Fra vore læsere

Katolske reformer Jeg synes at jeres artikel om religionshistorie (22. august 1989) generelt var godt skrevet. Men jeg mener at I begik en stor fejl ved fuldstændig at frifinde Martin Luther for „den katolske antisemitisme“. Martin Luther skabte en hel del hadefuld retorik mod dem der tilhører den jødiske race, idet han kaldte dem „et fordærvet og fordømt folk“ og endog „djævle“.

E. W., De Forenede Stater

Artiklen fokuserede på den katolske kirkes fordærvede handlinger, og ikke på de protestantiske reformatorers fejl. Luther var oprindelig imod den katolske antisemitisme. Men som den tyske bog „Die Juden und Martin Luther — Martin Luther und die Juden“ af Heinz Kremers forklarer: „Til at begynde med var Martin Luther venligt stemt over for jøderne, eftersom han forventede at de ville omvende sig til kristendommen når først det rene evangelium blev forkyndt for dem. Da hans forventninger slog fejl blev han en heftig modstander af jøderne.“ — RED.

Satandyrkelse Jeg blev chokeret over forsiden på udgaven for 22. oktober 1989. Jeg har altid syntes at bladene var opbyggende, men dette nummer chokerer og forvirrer mig. Er det ikke forkert at have satansymboler i hjemmet uanset hvilken form de antager?

P. W., De Forenede Stater

Emnet satandyrkelse er chokerende. Ikke desto mindre føler vi os forpligtede til at advare vore læsere mod ’Satans planer’, og dette indebærer at vi somme tider må behandle emner som nogle måske finder frastødende. (2 Korinther 2:11) Imidlertid blev hverken teksten eller illustrationerne — deriblandt de afbildede satansymboler — fremlagt på en sådan måde at de fremmede satanismen eller vakte interesse for den. De tjente snarere til at hjælpe vore læsere, også de unge, til at tage afstand fra og undgå sataniske handlinger. — RED.

Jeg læste med forfærdelse og forbløffelse jeres rapport om satandyrkelsen, og værdsætter at I gør jeres læsere opmærksomme på denne modbydelige synd. Jeg har ikke bemærket noget vidnesbyrd om satanisme der hvor jeg bor, men nu vil jeg være opmærksom hvis det skulle vise sig.

M. V. H., dr. med., De Forenede Stater

Hovedlus Som skolesygeplejerske der regelmæssigt underviser om hovedlus, er jeg stort set enig med jer i det der fremføres i jeres artikel. (22. august 1989) Uheldigvis foreslår I at man barberer hovedet som en mere effektiv måde at behandle et barn på. Personligt synes jeg at det er dramatisk og unødvendigt at barbere et barns hoved for at slippe af med lus. Jeg kan heller ikke anbefale at man bruger petroleum i hovedbunden. Det er giftigt og brandfarligt, og selvsagt må i hundredvis af tilfælde af hovedlus være bedre end et brændt barn.

C. M., England

Vi værdsætter sådanne kommentarer til vore artikler. „Vågn op!“ anbefaler ikke bestemte behandlingsformer, men eftersom vort blad udgives over hele jorden og bliver læst af mennesker som måske ikke har adgang til moderne behandlingsformer, gjorde vi opmærksom på noget af det man kan gøre derhjemme for at behandle luseangreb. Moderne autoriteter på lægeområdet anbefaler imidlertid ikke at man barberer lusebefængt hår af, idet de anser dette for at være psykisk skadeligt og unødvendigt. Det kan kun anbefales hvis håret er usædvanlig langt eller i en sådan forfatning at det er umuligt at rede ud. Lægerne anbefaler heller ikke at man indgnider hovedbunden i petroleum. For eksempel har professor David Tablin fra det medicinske fakultet på University of Miami sagt til „Vågn op!“ at han betragter denne fremgangsmåde som forældet. — RED.