Side 2

I vore dage er stjernetydning ikke længere blot en hemmelig hobby for de godtroende og naive. Folk fra alle samfundslag går op i det. Hvorfor fascineres så mange af astrologi i vor videnskabelige tidsalder?

Astrologi i dag

„FRA Det Hvide Hus til Wall Street har astrologi aldrig været mere populær,“ lød indledningen til en avisartikel om interessen for astrologi i De Forenede Stater.

Hentydningen til Det Hvide Hus mindede uden tvivl læseren om den tidligere præsidentrådgiver Donald T. Regans meget omtalte bog, For the Record. Heri skriver han:

„Så godt som alle større skridt og beslutninger Reagan-parret tog i min tid som stabschef i Det Hvide Hus, blev først godkendt af en kvinde i San Francisco som stillede et horoskop for at kontrollere om planeterne stod godt for det pågældende forehavende.“

Denne bog fik offentligheden til at rette søgelyset mod den omfattende interesse for astrologi i den vestlige verden, hvor man ellers har ment at den moderne videnskab havde fordrevet astrologien. Læg mærke til disse tal:

◼ Ifølge AFA (Det Amerikanske Astrologforbund) er der i De Forenede Stater cirka 5000 professionelle heltidsastrologer og mindst 50.000 der praktiserer på deltid. Deres samlede honorar beløber sig årligt til rundt regnet 35 millioner dollars.

◼ „I Frankrig . . . konsulteres de over 30.000 officielt anerkendte astrologer eller medier årligt af over 10 millioner mennesker,“ skriver Toutes les Nouvelles, et parisisk ugeblad.

◼ Horoskoper bringes regelmæssigt i 92 procent, det vil sige over 1500, af dagbladene i De Forenede Stater. Da horoskopspalten en dag manglede i et tysk dagblad, Weser Kurier, ringede læserne og klagede over at de „ikke vidste om de skulle gå ud eller blive hjemme, eller om de skulle investere deres penge og i så fald hvor“.

◼ Flere og flere astrologer går over til at bruge datamater. „Astro Intelligence“ i Schweiz kan for eksempel tilbyde en horoskopanalyse på 20 sider dataudskrift for 55 schweizerfranc (cirka 250 kroner). En kendt britisk astrolog udsender årligt over 20.000 personlige datahoroskoper til cirka 10 pund (120 kroner) stykket. Nu findes der endda en telefonisk horoskopservice mange steder, også her i Danmark. Den første måned Jydsk Telefon havde sin „stjernelinje“, ringede over 100.000.

Hvorfor så fascinerende?

Denne egoistiske tid tager med kyshånd mod alt hvad der lover bedre indsigt i livets mening eller bedre forståelse af selvet. Som en iagttager siger er en af grundene til at folk finder astrologien fascinerende at „den hævder at fortælle om den vigtigste person der findes, nemlig én selv“.

Men kan astrologien virkelig det? Og er det rigtigt at stjernerne øver indflydelse på vort liv? Lad os prøve at se nærmere på dette fænomen.

Kan stjernerne øve indflydelse på dit liv?

„MASSER af mennesker vil gerne høre det sædvanlige vrøvl — hvornår de vinder en million eller hvornår de møder prinsen på den hvide hest,“ fortæller en deltidsastrolog. Ja, de fleste betragter astrologien som et middel til at finde ud af hvad fremtiden rummer. Og mange astrologer opfylder gerne deres ønsker — mod et honorar, naturligvis.

Såkaldte moderne, seriøse astrologer kan imidlertid ikke gå ind for dette. „Det er ikke sådan jeg arbejder,“ fortsætter førnævnte deltidsastrolog. „Jeg forsøger at hjælpe folk til at forstå sig selv.“ På hvilken måde kan astrologien da hjælpe folk til at forstå sig selv?

Enhver ved at solen, månen og stjernerne øver indflydelse på livet på jorden. Solen bestemmer årstidernes skiften og plantelivets cyklus. Månen er hovedkraften bag tidevandets skiften. Stjernerne er længe blevet brugt til at navigere efter. Er det tænkeligt at disse himmellegemer også øver indflydelse på andre områder af vor tilværelse?

Astrologien svarer ja. Dens grundsætning er at solens, månens og planeternes stilling i de mystiske stjernebilleder på fødselstidspunktet har stor betydning for den enkeltes karakter og livsløb. Hvis en astrolog kender tiden og stedet for et menneskes fødsel, kan han stille et horoskop der viser stjernernes og planeternes stilling, og fortolke de faktorer som kan påvirke den pågældendes handlinger på et givet tidspunkt. Hvad er grundlaget for denne påstand? Hvor holdbar er den?

