Bliv bedre til at føre samtale

HAR du ofte svært ved at føre en samtale med andre? Nogle bliver nervøse bare ved tanken om det, især hvis de skal tale med folk de ikke kender. Måske er de generte og spørger sig selv: ’Hvad skal jeg sige? Hvordan får jeg en samtale i gang, og hvad gør jeg hvis den går i stå?’ Andre har mere selvtillid, er udadvendte og kan ligefrem komme til at dominere en samtale. Det de skal lære, er måske at lytte, at give andre lyst til at tale. Ja, vi har alle — uanset om vi er generte eller udadvendte — brug for at lære samtalens kunst.

Begynd i familien

Hvis du gerne vil være bedre til at føre samtale, hvorfor så ikke begynde derhjemme? Opbyggende samtaler kan betyde meget for glæden i en familie.

Den vigtigste faktor i sådanne samtaler er oprigtig interesse for andre. (5 Mos. 6:6, 7; Ordsp. 4:1-4) Hvis vi interesserer os for andre, kommunikerer vi med dem; vi lytter når de har noget på hjerte. En anden vigtig faktor er at have noget at fortælle — noget af værdi. Hvis vi læser og studerer Bibelen efter et fast program, vil vi altid have noget at bidrage med i en samtale. Brochuren Undersøg daglig Skrifterne kan også give stof til samtaler. Måske har du i dagens løb haft en god oplevelse i forkyndelsen, eller du har læst noget der er oplysende eller morsomt. Gør det til en vane at fortælle den slags videre til din familie. Det kan give nogle dejlige samtaler derhjemme, og det vil efterhånden gøre det nemmere for dig også at tale med nogle uden for familien.

Samtaler med fremmede

Mange holder sig tilbage fra at tale med nogen de ikke kender, men Jehovas Vidner gør en ærlig bestræbelse for at lære hvordan man bærer sig ad. Motivet til det er kærlighed til Gud og næsten, og hensigten er at give andre del i Bibelens gode budskab. Hvad kan da hjælpe os som forkyndere til at tale med andre og give andre lyst til at tale med os?

Vi finder et værdifuldt princip i Filipperbrevet 2:4. Her opfordres vi til ’ikke blot at have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’. Hvis du træffer en person du aldrig har set før, vil han naturligvis betragte dig som en fremmed. Hvordan kan du gøre ham tryg ved at tale med dig? Et venligt smil og en hjertelig hilsen hjælper. Men der skal mere til.

Måske afbrød du ham i hans tanker. Hvordan vil han nu reagere hvis du prøver at gøre ham interesseret i det der optager dig, uden hensyn til det der optager ham? Vi kan lære af det Jesus gjorde da han mødte en kvinde ved en brønd i Samaria. Han så at hun var optaget af at trække vand op, men dét benyttede han som udgangspunkt for sin samtale, og snart havde han vendt det til en livlig samtale om tilbedelsen af Gud. — Joh. 4:7-26.

Hvis du er god til at iagttage, vil du ofte kunne se hvad den anden er optaget af. Virker vedkommende glad eller trist? Er det et ældre menneske, måske en med helbredsproblemer? Tyder noget på at der er børn i huset? Ser beboerne ud til at være velhavende mennesker — eller tværtimod? Er der smykker, billeder eller andet som vidner om religiøse interesser? Er der mærkater på døren? Hvis du tager den slags i betragtning når du hilser på den anden, vil vedkommende måske kunne se at I har noget tilfælles.

Hvis du ikke kan tale med den besøgte ansigt til ansigt, men måske kun gennem en lukket dør, hvad kan det så fortælle dig? Måske at vedkommende er nervøs for fremmede. Kan det eventuelt bruges som udgangspunkt for at påbegynde en lille samtale gennem døren?

Nogle steder vil du kunne engagere en anden i en samtale ved at fortælle noget om dig selv — din baggrund, hvorfor du er kommet til hans dør, hvorfor du tror på Gud, hvorfor du engang begyndte at studere Bibelen, og hvordan Bibelen har været til hjælp for dig. (Apg. 26:4-23) Det skal naturligvis gøres med finfølelse, og med et klart mål for øje. Men måske vil det tilskynde den anden til at fortælle noget om sig selv og sit syn på tingene.

I nogle kulturer er det skik at vise gæstfrihed mod fremmede. Her bliver man måske ofte inviteret indenfor og indbudt til at tage plads. Efter at gæsten er blevet anbragt, har spurgt høfligt til familien og dens velbefindende og har lyttet med oprigtig interesse til svaret, vil den besøgte måske vise lige så stor interesse over for det som gæsten har at sige. Der er også kulturer hvor respekten for gæster er endnu større, og her kan de indledende hilsener være ret omfattende. Men det kan føre til at begge parter finder at de har noget tilfælles, og resultatet kan blive en udbytterig samtale om troen på Gud.

