Det rette ordvalg

ORD er stærke kommunikationsmidler. Men hvis vi gerne vil have vore ord til at udrette noget bestemt, må vi vælge dem med omhu. Et ord kan være på sin plads ved én lejlighed, men malplaceret under andre forhold. Et udtryk der under nogle omstændigheder blot er farverigt, kan under andre omstændigheder være „et sårende ord“. Et forkert valg af ord kan skyldes tankeløshed og mangel på finfølelse. Måske er man ikke opmærksom på at visse udtryk kan have to betydninger, hvoraf den ene er anstødelig eller nedsættende. (Ordsp. 12:18; 15:1) Omvendt kan „gode ord“ — ord der opmuntrer — glæde hjertet hos den der hører dem. (Ordsp. 12:25) Det kræver en vis indsats at finde frem til de rette ord, selv for en der er vís. Ifølge Bibelen måtte også Salomon stræbe efter at finde „ord der lyder godt“ og „ord der er sande“. — Præd. 12:10.

På nogle sprog er der bestemte ord og former man bruger når man henvender sig til en der er ældre eller har større myndighed end én selv, og andre ord man bruger over for dem der er på ens egen alder eller yngre. Det opfattes som uhøfligt hvis man ser stort på dette. Det er også upassende at bruge rosende eller hædrende udtryk om sig selv hvis lokal skik og brug kræver at disse udtryk kun må anvendes om andre. Når det drejer sig om at vise andre ære, har Bibelen endda en norm der kan være højere end hvad den lokale lov eller sædvane foreskriver, for den siger at kristne skal ’ære alle slags mennesker’. (1 Pet. 2:17) Hvis man har denne holdning til andre, vil man tale med passende respekt til mennesker i alle aldre.

Mange der ikke er sande kristne, bruger groft eller vulgært sprog. De mener måske at det giver deres tale mere eftertryk. Det kan også være at deres egentlige ordforråd simpelt hen er for lille. Hvis én har haft for vane at bruge dårligt sprog før han lærte Jehovas vej at kende, kan det være svært for ham at holde op med det. Men det kan godt lade sig gøre. Guds ånd kan hjælpe én til at forandre sine sprogvaner. Men personen må selv være villig til at opbygge et nyt forråd af gode, positive og opbyggende ord — og så vænne sig til at bruge det. — Rom. 12:2; Ef. 4:29; Kol. 3:8.

Et ordvalg der er let at forstå. Et grundlæggende krav til godt sprog er at det er forståeligt. (1 Kor. 14:9) Hvis dit publikum ikke forstår dit ordvalg, vil det være som om du talte til dem på et fremmed sprog.

Nogle ord har fået en særlig betydning blandt folk inden for et bestemt fag. For dem er det måske en del af hverdagssproget. Men hvis du bruger fagudtryk i et forkert forum, bliver det en hindring for din kommunikation. Hvis du desuden går for meget i detaljer, kan tilhørerne begynde at tænke på andre ting selv om du bruger almindelige ord og udtryk.

En hensynsfuld taler vælger ord der kan forstås af folk som ikke har nogen stor uddannelse. Han vil efterligne Jehova ved også at vise agtelse for „den ringe“. (Job 34:19) Hvis taleren alligevel finder det nødvendigt at bruge et ikke helt almindeligt ord, bør han lade det indgå i en formulering som gør det klart hvad ordet betyder.

Enkle, velvalgte ord har stor virkning i kommunikation. Korte og enkle sætninger er lette at få fat i. Indimellem kan man bruge længere sætninger, så talen ikke kommer til at virke staccato. Men når der er noget specielt som man gerne vil have tilhørerne til at huske, er det bedst at sige det i korte, præcise sætninger.

Variation og præcision. Der er ingen mangel på gode ord. Man kan altså godt variere sit ordvalg i stedet for at bruge de samme ord i alle situationer, og det virker godt. Det gør fremstillingen farverig og nuanceret. Hvordan kan du udvide dit ordforråd?

