Logisk sammenhæng

FØR du kan ordne noget stof i logisk rækkefølge, må du vide hvad du vil med det. Er dit mål ganske enkelt at oplyse om et bestemt emne — et lærepunkt, en holdning, en egenskab, en form for adfærd eller en måde at leve på? Eller vil du prøve at bevise eller modbevise en bestemt opfattelse? Ønsker du måske at opbygge værdsættelse af noget eller tilskynde til handling? Hvad enten du skal tale til en enkeltperson eller til en hel forsamling, er en af forudsætningerne for en virkningsfuld fremførelse at du gør dig klart hvad den anden part allerede ved om emnet, og hvilken indstilling vedkommende har til det. Når du har gjort det, kan du ordne stoffet på en måde der vil hjælpe dig til at nå dit mål.

I forbindelse med den tjeneste Saulus (Paulus) udførte i Damaskus, nævner Apostelgerninger 9:22 at han gjorde indtryk på jøderne i byen ved at han „logisk beviste at denne er Messias“. Hvad gik hans ’logiske beviser’ ud på? Af beretningen om Paulus’ senere tjeneste i Antiochia og Thessalonika kan vi se at han tog udgangspunkt i dét at jøderne anerkendte De Hebraiske Skrifter, og at de hævdede at tro på hvad disse skrifter siger om Messias. Fra disse skrifter udvalgte Paulus nogle dele der pegede frem til Messias’ liv og tjeneste. Han citerede fra dem og sammenholdt dem med det der fandt sted i forbindelse med Jesus. På det grundlag drog han den logiske konklusion at Jesus var den lovede Messias. (Apg. 13:16-41; 17:2, 3) Hvis du også lægger de bibelske sandheder frem på en logisk måde, kan det føre til at andre bliver overbevist.

Hvordan stoffet tilrettelægges. Stoffet kan ordnes på flere forskellige måder der alle er logiske. Hvis det er en fordel, kan disse metoder endda kombineres. Lad os se på nogle af mulighederne.

Ordnet efter emner. Her drejer det sig om at opdele stoffet i nogle underemner, det vil sige hoveddele der hver især bidrager til at du når målet med dit foredrag. Det kan være hovedpunkter der er vigtige for forståelsen af stoffet. Det kan også være konkrete argumenter der beviser eller modbeviser noget. Du kan tilføje eller fjerne nogle af punkterne, alt efter hvem tilhørerne er, og hvad dit mål er.

Lad os tage et eksempel på et stof der kan ordnes emnevis. I en kort redegørelse angående Guds navn kunne man have disse underemner: (1) Hvorfor er det vigtigt at kende Gud ved hans navn? (2) Hvad er Guds navn? Og: (3) Hvordan kan vi ære Guds navn?

Man kan lære meget om hvordan et stof kan ordnes efter emner, ved at studere de publikationer „den trofaste og kloge træl“ har udarbejdet til bibelstudiebrug. (Matt. 24:45) Disse publikationer behandler som regel en række emner der kan hjælpe nyinteresserede til at få et overblik over de grundlæggende bibelske sandheder. I de større publikationer er der underoverskrifter som inddeler kapitlerne i mindre portioner. Hver portion hjælper læseren til at forstå det der kommer bagefter, og bidrager til helhedsbilledet.

Årsag og virkning. Sammenhængen mellem årsag og virkning er et andet mønster der kan bruges i en logisk fremstilling.

Denne metode kan være virkningsfuld hvis man taler til en gruppe eller til personer der bør tænke mere over resultatet af noget de gør eller har tænkt sig at gøre. I Ordsprogene, kapitel 7, har vi et godt eksempel på dette. Her er der en levende beskrivelse af en ung, uerfaren mand der „manglede et forstandigt hjerte“ (årsagen), og som lod sig besnære af en prostitueret og kom til at mærke de sørgelige følger (virkningen). — Ordsp. 7:7.

For at trække pointen op kan du sammenligne de dårlige resultater det giver at undlade at følge Jehovas vej, med de gode resultater det giver at lytte til Jehova. Ledet af Jehovas ånd pegede Moses på sådanne kontraster da han talte til israelitterne inden de gik ind i det forjættede land. — 5 Mos., kap. 28.

I nogle tilfælde er det bedst at begynde med at beskrive virkningen, for eksempel en bestemt situation, og så gå tilbage til det der kan være årsagen, det vil sige faktorer der har bidraget til at situationen er opstået. Det indebærer ofte at man redegør for et problem og en løsning, hvilket også er et mønster man kan følge.

