Et forenet brodersamfund

I OMKRING 1.500 år var det israelitterne der blev identificeret med Jehovas navn. Derefter vendte Jehova “sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk der skulle bære hans navn”. (Ap.G. 15:14) Dette folk skulle være hans vidner, og uanset hvor de boede på jorden, skulle de være forenet i tanke og handling. Folket der skulle bære Jehovas navn, ville blive samlet som et resultat af den befaling Jesus gav sine disciple: “Gå derfor ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple – døb dem i Farens og Sønnens og den hellige ånds navn, og lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer.” – Matt. 28:19, 20.

² Da du indviede dig til Jehova og lod dig døbe, blev du en af Jesus Kristus’ disciple. Du er en del af et forenet, globalt brodersamfund af kristne der ikke tillader at nationale, racemæssige eller økonomiske forskelle splitter dem. (Sl. 133:1) Du elsker og respekterer derfor dine kristne venner i menigheden. Nogle af dem har måske en anden hudfarve, tilhører en anden nationalitet eller har en anden uddannelsesmæssig baggrund, og tidligere ville du måske ikke have haft lyst til at være sammen med dem. Den broderkærlighed vi har, knytter os sammen i et bånd der er langt stærkere end nogen som helst anden relation man kunne have. – Mark. 10:29, 30; Kol. 3:14; 1. Pet. 1:22.

EN NY MÅDE AT TÆNKE PÅ

³ Hvis nogle har indgroede fordomme over for andre på grund af racemæssige, politiske eller sociale forskelle, kan de tænke på de jødiske kristne i det første århundrede, som måtte frigøre sig fra deres religiøse fordomme mod folk fra andre nationer. Da Peter fik befaling om at gå til den romerske officer Cornelius’ hjem, forberedte Jehova ham kærligt på opgaven. – Ap.G., kap. 10.

⁴ I et syn fik Peter besked på at slagte og spise nogle dyr som ville gøre en jøde ceremonielt uren. Da Peter kom med indvendinger, sagde en stemme fra himlen til ham: “Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for besmittet.” (Ap.G. 10:15) Denne vejledning fra Gud var nødvendig for at Peter kunne indstille sig på den opgave han skulle udføre, nemlig at besøge en mand fra nationerne. Da Peter lydigt havde fulgt Jehovas anvisninger, erklærede han over for dem der var samlet: “I ved godt at det ikke er tilladt for en jøde at være sammen med eller besøge en mand der tilhører et andet folk, og alligevel har Gud vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske besmittet eller urent. Så jeg kom uden indvendinger da der blev sendt bud efter mig.” (Ap.G. 10:28, 29) Derefter fik han et synligt bevis på at Jehova havde godkendt Cornelius og hans husstand.

⁵ Saulus fra Tarsus, en højtuddannet farisæer, måtte ydmygt begynde at omgås mennesker som det tidligere havde været helt utænkeligt for ham at komme sammen med. Han måtte endda tage imod anvisninger fra dem. (Ap.G. 4:13; Gal. 1:13-20; Flp. 3:4-11) Vi kan kun gætte på hvor meget mennesker som Sergius Paulus, Dionysios, Damaris, Filemon, Onesimos og andre har måttet ændre deres tankegang og indstilling for at kunne tage imod den gode nyhed og blive Jesus Kristus’ disciple. – Ap.G. 13:6-12; 17:22, 33, 34; Filem. 8-20.

HVORDAN VORES INTERNATIONALE ENHED BEVARES

⁶ Den kærlighed brødrene og søstrene i menigheden viste, var uden tvivl med til at drage dig til Jehova og hans organisation. Du så den kærlighed der tydeligt kendetegner Jesus Kristus’ sande disciple. Jesus sagde: “Jeg giver jer et nyt bud: I skal elske hinanden. Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” (Joh. 13:34, 35) Du fik endnu større værdsættelse af Jehova og hans organisation da du blev klar over at den kærlighed du oplever i din menighed, i virkeligheden råder i hele det globale brodersamfund! Du ser med egne øjne opfyldelsen af en profeti om et forenet og fredeligt folk der tilbeder Jehova her i de sidste dage. – Mika 4:1-5.

⁷ I betragtning af alle de splittende faktorer der findes i dag, vil de fleste nok mene at det er umuligt at samle et enigt folk “fra alle nationer, stammer, folk og sprog”. (Åb. 7:9) Forskellene mellem dem der bor i et højteknologisk samfund, og dem der følger ældgamle stammeskikke, er enorme. Der blusser konstant religiøse stridigheder op mellem folk af samme race og nationalitet. Den voksende nationalisme har gjort folk mere politisk splittede end nogensinde. Hertil kommer økonomiske forskelle samt utallige andre splittende faktorer. Vi forstår at det virkelig er et mirakel at mennesker fra alle nationer, sproggrupper og klasser bliver samlet til et forenet folk der er bundet sammen af kærlighed. Det er et mirakel som kun Den Almægtige Gud kan stå bag. – Zak. 4:6.