Når du læser, kan du lægge mærke til ord du ikke helt forstår, og slå dem efter i en ordbog. Udvælg nogle af dem, og sæt dig for at bruge dem i passende sammenhænge. Du skal selvfølgelig være sikker på at du udtaler dem rigtigt, og at du bruger dem i en forbindelse hvor de er lette at forstå, og hvor de ikke virker så påfaldende at de stjæler hele opmærksomheden. Ved at udvide dit ordforråd kan du opnå større variation når du taler. Et advarende ord er dog på sin plads: Hvis man anvender eller udtaler et ord forkert, vil andre let komme til at tro at man ikke ved hvad man taler om.

Hensigten med at udvide ordforrådet er ikke at imponere, men at informere. Lange, indviklede sætninger og svære ord har en tendens til at henlede opmærksomheden på taleren. Vort ønske bør snarere være at formidle værdifulde oplysninger og at gøre dem interessante for tilhørerne. Husk det bibelske ordsprog: „De vises tunge gør vel med kundskab.“ (Ordsp. 15:2) Ved at bruge et godt sprog, ord der er præcise og lette at forstå, gør vi vores tale forfriskende og stimulerende i stedet for kedelig og uinteressant.

Når du udvider dit ordforråd, bør du være påpasselig med at bruge de rigtige ord. To ord kan have betydninger der ligger tæt op ad hinanden, men er lidt forskellige under forskellige omstændigheder. Hvis du gør dig det klart, kan du tale mere nuanceret, og du kan undgå at støde dine tilhørere. Lyt nøje efter når folk der har et godt sprog, taler. Nogle ordbøger angiver for hvert opslagsord både nogle synonymer (ord der har en vis betydning fælles med opslagsordet) og nogle antonymer (ord der betyder nogenlunde det modsatte af opslagsordet). Ved at bruge ordbøger bliver du altså ikke bare kendt med forskellige ord og udtryk for samme tanke, men også med forskellige nuancer af betydning. Det er meget nyttigt når du skal finde det rigtige ord i en bestemt sammenhæng. Men før du føjer et nyt ord til dit ordforråd, skal du selvfølgelig være sikker på at du ved hvad det betyder, hvordan det udtales, og hvilken sammenhæng det passer i.

Specifikke formuleringer giver et mere klart budskab end generelle formuleringer. En taler kunne for eksempel sige: „Der var mange der blev syge dengang.“ Men han kunne også sige: „Da den første verdenskrig sluttede, var der inden for nogle få måneder 21.000.000 mennesker der døde af den spanske syge.“ Sikke en forskel det gør når taleren klart siger hvad han mener med „mange“ og „syge“ og „dengang“! Forudsætningen er selvfølgelig at taleren har nogle fakta om emnet, og at han vælger ord der beskriver dem præcist.

Når du bruger de rette ord, kan du også få din pointe frem uden at bruge for mange ord. Ordrige formuleringer kan meget let drukne et budskab. Enkelhed gør det lettere for andre at få fat i vigtige oplysninger og huske dem. På den måde gør enkelhed det også lettere at formidle nøjagtig kundskab. Jesus Kristus udmærkede sig ved at bruge et enkelt sprog i sin undervisning. Lær af ham. (Se eksempler i Mattæus 5:3-12 og Markus 10:17-21.) Øv dig på at udtrykke dig med præcise og velvalgte ord.

Kraft, stemning og farve. Når du udvider dit ordforråd, skal du ikke bare tænke på nye ord, men også på hvilke egenskaber ordene har. Læg for eksempel mærke til udsagnsord der udtrykker kraft og energi, tillægsord der giver fremstillingen farve, og vendinger der bærer præg af varme og venlighed eller vidner om oprigtighed.

