Hjælp dine børn til at gøre fremskridt i forkyndelsen
1 Kristne forældre røgter deres ansvar på en god måde ved at oplære deres børn i forkyndelsen fra de er helt små. Det kan de gøre på flere forskellige måder. Nogle børn kan citere skriftsteder selv inden de lærer at læse. Det kan gøre et stort indtryk på den besøgte. Efterhånden som børnene bliver ældre, kan de inddrages endnu mere. Hvad kan man som forældre gøre for at børnene er med til at aflægge et godt vidnesbyrd? Måske vil følgende forslag være en hjælp.
2 Efter en høflig hilsen, kan du sige:
◼ „Min søn, [hans navn], har fundet et skriftsted fra Bibelen som han gerne vil læse for dig.“ Din søn kan sige: „Det er et vers fra Salmerne der har lært mig hvad Guds navn er. [Barnet læser eller citerer Salme 83:18]. Bladene her viser hvad Jehova Gud vil gøre for os. Du må gerne få dem med ind.“
3 Du kan også prøve denne indledning:
◼ „Goddag. Min datter, [hendes navn], og jeg vil gerne vise at vi interesserer os for andre her i området. Hun vil fortælle dig noget fra Bibelen.“ Hun kan sige: „Jeg synes andre skal vide at Bibelen giver et håb for fremtiden. [Datteren læser eller citerer Åb. 21:4]. Bladene her forklarer mere om hvad Guds rige vil gøre for os. Jeg tror du vil være glad for at læse dem.“
4 Når børnene lærer at bruge en enkel præsentation, giver det dem selvtillid i forkyndelsen. Og når I opøver dem i at tale højt og tydeligt, vil de lære hvordan de kan tilpasse stemmen efter forholdene. God forberedelse og ros vil hjælpe børnene til at give udtryk for deres tro.
5 En sådan opmuntring har hjulpet mange børn til at finde glæde ved at være med i forkyndelsen og kvalificere sig til at blive udøbte forkyndere. Det er en glæde at se vore børn gøre fremskridt i den kristne tjeneste. — Sl. 148:12, 13.