Sang 142
Skabningens håb om frihed
1. Al skabning lider, har trængselstider,
for man må høste hvad man sår.
Når Gud fornægtes og retfærd knægtes,
man stønner under syndens kår.
2. Men håb om frelse, om liv og helse,
kan skabningen kun få hos Gud.
Den hjælp han sender, hvis vi ham kender,
er bygget på hans retfærdsbud.
3. Alt ondt må vige for Kristi rige,
når Satans verden snart er slut.
Vor byrde lettes når synden slettes
og trældomsåget bliver brudt.
4. Vi mærker freden i menigheden
som Gud velsigner med sin ånd.
For frihed findes af dem der bindes
til Gud i kærlighedens bånd.