fejl, være uærlige og fordomsfulde. Det er derfor ikke så mærkeligt at vore dages retssystemer er behæftede med de samme fejl. Overvej følgende:

Ifølge den tyske dommer Rolf Bender er vidneudsagn i 95 procent af alle straffesager afgørende som bevismateriale. Men er vidner i retten altid til at stole på? Det mener Rolf Bender ikke. Han anslår at halvdelen af de vidner der møder i retten, taler usandt. Bernd Schünemann, der er professor i kriminalret ved Münchens universitet, har gjort en lignende iagttagelse. I et interview med Die Zeit bekræftede han at vidners udsagn, skønt upålidelige, anses for at være den vigtigste form for bevisførelse. „Den typiske årsag til fejl i retssystemet er efter min mening at dommeren baserer sine afgørelser på uvederhæftige vidneudsagn.“

Vidner i en sag kan tage fejl, og det kan politiet også. Det er især efter at der er blevet begået en forbrydelse der vækker offentlig skandale, at politiet kan føle sig presset til at foretage en anholdelse. Under sådanne omstændigheder er enkelte politimænd faldet for fristelsen til at opdigte beviser eller at tvinge en mistænkt til at tilstå. Da de seks mænd der var blevet dømt for bombeattentaterne i Birmingham, blev løsladt, kunne man læse denne overskrift i den britiske avis The Independent: „Korrupt politi får skyld for dommen over de seks.“ Avisen The Times skrev: „Politiet løj, konspirerede og bedrog.“

I nogle tilfælde kan fordomme få politiet og offentligheden til at mistænke personer der tilhører en bestemt race, religion eller nationalitet. Som bladet U.S.News & World Report siger, kan det at opklare en forbrydelse da let gå hen og blive „et spørgsmål om racisme snarere end dømmekraft“.

Når en sag kommer for retten, er det ikke alene vidnerne, men også retsvidenskaben der kan påvirke de domme der afsiges. Efterhånden som retsvidenskab bliver stadig mere kompliceret, kan dommeren eller juryen i nogle lande blive anmodet om at afgøre den anklagedes skyld eller uskyld på grundlag af ballistik eller identifikation af fingeraftryk, håndskrift, blodtyper, hårfarve, tekstilfibre eller dna-prøver. En advokat har sagt at retssalene er fyldt med „forskere der beskriver forvirrende og indviklede procedurer“.

Endelig hersker der ifølge tidsskriftet Nature en del uenighed eksperterne imellem om fortolkningen af retsvidenskabelige beviser. „Der kan være regulær uenighed blandt eksperter i retsvidenskab.“ Sørgeligt nok „har mangelfulde retsvidenskabelige beviser allerede været skyld i alt for mange forkerte domfældelser“.

Uanset hvor man bor, afspejler vore dages retssystemer den menneskelige ufuldkommenhed. Hvem er i dag i stand til at beskytte de uskyldige? Vil der nogen sinde blive indført sand retfærdighed? Og hvilket håb er der for dem der er blevet ofre for uretfærdighed?

„Jeg, Jehova, elsker ret“

Hvis du eller et medlem af din familie er blevet offer for en uretfærdig behandling, forstår Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus, hvor vanskelig jeres situation er. Den største uretfærdighed der nogen sinde er blevet begået, var da Kristus blev henrettet på en marterpæl. Apostelen Peter siger at Jesus ’ikke begik synd’. Alligevel blev han anklaget af falske vidner, kendt skyldig og henrettet. — 1 Peter 2:22; Mattæus 26:3, 4, 59-62.

Forestil dig den smerte Jehova må have følt ved at se sin søn blive mishandlet på denne måde. Retfærdighed er en af Jehovas hovedegenskaber. Bibelen siger: „Alle hans veje er rette.“ — 5 Mosebog 32:4; Salme 33:5.

