Ekstemporal fremførelse

DU KAN have arbejdet flittigt med dit foredrag. Du kan have samlet noget meget lærerigt stof. Logikken kan være holdbar. Du kan være i stand til at fremholde din tale helt flydende. Men hvis tilhørerne ikke følger med, og de kun lytter til en stump hist og her mens deres tanker går på langfart — hvor meget vil foredraget så udrette? Hvis publikum ikke kan koncentrere sig om det du siger, vil det da nå ind til deres hjerte?

Når dette problem forekommer, hvad kan da være årsagen? Der kan ligge mange faktorer bag, men den mest almindelige årsag er at taleren er for bundet. Han taler ikke ekstemporalt. Han kigger alt for meget på sit papir, eller hans måde at tale på er formel. Det høres på fremførelsen, men det kan spores direkte tilbage til forberedelsen.

Hvis du begynder med at skrive dit foredrag som et fuldt manuskript og så prøver at lave manuskriptet om til en disposition, vil du uden tvivl få svært ved at udtrykke dig frit i fremførelsen. Hvorfor? Fordi du har lagt dig fast på hvilke ord du vil bruge. Du prøver at holde foredraget efter dispositionen, men dine tanker vil hele tiden søge efter den formulering du havde valgt i det fulde manuskript. Når man skriver, udtrykker man sig mere formelt og med mere komplicerede sætninger end man gør i daglig tale. Det vil kunne høres på din fremførelse.

Prøv at gøre følgende i stedet for at skrive et fuldt manuskript: (1) Vælg et tema, og fastlæg de hovedpunkter du vil bruge til belysning af temaet. Hvis foredraget er kort, kan to hovedpunkter være nok. Et længere foredrag kan måske have fire eller fem. (2) Notér under hvert hovedpunkt hvilket eller hvilke skriftsteder du vil bruge til at underbygge det med. Notér også hovedargumenterne og eventuelle illustrationer. (3) Overvej hvilken indledning du vil bruge, og skriv eventuelt en sætning eller to af dette ned. Planlæg også afslutningen.

Det er vigtigt at du forbereder dig på fremholdelsen. Men du skal ikke gennemgå talen ord for ord og prøve at lære den udenad. Når du skal tale ekstemporalt, skal din forberedelse af fremholdelsen ikke være koncentreret om ordene, men om de tanker du skal udtrykke. Gennemgå de enkelte punkter indtil de følger naturligt efter hinanden. Hvis foredraget er logisk opbygget og velgennemtænkt, skulle dette ikke være vanskeligt, og det skulle være muligt for dig at tale frit og ubesværet når du holder det.

Tænk på fordelene. En stor fordel ved den ekstemporale fremførelse er at den hjælper taleren til at være jordnær i sin måde at tale på. Det er dét der virker bedst på de fleste. Fremholdelsen bliver også mere livlig og virker derfor mere fængslende.

Denne metode giver desuden mulighed for maksimal øjenkontakt med tilhørerne, hvilket er en stor fordel for kommunikationen med dem. Når du ikke er afhængig af at læse hver sætning op, vil tilhørerne i højere grad få indtryk af at du kender dit emne, og at du oprigtigt mener det du siger. Altså egner den ekstemporale metode sig godt til en hjertelig, naturlig fremførelse der vil nå ind til hjertet hos tilhørerne.

Når fremførelsen er fri, kan den også være fleksibel. Stoffet er ikke så fastlåst at du ikke kan forandre noget ved det. Forestil dig at der om morgenen den dag du skal holde et foredrag, kommer en opsigtsvækkende meddelelse i nyhederne, noget der har direkte relation til dit emne. Ville det ikke være godt at kunne tage det med i foredraget? Eller antag at du, mens du taler, opdager at der er mange børn i skolealderen blandt publikum. Ville det da ikke være på sin plads at du tilpassede illustrationerne og kommentarerne til dem, sådan at de unge i salen bedre kunne se hvordan stoffet angik dem?

