GEBAL

(Geʹbal) [muligvis: område; grænse], gebalitter.

1. En fønikisk by ved Middelhavskysten der identificeres med det nuværende Jebeil, ca. 28 km nordnordøst for Beirut. Gebal var grækernes Byblos og anses af historikere for at være en af de ældste byer i Mellemøsten. — Se Jos 13:5, fdn.

Jehova regnede „gebalitternes land“ med til de områder som israelitterne endnu manglede at erobre på Josuas tid. (Jos 13:1-5) Bibelkritikere har indvendt at denne oplysning må være forkert, for Gebal lå langt nord for Israel (ca. 100 km nord for Dan) og kom øjensynlig aldrig under israelitisk herredømme. Nogle forskere har anført at den hebraiske tekst (v. 5) muligvis er beskadiget, og at der måske oprindelig har stået „landet der grænser op til Libanon“ eller ’helt til gebalitternes grænse’. Det skal dog bemærkes at Jehovas løfter i Josua 13:2-7 var betingede. Det kan være at israelitterne aldrig fik indtaget Gebal på grund af deres egen ulydighed. — Jf. Jos 23:12, 13.

Salomon fik hjælp af gebalitterne da han i det 11. århundrede f.v.t. forberedte materialerne til tempelbyggeriet. (1Kg 5:18) Jehova nævner „Gebals ældste“ blandt dem der var med til at opretholde det gamle Tyrus’ magt og berømmelse som handelsby. — Ez 27:9.

2. Et andet Gebal nævnes sammen med Ammon og Amalek i Salme 83:7, hvilket tyder på at det lå syd eller øst for Det Døde Hav. Dets nøjagtige beliggenhed er ukendt, men nogle forskere mener det lå i nærheden af Petra, ca. 100 km nordnordøst for Aqababugten.