Værd at vide om hovedlus

SOM regel bliver forældre meget chokerede, skamfulde og brødebetyngede hvis det viser sig at deres børn har fået lus. „Det er pinligt,“ siger en moder, „man har på fornemmelsen at andre tror man ikke er renlig.“

Men er det virkelig så flovt at få lus?

Hovedlus, fladlus og kroplus

Hovedlusen er et lillebitte, vingeløst insekt, en til to millimeter langt, omtrent på størrelse med et sesamfrø. Nogle er gråhvide, andre gyldenbrune. Når mange finder det så flovt at få lus skyldes det den fejlagtige opfattelse at disse snyltere kun trives på mennesker med dårlig personlig hygiejne. Men faktisk foretrækker hovedlus rene omgivelser — så selv de mest velsoignerede kan blive angrebet.

Ud over hovedlusen forekommer også kroplusen og fladlusen almindeligt hos mennesker. Sidstnævnte overføres hovedsagelig ved seksuel kontakt, og kan findes i hår omkring kønsorganerne, i armhulerne, i mandens skæg og undertiden i øjenvipperne. Fladlusen er betydeligt mindre og kan i udseende minde om en krabbe.

I modsætning til hovedlusen og fladlusen lever kroplusen ikke på selve kroppen. Den holder til i undertøj hvorfra den kravler ned på kroppen efter føde. Kroplus optræder ofte hvor mange mennesker er stuvet sammen under uhygiejniske forhold. I dag er det kun sjældent at kroplus overfører sygdomme som plettyfus, skyttegravsfeber og tilbagefaldsfeber, hvilket var almindeligt førhen.

Problemets omfang

Lægetidsskriftet Archives of Dermatology skriver: „Pediculosis capitis [angreb af hovedlus] er blevet et udbredt problem i USA, og har visse steder antaget karakter af epidemi.“ Sundhedsmyndighederne i USA anslår at der årligt er seks til ti millioner amerikanere der får hovedlus.

Undersøgelser foretaget af det amerikanske sundhedsvæsen, har vist at et betydeligt antal studerende har hovedlus. „I nogle områder er det helt op mod 40 procent,“ udtaler professor David Taplin fra det medicinske fakultet ved Miamis universitet.

Men problemet er globalt. Det videnskabelige tidsskrift Discover oplyser: „Fra Canada, Chile, England, Frankrig, Italien, Østtyskland, Sovjetunionen og selv Australien forlyder det at helt op til 50 procent af eleverne i visse skoler har hovedlus.“

Hvordan overføres de?

Eftersom lus ikke kan flyve eller hoppe, overføres de fortrinsvis fra person til person ved direkte kontakt, især hvis hovederne kommer i berøring med hinanden. Undersøgelser på skoler i Pennsylvanien viser at dette gør sig gældende i 73 procent af alle tilfælde. Nogle mener dog at tallet er langt højere. Dennis White, der leder bekæmpelsen af leddyroverførte sygdomme under staten New Yorks sundhedsforvaltning, udtaler: „I 90 procent af tilfældene er lusene blevet overført ved direkte kontakt.“

Man kan også få hovedlus ved at dele kam, hårspænde, halstørklæde, hat, pandebånd, håndklæde, høretelefoner, badehætte, styrthjelm og lignende med en der er angrebet. Lus kan nemlig overleve op til 20 timer (nogle siger 48) borte fra den angrebne.

Endnu en årsag til at luseplagen griber sådan om sig, er at mange forældre ikke gør noget ved problemet. Deborah Altschuler, leder af Den Nationale Pedikuloseforening, siger at „folk ofte har så travlt at de glemmer at kontrollere om deres børn har luseæg i håret“. Sørgeligt nok skyldes 1980’ernes luseplage altså ligegyldighed og apati.

