Spørgsmålskassen

◆ Kan man være tilsluttet en anden menighed end den hvis distrikt man bor i?

Almindeligvis er det bedst at overvære møderne i den menighed i hvis distrikt man bor. Det vil i de fleste tilfælde tjene familiens åndelige interesser bedst, eftersom det sædvanligvis vil gøre det lettere for familien at overvære møderne, at komme ud på arbejdsmarken og at få gavn af de ældstes hjælp og omsorg.

Dog kan personlige forhold spille ind. På grund af faktorer som arbejdstiden, en ikke-troende ægtefælle eller transportproblemer kan nogle komme til det resultat at de i åndelig henseende vil få mere ud af det hvis de kommer i en anden menighed. I hvert enkelt tilfælde er det familieoverhovedet der, efter at have overvejet alle faktorer, må tage ansvaret og træffe afgørelsen. Måske vil han foretrække at drøfte sagen med de ældste først for at høre deres råd. Det er muligt de er opmærksomme på noget han ikke selv har tænkt på — fordele ved at familien bliver ved med at høre til den menighed der har distriktet, eller ulemper ved at komme i en nabomenighed. Ofte er det lettere for en menighed at yde kærlig hjælp til dem der bor i selve distriktet. Og bor familien i distriktet, kunne hjemmet måske benyttes som gruppecenter. Men i sidste instans vil de ældste opfordre familiens overhoved til at træffe den afgørelse der vil gavne familien mest i åndelig henseende. Og når han har truffet sin afgørelse, er der ingen grund til at kritisere ham for den.

I større byer hvor der er flere menigheder i et mindre område, kan de ældste af flere grunde finde det tilrådeligt at nogle forkyndere overføres fra én menighed til en anden. Der kan for eksempel være tale om distriktsændringer i forbindelse med oprettelsen af en ny menighed, eller om at en menighed der gennemarbejder sit distrikt ofte, har behov for mere distrikt; eller målet kan være at styrke en menighed der ikke har så mange forkyndere eller så mange modne brødre til at gå foran. De ældste i hver menighed kan da forelægge brødrene den ordning der synes tilrådelig, og bede hver enkelt familie som berøres af den, om at overveje sagen. I mange tilfælde vil det sikkert ikke være vanskeligt at følge den ordning der foreslås. Men også her er det de enkelte familieoverhoveder der må vurdere de faktorer der spiller ind, og afgøre om de vil flyttes. Det samme gælder ældste, menighedstjenere eller pionerer der bliver spurgt om de kan lade sig overføre til en anden menighed som trænger til hjælp. (Se Spørgsmålskassen i Rigets Tjeneste, marts 1973.)