Som et eksperiment sendte den franske psykolog Michel Gauquelin oplysninger om en henrettet morders fødselstidspunkt og -sted til analyse hos en astrolog. Derefter sendte han resultatet til 150 mennesker som havde reflekteret på hans annonce om en gratis horoskopanalyse. Det viste sig at 90 procent af dem fandt at analysen gav en nøjagtig beskrivelse af deres personlighed, og 80 procent gav udtryk for at også deres venner og familie fandt den nøjagtig.

Sagen er at horoskoper som regel er affattet i et så tåget sprog — og at menneskets natur er så kompleks — at man altid vil kunne finde noget der passer hvis man leder længe nok, uanset hvad horoskopet er baseret på.

Kilden

Alt dette bringer os til det grundlæggende spørgsmål: Hvis vi antager at stjernerne øver indflydelse på vort liv, på hvilken måde sker det da? Hvilken eller hvilke af de kræfter videnskaben kender, drejer det sig om? Eftersom stjernerne og planeterne er så langt borte, har en forsker sagt at „hvad [et] nyfødt barn angår er tyngdepåvirkningen fra fødselslægen og den elektromagnetiske stråling fra lamperne i rummet langt større end fra nogen af planeterne“. Hvis stjernerne ikke påvirker os gennem tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft eller nogen af de andre kræfter videnskaben kender, hvorfra stammer deres indflydelse da?

Dette gådefulde spørgsmål søger en professor i astronomi ved navn George Abell at besvare i bogen Science and the Paranormal. Efter at have gennemgået alle de påstande astrologer fremfører om stjernernes og planeternes magt, skriver han:

„Hvis planeterne skulle øve indflydelse på os, måtte det være gennem en ukendt kraft, og dertil en med meget sære egenskaber: den måtte udspringe fra nogle men ikke alle himmellegemer, den måtte påvirke noget men ikke alt her på jorden, og dens styrke måtte være uafhængig af afstande, masser og andre karakteristika for de planeter der udsender den. Den måtte med andre ord mangle den universelle karakter, orden og harmoni som kendetegner enhver anden kendt kraft og naturlov der gælder i det fysiske univers.“

Videnskaben kender ikke nogen kraft med disse egenskaber. Hvis der er noget om astrologien, må den bygge på en eller flere kræfter uden for „det fysiske univers“. Når man tager i betragtning at astrologien har rod i det gamle Babylon, hvor stjernerne og planeterne blev tilbedt som guder, skulle det dog ikke overraske os at kilden til dens indflydelse ikke stammer fra „det fysiske univers“ men fra det overnaturlige.

Kraften bag astrologien

Bibelen viser at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Den onde, Satan Djævelen, er en usynlig men magtfuld åndeskabning der er i stand til at påvirke og styre både mennesker og begivenheder her på jorden. Ved at sørge for at nogle forudsigelser tilsyneladende går i opfyldelse, er det lykkedes Satan og dæmonerne at vinde folks opmærksomhed og gøre astrologien til en religion.

Men hvilken slags forudsigelser er det i regelen der tilsyneladende går i opfyldelse? Er det ikke for det meste nogen der har med død, mord, attentater, katastrofer og lignende at gøre — noget der er uhyggeligt og makabert, noget der kendetegner Satan og hans dæmoner? Sandheden er ganske enkelt at astrologi er et af „Djævelens listige anslag“ hvormed han forsøger at få folk til at tjene ham. — Efeserne 6:11.

Hvad er hans mål? „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem,“ svarer Bibelen. (2 Korinther 4:4) I den retning har astrologien været et effektivt redskab. Den australske astrofysiker Vince Ford siger: „Astrologien er blevet en slags religion, men den er fuldstændig ubeviselig . . . Det eneste jeg kan sige er at jeg er ked af at de der tror på astrologien ikke tager ansvaret for deres egne handlinger, men skyder skylden på de stakkels gamle stjerner.“

I det ottende århundrede før vor tidsregning blev profeten Esajas inspireret til spottende at udfordre astrologerne: „Lad dem dog træde frem og frelse dig, himmeltilbederne, stjernekiggerne, som ved nymånerne gør de ting kendt der vil komme over dig.“ — Esajas 47:13.

De der tror på astrologi går ind for den fatalistiske opfattelse at ’der kun sker det der skal ske’ fordi ’det står skrevet i stjernerne’. Dette svarer til at fornægte Guds vilje og menneskers ansvar for at handle i overensstemmelse med den.