Bibelen er fuld af eksempler på sådanne karakterfulde udtryk. Jehova lod profeten Amos komme med opfordringen: „Søg det gode og ikke det onde . . . Had det onde og elsk det gode.“ (Amos 5:14, 15) Profeten Samuel forkyndte for kong Saul: „I dag har Jehova revet kongedømmet over Israel fra dig.“ (1 Sam. 15:28) Jehova brugte disse markante udtryk over for Ezekiel: „Alle i Israels hus har . . . hårde pander og forhærdede hjerter.“ (Ez. 3:7) For at understrege alvoren i israelitternes forkerte handlinger spurgte Jehova: „Skal et menneske rane fra Gud? Men I raner fra mig.“ (Mal. 3:8) I sin beskrivelse af en trosprøve i Babylon fortalte Daniel levende at Nebukadnezar blev „fyldt med forbitrelse“ fordi Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ikke ville tilbede hans billedstøtte, og at kongen befalede at de skulle bindes og kastes i „den brændende ildovn“. For at vi skal forstå hvor varm ovnen var, beretter Daniel at kongens mænd fik ordre til at „gøre ovnen syv gange hedere end det den ellers blev ophedet til“. Så varm blev den at kongens mænd selv blev dræbt da de nærmede sig ovnen. (Dan. 3:19-22) Da Jesus nogle dage før sin død talte til folk i Jerusalem, sagde han dybt berørt: „Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ — Matt. 23:37, 38.

Ja, velvalgte ord kan danne meget livagtige billeder i tilhørernes tanker. Hvis du bruger ord der appellerer til sanserne, kan tilhørerne „se“ og „røre ved“ det du nævner; de kan „smage“ og „lugte“ den mad du taler om; de kan „høre“ de lyde du beskriver, og stemmen af de mennesker du citerer. Tilhørerne vil blive opslugt af stoffet fordi du hjælper dem til at leve sig ind i det.

Når ordene virkelig giver tankerne liv, kan de få folk til at le eller græde. De kan indgive håb; de kan give den nedtrykte livsviljen tilbage og vække kærligheden til Skaberen i ham. Jorden over er der mennesker hvis liv er blevet forandret af det håb der rummes i ord som dem vi læser i Salme 37:10, 11, 34; Johannes 3:16 og Åbenbaringen 21:4, 5.

Når du læser Bibelen og de publikationer der kommer fra „den trofaste og kloge træl“, vil du finde mange forskellige ord og vendinger. (Matt. 24:45) Lad dem ikke bare stå dér på tryk. Vælg nogle som tiltaler dig, og gør dem til en del af dit aktive ordforråd.

Grammatikkens regler. Nogle er godt klar over at de ikke altid følger de grammatiske regler for deres sprog. Men hvad kan de gøre ved det?

Hvis du stadig går i skole, så benyt dig af denne mulighed for at lære grammatikken og tilegne dig et godt ordforråd. Hvis du ikke er helt sikker på en bestemt grammatisk regel, så spørg din lærer. Du skal ikke lade dig nøje med at lære lige akkurat det nødvendige. Du har en grund til at lære noget, en grund som dine skolekammerater måske ikke har: Du vil gerne være en dygtig ordets tjener.

Men hvad så hvis du er ældre og måske endda er vokset op med et andet sprog end det du taler nu? Eller hvis der ikke var gode muligheder for skolegang og sprogundervisning da du var barn? Lad dig ikke slå ud af det, men gør en oprigtig anstrengelse for at blive dygtigere — for den gode nyheds skyld. Meget af det vi ved om grammatik, er noget vi har lært ved bare at lytte til andre. Lyt opmærksomt til erfarne talere. Når du læser Bibelen og bibelsk læsestof, så læg mærke til hvordan sætningerne er opbygget, hvilke ord der bruges sammen, og hvilken sammenhæng de bliver brugt i. Prøv at efterligne disse gode eksempler når du selv taler.

Populære entertainere og sangere har nogle gange deres egen måde at bruge sproget på helt uden om grammatikkens regler, og det kan være fristende at efterligne dem. Narkohandlere og andre hvis livsmønster er kriminelt eller umoralsk, har også deres egen jargon, måske endda med orddefinitioner der ikke svarer til den normale sprogbrug. Det er ikke klogt af kristne at efterligne den slags folk. Hvis vi gjorde det, ville andre forbinde os med dem og den livsstil de har. — Joh. 17:16.

Væn dig til at bruge et godt sprog hver dag. Hvis du tillader dig at tale sjusket til hverdag, kan du ikke forvente at du pludselig kan tale korrekt når det gælder. Men hvis dit sprog er godt til daglig, bliver det let og naturligt for dig at tale sådan når du er på podiet, og når du forkynder sandheden i dit distrikt.