Endnu en fordel ved den ekstemporale metode er at den stimulerer dine egne tanker. Når du står over for en positiv og lydhør forsamling, taler du dig varm, og du kan uddybe nogle tanker eller tage dig tid til at gentage visse punkter for at understrege dem. Hvis du opdager at tilhørernes interesse begynder at aftage, kan du gøre noget for at overvinde problemet i stedet for bare at tale videre til nogle personer hvis tanker er et helt andet sted.

Faldgruber du må undgå. Man bør selvfølgelig kende de faldgruber der er forbundet med ekstemporal tale. Den ene er faren for at overskride tiden. Hvis du indføjer for mange ekstra tanker under foredraget, kan du få svært ved at holde tiden. Det kan du undgå hvis du noterer i dispositionen hvor mange minutter du må bruge på hvert hovedafsnit, og overholder disse angivelser nøje.

En anden fare, især for erfarne talere, er at blive for sikker på sig selv. Når man er blevet godt vant med at tale til en forsamling, opdager man måske at det ikke er så svært at ryste noget sammen i en håndevending og udfylde de minutter man har fået tildelt. Men det er godt at være ydmyg og huske at vi deltager i et undervisningsprogram hvor Jehova selv er den store Lærer. Den forståelse bør tilskynde os til at bede om Jehovas ledelse og forberede os grundigt hver gang vi får en opgave. — Es. 30:20; Rom. 12:6-8.

Noget som måske volder større bekymring hos talere der ikke er så erfarne, er tanken om at de kunne glemme noget de ville have sagt. Men lad ikke dette skræmme dig fra at tage de nødvendige skridt fremad mod at blive en dygtig taler. Forbered dig godt, og vend dig til Jehova for at få hjælp af hans ånd. — Joh. 14:26.

Andre talere er så optaget af den nøjagtige formulering at det holder dem tilbage. Det er sandt at den der taler ekstemporalt, ikke altid formulerer sig lige så elegant og formfuldendt som den der læser op af et manuskript. Men en naturlig og appellerende stil vil mere end opveje dette. Folk reagerer mest positivt på tanker der bliver udtrykt med ord der er lette at forstå, og med ukomplicerede sætninger. Hvis du forbereder dig godt, vil en naturlig formulering komme helt af sig selv mens du taler — ikke fordi du har lært ordene udenad, men fordi du er fuldt fortrolig med tankerne i stoffet. Og hvis du til hverdag bruger et godt sprog, vil det være helt naturligt for dig at gøre det samme på et podium.

Hvilken slags notater skal du bruge? Efterhånden som du får øvelse, kan du måske begrænse din disposition til bare nogle få ord for hvert hovedpunkt i foredraget. Du kan skrive disse notater, sammen med henvisninger til de skriftsteder du har tænkt dig at bruge, på et kort eller et ark papir som du let kan rådføre dig med. I forkyndelsen kan du i de fleste tilfælde nøjes med en enkelt disposition som du kan have i hovedet. Hvis du har foretaget nogle undersøgelser angående et emne som du skal forklare på et genbesøg, kan du skrive nogle notater på et stykke papir der kan ligge i din bibel. Eller du kan simpelt hen basere din forklaring på „Bibelske samtaleemner“ eller stof fra Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne.

Nu kan det jo være at du i løbet af nogle få uger skal holde flere indlæg på møderne og måske også nogle offentlige foredrag, og at du derfor føler behov for at have mere udførlige notater. Formålet med at have lidt flere notater vil da være at du kan genopfriske hukommelsen inden foredragene skal holdes. Men selv da gælder det at hvis du bliver for afhængig af notaterne når du skal formulere dig under fremholdelsen — så du kigger i papiret for næsten hver sætning — går du glip af fordelen ved at tale ekstemporalt. Hvis du bruger omfattende notater, bør du markere nogle få ord og skriftstedshenvisninger, sådan at det kun er disse der udgør den disposition du kigger på.