Hvad kan vi da lære ved at betragte stjernerne — i stedet for at søge tegn og varsler i dem der kan lede os gennem livet? Ja, hvad kan stjernerne fortælle os? Svaret findes i den følgende artikel.

[Ramme på side 6]

Er astrologien videnskabelig?

Videnskabelige opdagelser i nyere tid har bragt astrologien i svære vanskeligheder. Tænk over dette:

■ Man ved nu at stjerner der ser ud til at danne et stjernebillede, i virkeligheden ikke befinder sig i samme stjernehob. Nogle af dem er langt ude i rummet, mens andre er relativt tæt på Jorden. De forskellige stjernebilleders egenskaber er derfor fri fantasi.

■ De første astrologer kendte ikke planeterne Uranus, Neptun og Pluto, for de blev først opdaget da man opfandt teleskopet. Hvordan redegjorde tidligere tiders astrologiske kort da for deres „indflydelse“?

■ Arvelighedsforskningen har påvist at vore personlighedstræk ikke dannes ved fødselen men ved undfangelsen, når en af de flere millioner sædceller fra manden forenes med kvindens ægcelle. Alligevel stilles et menneskes horoskop ud fra fødselstidspunktet, ni måneder senere.

■ Den del af himmelen som solen, månen og planeterne synes at bevæge sig hen over, kaldes dyrekredsen; den opdeles af astrologerne i 12 lige store dele der hver har et stjernebillede som sit tegn. I virkeligheden findes der 14 stjernebilleder på den del af himmelen. De er ikke lige store og til en vis grad overlapper de hinanden. De kort astrologerne tegner har altså ingen fysisk lighed med himmelen.

■ For 2000 år siden, da astrologernes kort og tabeller blev tegnet, var solen cirka en måned længere fremme på sin rejse gennem stjernebillederne, set af en iagttager på Jorden, end den er i dag. Ifølge astrologien er en der er født sidst i juni eller først i juli, Krebs — meget følsom, tungsindig, reserveret — fordi solen ifølge de astrologiske kort på det tidspunkt står i Krebsens tegn. Men i virkeligheden befinder solen sig i Tvillingernes tegn, og mennesker der fødes på det tidspunkt formodes at være „udadvendte, vittige, snakkesalige“.

[Ramme på side 7]

Astrologi i øst og vest

Som astrologien praktiseres i Vesten tilskrives hver af de 12 konstellationer som solen årligt synes at passere, særlige egenskaber. Disse stjernegrupper blev af grækerne navngivet efter skabninger, for eksempel Vædderen, Tyren og Tvillingerne.

Det gamle Kinas og Japans astrologer inddelte også dyrekredsen i 12 dele der svarede til 12 dyr — hunden, hønen, aben, geden, hesten og så videre. Hvert af disse dyr siges i en vis periode at øve en indflydelse der svarer til dets karakter. Himmelen inddeles af henholdsvis Østens og Vestens astrologer på denne måde:

Vestens dyrekreds Østens dyrekreds

Vædderen Hunden

Tyren Hønen

Tvillingerne Aben

Krebsen Geden

Løven Hesten

Jomfruen Slangen

Vægten Dragen

Skorpionen Haren

Skytten Tigeren

Stenbukken Tyren

Vandmanden Rotten

Fiskene Svinet

Hvad finder vi når vi sammenligner disse to systemer? Underligt nok synes stjernebillederne at virke vidt forskelligt i Østen og Vesten. Ifølge Vestens astrologi er et menneske der fødes mens solen står i Vædderens tegn for eksempel påståeligt, hvis solen stod i Tyrens tegn er det stædigt, og så videre. Men dette er næppe egenskaber man vil forbinde med henholdsvis hunden og hønen. Ikke desto mindre ville Østens astrologer forudsige at de pågældende kom til at bære disse dyrs egenskaber. Den samme uoverensstemmelse findes mellem andre af de ovenstående par. Afhængigt af hvilket system man vælger, siges de samme stjerner altså at besidde vidt forskellige egenskaber og antagelig have forskellig indflydelse. Er det mon stjernerne eller astrologernes fantasi der gør sig gældende?

[Illustration på side 8]

Verdens ældste horoskop, sandsynligvis fra den 29. april år 410 f.v.t. Det blev stillet i Babylon

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Visitors of the Ashmolean Museum, Oxford

Hvad kan stjernerne fortælle os?

STJERNEHIMMELEN er et fantastisk syn, selv når man betragter den med det blotte øje. Den sølvskinnende måne, de utallige blinkende stjerner og Mælkevejens lyse bånd — det virker uendelig fredfyldt og samtidig mystisk. Uvilkårligt tænker vi: ’Hvorfor er det der? Kan det fortælle os noget?’