Hvad så hvis der på din egn er mange som taler andre sprog end dit? Hvordan kan du komme i kontakt med disse mennesker? Hvis du lærer en kortfattet hilsen på nogle af sprogene, vil de der taler dem, måske forstå at du er interesseret i dem, og det kan bane vej for yderligere kommunikation.

Hvordan man holder samtalen i gang

Når man gerne vil holde en samtale i gang, må man vise at man interesserer sig for det den anden giver udtryk for. Man må opmuntre vedkommende til at udtale sig, hvis han eller hun ønsker det. Her kan velvalgte spørgsmål være en hjælp. Spørgsmål om hvad den anden mener, er bedst, for de giver som regel anledning til mere end bare et ja eller et nej. Hvis et lokalt problem har været på tale, kunne du for eksempel spørge: „Hvad mener du at problemet skyldes?“ eller: „Hvad tror du at der kan gøres ved det?“

Når du har stillet et spørgsmål, må du lytte opmærksomt til svaret. Giv din oprigtige interesse til kende ved et par ord, et nik eller en gestus ind imellem. Men afbryd ikke. Lyt fordomsfrit til det der bliver sagt. ’Vær hurtig til at høre, langsom til at tale.’ (Jak. 1:19) Og når du så svarer, vis da at du har hørt efter hvad den anden sagde.

Vi må dog forstå at det ikke er alle der vil svare hvis vi stiller dem spørgsmål. Nogle reagerer måske kun ved at smile eller løfte et øjenbryn, og andre siger ikke andet end ja og nej. Det skal du ikke lade dig slå ud af. Vær tålmodig. Prøv ikke at tvinge den anden til at sige noget. Hvis han eller hun er villig til bare at lytte, kan du jo benytte lejligheden til at vise noget opbyggende fra Bibelen. Senere vil vedkommende måske føle sig mere fortrolig med dig og have lyst til at udtrykke sig mere åbent.

Når du taler med nogen i forkyndelsesarbejdet, tænk så også på næste samtale. Hvis den anden stiller en række spørgsmål, svar da på nogle af dem, men lad et par af dem ligge til næste gang I skal tale sammen. Du kan tilbyde at undersøge sagen nærmere og vende tilbage med resultatet. Hvis der ikke bliver stillet nogen spørgsmål, kan du selv afslutte samtalen med et spørgsmål som du mener vil interessere den anden, og så foreslå at I drøfter det næste gang du kommer. Du kan finde mange gode idéer i bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne, i brochuren Hvad kræver Gud af os? samt i nye numre af bladene Vagttårnet og Vågn op!

Samtaler med trosfæller

Når du møder et Jehovas Vidne som du ikke har truffet før, tager du da initiativ til at lære vedkommende at kende? Eller står du bare uden at sige noget? Kærlighed til vore brødre bør give os lyst til at lære dem at kende. (Joh. 13:35) Hvordan kan du komme i gang? Du kan simpelt hen fortælle hvad du hedder, og spørge hvad den anden hedder. Hvis du så spørger hvordan den anden har lært sandheden at kende, vil der meget ofte komme en spændende samtale ud af det, og det vil medvirke til at I lærer hinanden at kende. Selv om det du siger, måske ikke virker så flydende, vil dine bestræbelser i hvert fald fortælle den anden at du interesserer dig for ham, og det er dét der tæller.

Hvad kan hjælpe dig til at føre en meningsfyldt samtale med en i din menighed? Vis ægte interesse for den anden og hans familie. Er et møde lige forbi? Fortæl da hvad du syntes var godt ved mødet — det kan være til gavn for jer begge to. Du kan også nævne et interessant punkt fra et af de nye numre af Vagttårnet eller Vågn op! Det skal man selvfølgelig ikke gøre for at prale eller for at stille en anden på en hukommelsesprøve, men fordi man gerne vil tale om noget man virkelig har glædet sig over. Du kan eventuelt tale om en opgave som du eller den anden skal have på Den Teokratiske Skole, og udveksle nogle idéer om hvordan den kan løses. Desuden kan man tale om noget man har oplevet i forkyndelsen.

Når man er interesseret i andre, kommer man naturligvis til at tale om andre — hvad de siger, og hvad de gør. Et element af humor kan også høre med. Men er vores tale opbyggende? Hvis vi tager vejledningen fra Guds ord til os, og hvis vi lader os lede af kristen kærlighed, vil det vi siger, altid være opbyggende. — Ordsp. 16:27, 28; Ef. 4:25, 29; 5:3, 4; Jak. 1:26.

Inden vi tager ud i forkyndelsesarbejdet, plejer vi at forberede os. Når du skal møde dine venner, hvorfor da ikke forberede dig på at fortælle dem noget godt eller noget spændende i samtalens løb? Når du læser eller hører noget interessant, da læg mærke til det så du kan tale med andre om det. Efter et stykke tid vil du have meget på lager, og det vil hjælpe dig til at kunne tale om andet og mere end den daglige rutine. Frem for alt: Måtte din tale altid vidne om at Guds ord er dyrebart for dig! — Sl. 139:17.