Grib denne enestående mulighed

PETERa var næsten færdig med at læse til læge da Bibelens frelsesbudskab fangede hans interesse. Da han havde overstået sin eksamen og var begyndt som praktiserende læge på et hospital, tilskyndede hans overordnede ham hele tiden til at specialisere sig som neurokirurg. Her var en mulighed som mange nye læger uden tøven ville have grebet.

Peter valgte imidlertid at give afkald på denne mulighed. Hvorfor? Var det fordi han ikke havde nogen ambitioner i den retning eller ikke var motiveret? Nej, for Peter overvejede nøje om han skulle tage imod tilbudet. Som et indviet og døbt vidne for Jehova ønskede han at bruge så megen tid som muligt på de forskellige grene af den kristne tjeneste. Så snart han havde uddannet sig som neurokirurg, ræsonnerede han, ville hans arbejde sluge mere og mere af hans tid og energi. Var det klogt eller uklogt af ham at sige nej til denne lovende karriere?

Nogle syntes måske at det var en uklog beslutning Peter traf. Han havde imidlertid taget bibelske skriftsteder i betragtning som for eksempel Efeserbrevet 5:15, 16, hvor apostelen Paulus giver sine medkristne denne opfordring: „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde.“

Det er værd at bemærke udtrykket „den belejlige tid“. Det er oversat fra et græsk ord der i bibelsprog hovedsagelig hentyder til en tid eller periode som er kendetegnet af visse træk, eller som egner sig til særlig aktivitet. Paulus understreger her at kristne bør sætte tid til side til vigtige gøremål. De må ’forvisse sig om de mere vigtige ting’. (Filipperne 1:10) Det er et spørgsmål om prioritering.

Hvad er Guds hensigt i vor tid? Hvad er Guds vilje med dem der elsker ham? Bibelprofetierne viser tydeligt at vi i dag lever på „endens tid“ eller „i de sidste dage“. (Daniel 12:4; 2 Timoteus 3:1) Jesus Kristus gjorde det helt klart hvad der i vor tid burde prioriteres højest. Han sagde udtrykkeligt at inden afslutningen på denne onde tingenes ordning skulle ’den gode nyhed om riget forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. Først da ville enden komme. — Mattæus 24:3, 14.

Vi må derfor udnytte enhver lejlighed til at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20) Eftersom det er et arbejde der aldrig vil blive gentaget, er det vores sidste mulighed for at gøre vort yderste i dette livreddende arbejde. „Nu er det en særlig velkommen tid. . . . Nu er det en frelsens dag,“ siges der i Andet Korintherbrev 6:2.

Traf en klog beslutning

Peter — den unge mand der blev nævnt i indledningen — gennemtænkte nøje sagen og overvejede sine muligheder inden han traf sin beslutning. Han var klar over at det ikke ville være forkert af ham at læse til neurokirurg. Men hvad prioriterede han højest? Sin kristne tjeneste, for han vidste at forkyndelsesarbejdet hastede. Men han havde også forpligtelser han skulle opfylde. Han var gift og skulle forsørge sin kone, som var heltidsforkynder. (1 Timoteus 5:8) Peter havde også en studiegæld han betalte af på. Hvad besluttede han sig for?

Peter valgte at specialisere sig i radiologi og udføre ultralydscanninger. Det ville blive et almindeligt otte-til-fire-job, og hans praktikforløb ville også ligge i dagtimerne. Ja, nogle ville måske mene at det var en mindre prestigefyldt stilling, men det gav Peter mere tid til åndelige gøremål.

Peter havde også taget andre forhold med i sine overvejelser. Uden at dømme dem der havde valgt anderledes, vidste han at det udgjorde en fare for kristne at blive for engagerede i verdslige anliggender. Det kunne få en kristen til at forsømme åndelige ansvarsopgaver. At det kan være tilfældet, fremgår af et andet eksempel, der også drejer sig om overvejelser i forbindelse med valg af arbejde.