I umindelige tider har menneskene forsøgt at finde svarene på disse gådefulde spørgsmål. Først i nyere tid er videnskaben begyndt at forstå hvor ufattelig stort det fysiske univers er, og hvor ubetydelig lille Jorden er i sammenligning. Det er en absurd tanke at stjernehobenes milliarder, der befinder sig millioner af lysår borte, kun skulle være til for at fortælle os om vores skæbne! De må kunne fortælle os noget langt vigtigere.

Et tydeligt budskab

Skønt nogle, som vi har set, forsøger at læse mystiske tegn og varsler i stjernerne, finder langt flere at stjernehimmelens pragt har et mere ophøjet budskab, et budskab der rører deres dybeste følelser og vækker ærefrygt og respekt. „Naturlovene i universet er så nøjagtige,“ har raketeksperten Wernher von Braun sagt, „at [de] må være fastsat af en eller anden.“ Tilsvarende har tidligere astronaut John Glenn bemærket om „den orden, der hersker i hele universet omkring os,“ at den eneste logiske slutning er at „en skabende kraft . . . har bragt himmellegemerne ind i deres kredsløb og holder dem i deres bane“.

Det er imidlertid ikke kun højtuddannede fagfolk og berømte videnskabsmænd der kan se dette. En hebraisk konge fra fortiden blev for eksempel så bevæget ved synet af stjernehimmelen at han poetisk udtalte nogle ord som beskriver de fleste menneskers naturlige reaktion:

„Himmelen forkynder Guds herlighed,

ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.

Dagene lader tale vælde frem,

og nætterne fremfører kundskab.

Der er ingen tale, og ingen ord;

dens stemme høres ikke.

Dens målesnor er nået ud over hele jorden,

og dens udsagn til det frugtbare lands yderste ende.“ — Salme 19:1-4.

Ligesom et mesterligt maleri afslører noget om kunstnerens personlighed og evner, kan stjernerne fortælle os noget, men uden tale, ord eller stemme. Ikke at de er fortryllede eller på en eller anden måde kan påvirke vor personlighed og fremtid. Nej, den orden og planmæssighed der kommer til udtryk i stjernevrimmelen udsender det klare budskab at de er frembragt af en fornuftbegavet og magtfuld Formgiver og Skaber. Som apostelen Paulus udtrykte det: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:20.

Den kraft der styrer alt

Gennem studiet af det fysiske univers har forskerne opdaget at alt stof — fra de største galakser til de mindste atomer — styres af visse naturlove. Og vi er en del af dette univers der styres af veldefinerede love og principper, deriblandt morallove.

Filosoffen og læreren Immanuel Kant, der levede i Tyskland i det 18. århundrede og er berømt for sine afhandlinger om logik og fornuft, skrev: „To ting fylder sindet med stadig ny og voksende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo mere vedholdende vi mediterer over dem: stjernehimmelen over os og moralloven i os.“ Ja, den der har skabt de love som styrer den fysiske stjernehimmel har også skabt „moralloven i os“. (Romerne 2:14, 15) Denne indre lov kan, hvis den næres og udvikles af Guds ord, lede os i vor søgen efter lykken og meningen med livet. Derfor sagde salmisten videre, efter at han ved at betragte stjernehimmelen var blevet bevæget til at erkende Guds herlighed:

„Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke.

Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne viis.

Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet;

Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.

Jehovas frygt er ren, består for evigt.

Jehovas domme er sande, har vist sig retfærdige hver og én.“ — Salme 19:7-9.

Hvad kan stjernerne da fortælle os? At Skaberen i sin visdom og kærlighed ikke blot har sørget for fysiske love der styrer det komplicerede univers omkring os, men også morallove der kan lede os i vort travle og omskiftelige samfund. Nej, Gud har ikke skabt os som skakbrikker, hvis „karakter“ er forudbestemt og hvis „træk“ styres af spilleren. I stedet har han givet os morallove der kan hjælpe os til at gøre det der er klogest, men han har stillet os frit — det er op til os selv om vi vil acceptere og følge disse gudgivne morallove.

Hvor kan vi finde disse love? Apostelen Paulus forklarer: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Ja, Guds inspirerede ord, Bibelen, indeholder gavnlige retningslinjer for alle menneskets forehavender. Derfor giver Bibelen os denne tilskyndelse: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. Vær ikke viis i dine egne øjne. Frygt Jehova og hold dig fra det onde.“ — Ordsprogene 3:5-7.