En erfaren taler vil sædvanligvis følge den ekstemporale metode. I foredragets løb kan han dog godt bruge andre metoder. Til indledningen og afslutningen — hvor man gerne vil have god kontakt med tilhørerne og samtidig holde sig til nogle velvalgte formuleringer — kan det være godt at lære et par sætninger udenad. Når det drejer sig om tal og andre fakta, skriftsteder og andre citater, er det helt på sin plads at læse direkte op fra en tekst, og det kan endda have god virkning.

Når nogen beder om en forklaring. Somme tider bliver vi bedt om at gøre rede for vores tro uden at vi får tid til at forberede os. Det kan forekomme når vi støder på en indvending i forkyndelsen. Det kan ske når vi er sammen med slægtninge, på arbejde eller i skole. Det kan også være at myndighedspersoner beder os om at gøre rede for vores tro og vores måde at leve på. Bibelen giver denne tilskyndelse: „[Vær altid] rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ — 1 Pet. 3:15.

Læg mærke til hvordan Peter og Johannes svarede det jødiske Sanhedrin, som vi læser det i Apostelgerninger 4:19, 20. Med kun to sætninger gjorde de klart hvilket standpunkt de havde taget. De gjorde det på en måde der passede til deres tilhørere, idet de påpegede at domstolen stod over for det samme spørgsmål som de selv stod over for. Senere blev der rettet falske anklager mod Stefanus, og han blev ført frem for den samme domstol. Læs hans magtfulde, improviserede tale i Apostelgerninger 7:2-53. Hvordan tilrettelagde han sit stof? Han valgte den kronologiske rækkefølge. På et passende punkt begyndte han at understrege den oprørske ånd Israels folk havde vist. Til sidst pegede han på at Sanhedrinet havde lagt samme ånd for dagen ved at lade Guds søn lide døden.

Hvis du kommer ud for at skulle give en improviseret redegørelse for din tro, hvad kan da hjælpe dig til at sige det rigtige? Du kan efterligne Nehemias, der bad en stille bøn før han besvarede et spørgsmål kong Artaxerxes havde stillet. (Neh. 2:4) Lav derefter hurtigt en disposition i tankerne. Det kan i hovedtrækkene beskrives sådan: (1) Vælg et eller to punkter som skal med i dit svar (for eksempel punkter fra Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne). (2) Bestem hvilke skriftsteder du vil underbygge punkterne med. (3) Beslut hvordan du vil indlede din besvarelse på en taktfuld måde, sådan at den der spørger, får lyst til at lytte. Gå så blot i gang.

Hvis du kommer under pres, vil du da kunne huske hvad du skal gøre? Jesus sagde til sine disciple: „Vær ikke bekymrede for hvordan I skal tale eller hvad I skal sige, for det I skal sige vil blive givet jer i samme time; for det er ikke bare jer der taler, men det er jeres Faders ånd der taler gennem jer.“ (Matt. 10:19, 20) Det betyder ikke at du mirakuløst vil få „visdoms tale“, som det skete blandt de kristne i det første århundrede. (1 Kor. 12:8) Men hvis du hele tiden benytter dig af den oplæring Jehova giver sine tjenere i den kristne menighed, vil den hellige ånd få dig til at huske de nødvendige oplysninger når der er behov for det. — Es. 50:4.

Der er ingen tvivl om at ekstemporal tale er meget virkningsfuld. Hvis du praktiserer denne metode når du holder foredrag i menigheden, vil det ikke være svært for dig at give improviserede svar når det er nødvendigt under andre forhold, for dér gælder samme principper med hensyn til brug af disposition. Hold dig ikke tilbage. Når du lærer at tale ekstemporalt, vil din forkyndelse også blive mere virkningsfuld. Og hvis du har den forret at holde foredrag for menigheden, vil det blive lettere for dig at holde tilhørernes interesse fanget og nå deres hjerte.