Problem og løsning. I forkyndelsen kan du måske få nogle i dit distrikt til at lytte ved at drøfte et problem som optager de fleste, og vise at der findes en tilfredsstillende løsning. Problemet kan være et du selv nævner, eller et som den anden tager op.

Det kunne være dét at vi bliver gamle og dør, at kriminaliteten griber om sig, eller at mange bliver udsat for uretfærdighed. Her er ingen omfattende redegørelser nødvendige, for alle véd at vi har de problemer. Man behøver kun at nævne forholdet og kan så gå over til at vise den løsning Bibelen peger på.

Problemet kan naturligvis også være noget mere personligt. Det kan være udfordringen ved at være alenemor eller -far, modløshed på grund af sygdom eller vanskeligheder som en person er ude for på grund af dårlig behandling. For at kunne svare bedst muligt må du først og fremmest være god til at lytte. Bibelen giver værdifulde råd om alle disse forhold, men den skal bruges med takt og forståelse. Hvis den anden virkelig skal have gavn af samtalen, må du være realistisk. Giv tydeligt udtryk for hvad det er du fremholder. Er det en varig løsning? En midlertidig lindring? Eller er det et råd om hvordan man får det bedste ud af en situation som ikke bliver anderledes så længe denne tingenes ordning findes? Du må med andre ord forvisse dig om at det bibelske ræsonnement du fremlægger, er tilstrækkeligt til at underbygge den konklusion du drager. Ellers kan den løsning du peger på, virke meget ulogisk på den du taler med.

Kronologisk orden. Noget stof egner sig godt til at blive fremlagt kronologisk. I Anden Mosebog bliver de ti plager for eksempel omtalt i den rækkefølge hvori de kom. I Hebræerbrevet, kapitel 11, går apostelen Paulus kronologisk frem i sin omtale af de mænd og kvinder som havde en tro der er værd at efterligne.

Hvis du holder dig til kronologisk rækkefølge når du beskriver noget der er foregået, kan det være lettere for tilhørerne at forstå hvordan disse forhold har udviklet sig. Det gælder både for begivenheder i nutiden og begivenheder på Bibelens tid. En kronologisk fremstilling kan faktisk blive til en forklaring af årsag og virkning. Hvis du vil beskrive de begivenheder der ifølge Bibelen vil finde sted i fremtiden, vil en kronologisk præsentation sikkert være det tilhørerne har lettest ved at forstå og huske.

Den kronologiske metode indebærer ikke altid at man begynder helt ved begyndelsen. I nogle tilfælde virker det bedre at man tager udgangspunkt et dramatisk sted midt i en beretning. Hvis du skal fortælle om et afsnit af en persons liv, kan du begynde med at beskrive en særlig situation hvor personens lydighed mod Gud blev sat på prøve. Når du har vakt interessen ved hjælp af denne del af beretningen, kan du gå tilbage og i kronologisk rækkefølge fortælle om begivenheder som førte dertil.

Brug kun relevant stof. Uanset hvordan du vælger at ordne stoffet, må du passe på at du kun tager noget med som er relevant. Det er foredragets tema der afgør hvad du skal have med. Men tag også hensyn til hvem du har som tilhørere. Et bestemt punkt kan være vigtigt for én gruppe, mens det kan være overflødigt for en anden gruppe. Forvis dig også om at det stof du vælger at bruge, medvirker til at du når dit mål med at holde foredraget. Ellers kan redegørelsen miste sin slagkraft, selv om den er nok så interessant.

Når du foretager undersøgelser, kan det være at du finder en hel del interessant stof der har relation til dit emne. Hvor meget af det skal du tage med? Hvis du overvælder tilhørerne med oplysninger, kan det virke imod hensigten. Det er lettere at huske nogle få velbegrundede hovedtanker end en vrimmel af tanker der falder som en byge. Det betyder ikke at du aldrig må bruge interessante ekstraoplysninger; de må bare ikke overskygge foredragets hovedformål. Læg mærke til hvor kyndigt visse ekstra detaljer er taget med i beretningerne i Markus 7:3, 4 og i Johannes 4:1-3, 7-9.

Når du går fra ét punkt til et andet, må du passe på ikke at gøre det så brat at tilhørerne taber tråden. Hvis man skal kunne se forbindelsen mellem hovedpunkterne, kan en „bro“ imellem dem være nødvendig. Det kan være et bindeled eller en sætning der viser hvordan tankerne er knyttet til hinanden. På mange sprog findes der præcise ord eller udtryk som angiver hvordan en ny tanke skal ses i forhold til den foregående.

Når du holder dig til at bruge relevant stof, og du ordner det på logisk vis, er du godt på vej til at nå målet med dit foredrag.