Jehova gav Israel et bemærkelsesværdigt retssystem. I tilfælde af et uopklaret mord skulle der skaffes soning ved at man bragte et offer. Ingen blev presset til at opklare enhver forbrydelse med risiko for at dømme en uskyldig. Ingen kunne dømmes til døden alene på omstændighedsbeviser eller videnskabelige beviser; der skulle være mindst to øjenvidner. (5 Mosebog 17:6; 21:1-9) Disse eksempler viser at Jehova har høje normer og er interesseret i at alt går retfærdigt til. Han siger: „Jeg, Jehova, elsker ret.“ — Esajas 61:8.

Israels retssystem blev ganske vist forvaltet af mennesker som havde de samme fejl og mangler som vi har. Der var tilfælde hvor loven blev anvendt forkert. Kong Salomon skrev: „Hvis du ser den der har få midler blive undertrykt og ret og retfærdighed blive brudt med magt i en provins, skal du ikke være forbløffet over det der foregår.“ — Prædikeren 5:8.

Jehova havde magt til at rette op på den uretfærdighed der blev begået mod hans søn. Visheden om dette styrkede Jesus „som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl“. På samme måde kan udsigten til liv på en paradisisk jord hvor der vil råde sand retfærdighed under Messias’ herredømme, styrke dem der er frustrerede over at høre om de uretfærdigheder der finder sted, eller som selv lider under dem. Der findes ingen skade eller uretfærdighed som Jehova ikke kan rette op på når hans tid er inde til det. Selv de der er blevet ofre for et justitsmord, har mulighed for at få en opstandelse. — Hebræerne 12:2; Apostelgerninger 24:15.

Hvis man bliver offer for uretfærdighed, kan man være taknemmelig for at mange af vore dages retssystemer har forskellige instanser som man kan appellere til. Kristne kan vælge at benytte sig af disse instanser. De er imidlertid klar over at ufuldkomne retssystemer afspejler et menneskesamfund der har stærkt brug for en gennemgribende forandring. Den vil snart komme — ved Guds indgriben.

Inden længe vil Jehova fjerne denne uretfærdige tingenes ordning og erstatte den med „en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. Vi kan have fuld tillid til at Skaberen vil indføre retfærdighed gennem sin messianske Konge, Jesus Kristus. Sand retfærdighed for alle vil snart blive en realitet! Vi kan være taknemmelige for dette fremtidsløfte. — 2 Peter 3:13.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 27]

Ufuldkomne retssystemer — samt korrupte regeringer, fordærvet religion og principløs kommercialisme — afspejler et menneskesamfund der har stærkt brug for en gennemgribende forandring

[Ramme på side 28]

Trøst fra Bibelen

I november 1952 begik Derek Bentley og Christopher Craig indbrud i et pakhus i Croydon nær London. Bentley var 19 år, og Craig var 16. Politiet blev tilkaldt, og Craig skød og dræbte en af politimændene. Craig sad ni år i fængsel, mens Bentley i januar 1953 blev dømt for mord og hængt.

Bentleys søster Iris forsøgte i 40 år at rense sin brors navn for et mord han ikke havde begået. I 1993 undskyldte staten dommen og indrømmede at hængningen af Derek Bentley var en fejl. Iris Bentley skrev om sagen i bogen Let Him Have Justice (Giv ham en retfærdig behandling):

„Cirka et år før skudepisoden mødte Derek et Jehovas vidne på gaden . . . Søster Lane boede i nærheden af os, på Fairview Road, og hun inviterede Derek hjem til sig så han kunne lytte til bibelhistorier. . . . Det der var godt, var at søster Lane havde bibelhistorierne på plader, som hun lånte ham [Derek havde nemlig svært ved at læse]. . . . Han kom gerne hjem og fortalte mig hvad hun havde lært ham, som for eksempel at alle de døde vil få livet igen.“

Iris Bentley besøgte sin bror på dødsgangen før han blev henrettet. Hvordan havde han det? „Det som søster Lane havde fortalt ham, hjalp ham igennem de sidste dage.“ [Kursiveret af os.]

Hvis du er blevet offer for uretfærdighed, vil det gavne dig at læse og grunde over sandheden fra Bibelen. Det kan være til stor trøst, for Jehova Gud er „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel“. — 2 Korinther 1:3, 4.

[Illustration på side 29]

En stor uretfærdighed blev begået da Kristus blev henrettet