En heltidsforkynder var en dygtig kunstmaler. Han kunne leve af pengene fra salget af sine malerier. Størstedelen af sin tid brugte han på den kristne tjeneste, og alligevel kunne han opretholde en pæn indtægt. Men hans ønske om at gå mere op i sin karriere som kunstner blev stærkere og stærkere. Han blev fuldstændig opslugt af at male og af kunstnerverdenen. Han forlod heltidstjenesten og holdt til sidst helt op med at deltage i forkyndelsen. Med tiden kom han ind på en ubibelsk adfærd, der bevirkede at han ikke længere kunne være en del af den kristne menighed. — 1 Korinther 5:11-13.

Vi lever på en særlig tid

Som tjenere for Jehova i nutiden ønsker vi at forblive trofaste. Vi ved at vi lever på en ganske særlig tid i menneskehedens historie. For at kunne blive ved med at tjene Gud og klare dagligdagen på bedste vis må vi måske foretage forskellige forandringer. Vi kan sammenligne det med høsttiden for en landmand. Det er en periode med særlig aktivitet, hvor arbejderne forventes at yde en ekstra indsats og arbejde over om nødvendigt. Hvorfor? Fordi der kun er en begrænset periode til at indsamle høsten.

Der er kun en meget begrænset periode tilbage for den nuværende onde verden. Sande kristne må derfor mere end nogen sinde før anstrenge sig for at følge Jesu eksempel og gå i hans fodspor. Da Jesus var på jorden, viste han tydeligt hvad han anså for at være af størst betydning. Han sagde: „Vi bør arbejde på hans gerninger som har sendt mig, mens det er dag; der kommer en nat da ingen kan arbejde.“ (Johannes 9:4) Når Jesus siger at „der kommer en nat“, sigter han til tiden for sin domfældelse, pælfæstelse og død, da hans jordiske tjeneste ville ophøre og han ikke ville kunne udføre sin himmelske Faders gerning.

Det er sandt at Jesus i løbet af de tre og et halvt år hans jordiske tjeneste varede, også brugte tid på at udføre mirakler og kurere syge. Men størstedelen af sin tid anvendte han på at forkynde budskabet om Riget og „forkynde frigivelse for fanger“ af falsk religion. (Lukas 4:18; Mattæus 4:17) Jesus var flittigt optaget af sin tjeneste og tog sig tid til at oplære sine disciple så de kunne bygge oven på den grundvold han havde lagt, og effektivt fortsætte forkyndelsesarbejdet. Jesus udnyttede enhver mulighed for at fremme Rigets interesser og ønskede at hans disciple skulle gøre det samme. — Mattæus 5:14-16; Johannes 8:12.

Ligesom Jesus må vi som hans nutidige efterfølgere se menneskehedens situation på samme måde som Jehova Gud. Tiden er ved at udløbe for denne tingenes ordning, og Gud ønsker barmhjertigt at alle får mulighed for at blive frelst. (2 Peter 3:9) Vil det derfor ikke være klogt at centrere vort liv om at gøre Jehovas vilje? (Mattæus 6:25-33) Især fordi vi lever på en særlig tid, kan noget der normalt betragtes som vigtigt, meget vel blive af mindre betydning i vort liv som kristne.

Vil vi komme til at fortryde at vi har sat Gud først i vort liv? Nej, vi vil blive rigt belønnet for vores selvopofrende livsstil. For eksempel sagde Jesus til sine disciple: „Jeg siger jer som sandt er: Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tid, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, sammen med forfølgelser, og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“ — Markus 10:29, 30.

De store velsignelser der er forbundet med at bruge sin tid på at lovprise Jehova og forkynde Rigets budskab, kan ikke gøres op i penge. Disse velsignelser indbefatter sande venner, tilfredsstillelse ved at gøre Guds vilje, opnåelse af Guds gunst og udsigten til evigt liv. (Åbenbaringen 21:3, 4) Og hvilken forret er det ikke at kunne hjælpe folk åndeligt og ære Jehovas hellige navn som hans vidner! Man vil afgjort have truffet en klog beslutning og få en berigende tilværelse hvis man ’køber sig den belejlige tid’. Arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget har aldrig været så presserende som det er i dag. Vil du gribe denne enestående mulighed og holde fast i den?

[Fodnote]