⁸ Denne enhed er en realitet, og da du indviede dig og blev døbt som et af Jehovas Vidner, blev du selv en del af den. Eftersom du har gavn af denne enhed, er du også forpligtet til at være med til at bevare den. Det er noget vi alle kan gøre ved at følge apostlen Paulus’ ord i Galaterne 6:10: ‘Lad os, så længe vi har mulighed for det, gøre godt mod alle, men især mod dem der er vores brødre og søstre i troen.’ Vi følger også denne opfordring: “Gør ikke noget af diskussionslyst eller selviskhed, men vær ydmyge og betragt andre som nogle der betyder mere end jer selv. Vær ikke kun optaget af det der gavner jer selv, men tænk også på det der gavner andre.” (Flp. 2:3, 4) Så længe vi gør en indsats for at betragte vores brødre og søstre sådan som Jehova betragter dem, og ikke kun ser på det ydre, vil vi fortsat have et godt og fredfyldt forhold til dem. – Ef. 4:23, 24.

OMSORG FOR HINANDEN

⁹ Som apostlen Paulus forklarede, er menigheden ikke splittet. Tværtimod har de enkelte omsorg for hinanden. (1. Kor. 12:14-26) Nogle af vores brødre og søstre bor langt væk fra os, men vi bekymrer os stadig meget om hvordan de har det. Hvis nogle af vores brødre bliver forfulgt, berører det os alle dybt. Hvis nogle lider nød eller bliver ofre for katastrofer, krige eller uroligheder, er alle ivrige efter at gøre hvad de kan for at hjælpe dem både åndeligt og materielt. – 2. Kor. 1:8-11.

¹⁰ Vi bør alle bede for vores brødre og søstre hver dag. Mange kæmper for ikke at give efter for fristelser til at gøre noget forkert. Nogle står i en prøvende situation der er offentligt kendt, mens andre møder modstand på arbejdspladsen eller fra ikketroende familiemedlemmer uden at ret mange er klar over det. (Matt. 10:35, 36; 1. Thess. 2:14) Alt det er noget der påvirker os fordi vi er et globalt brodersamfund. (1. Pet. 5:9) Nogle udfører et stort arbejde i tjenesten for Jehova ved at gå foran i forkyndelsen og i menighederne. Og andre har fået til opgave at føre tilsyn med det globale arbejde. Alle vores brødre og søstre har brug for at vi beder for dem, og gennem vores bønner viser vi vores kærlighed og oprigtige interesse, også når der ikke er andet vi personligt kan gøre for at hjælpe dem. – Ef. 1:16; 1. Thess. 1:2, 3; 5:25.

¹¹ Med alle de uroligheder der er på jorden her i de sidste dage, må Jehovas folk være forberedt på at hjælpe hinanden. I tilfælde af katastrofer, som jordskælv og oversvømmelser, iværksætter vi omfattende nødhjælpsarbejde og sørger for store mængder materiel hjælp. De første kristne var et godt eksempel på dette område. I overensstemmelse med Jesus’ vejledning sendte disciplene i Antiokia med glæde materielle gaver til brødrene i Judæa. (Ap.G. 11:27-30; 20:35) Apostlen Paulus tilskyndede senere disciplene i Korinth til at støtte det nødhjælpsarbejde der blev organiseret. (2. Kor. 9:1-15) Når vores trosfæller i dag kommer ud for vanskeligheder og har brug for materiel hjælp, er organisationen og de enkelte brødre og søstre hurtige til at reagere og sørge for det der er brug for.

SKILT UD FOR AT GØRE JEHOVAS VILJE

¹² Vores forenede, globale brodersamfund er organiseret til at gøre Jehovas vilje. Jehova ønsker at den gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele jorden så alle nationer kan høre den. (Matt. 24:14) Samtidig med at vi udfører dette arbejde, gør vi alt hvad vi kan, for at leve op til Jehovas høje moralnormer. (1. Pet. 1:14-16) Vi må være villige til at underordne os hinanden og arbejde for at gøre den gode nyhed kendt. (Ef. 5:21) Det er vigtigere end nogensinde at vi ikke kun er optaget af det der gavner os selv, men lader Guds rige komme først i vores liv. (Matt. 6:33) At samarbejde med vores brødre og søstre om at gøre den gode nyhed kendt vil give os glæde og tilfredshed og føre til evige velsignelser i fremtiden.

¹³ Som Jehovas Vidner er vi skilt ud som et rent folk der er ivrigt optaget af at tjene Gud, og det gør os til en helt unik gruppe. (Tit. 2:14) Vores tilbedelse af Jehova adskiller os fra andre. Ikke alene samarbejder vi skulder ved skulder med vores brødre overalt på jorden, men vi taler også sandhedens rene sprog og handler i harmoni med det vi siger. Det blev forudsagt da Jehova gennem sin profet Sefanias sagde: “Jeg [vil] give folkene et rent sprog så de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.” – Sef. 3:9.

¹⁴ Derefter inspirerede Jehova Sefanias til at beskrive det globale brodersamfund der er blevet en realitet i dag: “De af Israel der bliver tilbage, vil ikke handle uretfærdigt, de vil ikke fortælle løgne, og de vil ikke bruge deres tunge til at bedrage andre. De vil spise og lægge sig til at sove uden at nogen gør dem bange.” (Sef. 3:13) Vi har forstået sandheden fra Bibelen, ændret vores indstilling og rettet vores liv ind efter Jehovas normer, og derfor kan vi arbejde enigt sammen. Vi udretter noget der ud fra et menneskeligt perspektiv virker helt umuligt. Ja, vi er et unikt folk, Jehovas folk, som bringer ham ære på hele jorden. – Mika 2:12.