Hvordan man beskytter sig

Kløen er det første symptom på at man har lus. Hovedlusenes bid irriterer hovedbunden, og fremkalder kløen og undertiden rødmen. Vær derfor opmærksom på om dit barn ofte klør sig i håret. En grundig luseundersøgelse kræver et forstørrelsesglas samt et kraftigt lys. Eftersom lusene kan bevæge sig forholdsvis hurtigt, og snildt unddrager sig opdagelse, så kig efter deres æg, som sidder fast ved hårrødderne i hovedbunden. Nogle æg er helt lysegule, andre er nærmest gyldenbrune. Da hudlæger har kendskab til mindst 12 hudsygdomme der umiddelbart kan forveksles med et luseangreb, er det vigtigt at man benytter forstørrelsesglas for at konstatere om det virkelig er luseæg man ser. Vær opmærksom på områderne i nakken og omkring ørerne.

Hvis man finder lus eller æg vil en behandling med luseshampo, -salve eller -sprit kunne tage livet af snylterne. Lad hele familien komme under luppen så alle der er angrebet kan blive behandlet samtidig. Derved kan man forhindre at angrebet breder sig.

Det hænder at nogle æg overlever. De vil klække inden for syv til ti dage — så det kan være nødvendigt at gentage behandlingen. Men lige en advarsel: Lusedræbende midler indeholder små mængder insekticider som kan give alvorlige bivirkninger hvis de anvendes forkert. Følg derfor nøje brugsanvisningen.

Der findes også visse alternativer. Nogle anbefaler tættekamme. En medicinsk lærebog, Clinical Dermatology: A Color Guide to Diagnosis and Therapy, foreslår: „Behandling med eddikeomslag i 15 minutter kan opløse klæbemidlet der fæstner æggene til håret.“

Endnu mere effektivt er det at barbere håret af. Nogle har også fundet at man kan komme utøjet til livs ved at indgnide hovedbunden i petroleum og lade det sidde 15 til 20 minutter. Dette fordrer at man er yderst forsigtig, for petroleum kan være lokalirriterende og give svien i øjnene. Petroleum kan også være giftigt at indånde og er desuden brandfarligt.

Det er også vigtigt at afluse sengetøj, klæder og den slags. Vask det først og lad det derefter tørre i en tørretumbler i mindst 20 minutter. Støvsug madrasser, polstrede møbler og andet inventar der ikke lader sig vaske. Det kan være et stort arbejde, men det er nødvendigt hvis man skal blive lusene kvit.

Selv om man ikke kan helgardere sig mod at blive angrebet af lus, kan man dog træffe nogle enkle men effektive forholdsregler. Forklar dine børn at de for eksempel ikke skal dele kam, børste og lignende personlige ejendele, med andre. Lad dem om muligt sove i hver sin seng. Hold langt hår i fletninger eller hestehale så det ikke så nemt kommer i berøring med andres hår. Hvis dit barn alligevel skulle få lus, så bliv ikke panikslagen, for det er sjældent sundhedsfarligt — og mange får lus uden at andre nogen sinde får nys om det.

[Ramme på side 26]

Et urgammelt problem

Hovedlus har hjemsøgt menneskene i tusinder af år. Tidsskriftet The Medical Post for 15. november 1988 oplyser: „Man har fundet lus i håret på ægyptiske mumier, peruanske indianere fra før Columbus’ tid, og præhistoriske indianere fra Sydvestamerika.

Heller ikke dengang skelnede lusene mellem høj og lav, konge eller præst.

Man har fundet myriader af dem på kamme og hårrester fra Herodes’ palads, i de gamle bebyggelser omkring Masada og i hulerne i Qumran hvor man fandt Dødehavsrullerne, de ældste bibelhåndskrifter man kender.“

De kamme man brugte for årtusinder siden ligner til forveksling nutidens kamme. De fleste var af træ, men i det gamle palads i Megiddo har man også fundet kamme af elfenben. I museernes samlinger af lusekamme er der fundet mange lus og luseæg.

Dr. Kosta Mumcuoglu fra Hadassah-fakultetet ved Det Hebraiske Universitet, bemærker: „I betragtning af den uhyre mængde lus og æg der findes på kammene, må de have været meget effektive som aflusningsredskaber.“

[Illustration på side 27]

Hovedlus (stærkt forstørret)

[Kildeangivelse]

Foto stillet til rådighed af Beecham Products U.S.A.