Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • it-1 “Jotam” nr. 1 § 1-nr. 3 § 6
  • Jotam

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jotam
  • Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Lignende materiale
  • Jotam forblev trofast trods vanskeligheder i familien
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Assyriske annaler kaster lys over Hoseas regeringstid
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
  • Jerusja
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hosjea
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
it-1 “Jotam” nr. 1 § 1-nr. 3 § 6

JOTAM

(Joʹtam) [Jehova er fuldkommen; el.: måtte Jehova fuldende].

1. En efterkommer af Juda; han kaldes en søn af Jadaj. — 1Kr 2:47.

2. Yngste søn af dommeren Gideon (Jerubba’al), som boede i Ofra. (Dom 8:35; 9:5) Efter Gideons død slog Abimelek, en søn Gideon havde med en trælkvinde, alle sine halvbrødre ihjel undtagen Jotam, der havde gemt sig. Da borgerne i Sikem derefter gjorde Abimelek til konge, stillede Jotam sig på Garizims Bjerg og udråbte en forbandelse over Sikems borgere og Abimelek ved hjælp af en lignelse om træerne der ville salve en til at være konge over sig. Derpå flygtede han og bosatte sig i Be’er. — Dom 9:6-21, 57.

3. Søn af kong Uzzija (Azarja) af Juda og Jerusja, Zadoks datter. (2Kg 15:32, 33; 1Kr 3:12; 2Kr 27:1; Mt 1:9) Efter at Uzzija var blevet ramt af spedalskhed dengang han rasede mod præsterne som irettesatte ham fordi han gik ind i templet for at ofre røgelse, overtog Jotam sin faders embedspligter, men det var åbenbart først ved Uzzijas død at Jotam, der da var 25 år gammel, påbegyndte sin 16-årige regeringsperiode (777-762 f.v.t.). — 2Kg 15:5, 7, 32; 2Kr 26:18-21, 23; 27:8.

Esajas, Hoseas og Mika tjente som profeter i Jotams regeringstid. (Es 1:1; Ho 1:1; Mik 1:1) Han selv gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne, men hans undersåtter gav sig af med afgudsdyrkelsen på offerhøjene. — 2Kg 15:35; 2Kr 27:2, 6.

Der var mange byggearbejder i gang på Jotams tid. Han opførte den øvre port til templet, byggede en del på Ofelmuren, byggede byer i Judas bjergland og borge og tårne i skovområderne. — 2Kr 27:3-7.

Der var ikke fred i Jotams regeringstid. Han førte krig mod ammonitterne og sejrede over dem. Som følge heraf betalte de i tre år en årlig tribut til Juda på 100 sølvtalenter (ca. 4 mio. kr.) og 10.000 kor (2.200.000 l) hvede og 10.000 kor (2.200.000 l) byg. (2Kr 27:5) Under Jotams regering begyndte kong Rezin af Aram og kong Peka af Israel også at blive en trussel for landet. — 2Kg 15:37.

Da Jotam døde, blev han begravet i Davidsbyen, og hans søn Akaz, der havde været omkring fire år gammel da Jotam blev konge, besteg tronen efter ham. — 2Kr 27:7–28:1.

Eftersom Jotam kun regerede i 16 år, skal tidsangivelsen „Jotams tyvende år“ i 2 Kongebog 15:30 åbenbart forstås som det 20. år efter at han var blevet konge, det vil sige Akaz’ fjerde år. Den der skrev Kongebøgerne, har måske ikke villet indføre Jotams efterfølger, Akaz, i beretningen på dette tidspunkt fordi han endnu ikke havde fortalt om Jotams regering.

[Illustration på side 1194]

Signetring med navnet Jotam

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del