Den sky junglekat

Af Vågn op!-​korrespondent i Surinam

MIN kone og jeg så første gang den sky junglekat da vi kørte ad en vej i junglen. „Se dér!“ råbte jeg efter at vores jeep netop havde passeret et vejsving. Lige foran os havde vi en penitigri, den plettede tiger, som jaguaren kaldes i Surinam. Dens gyldenbrune pels skinnede som var den nymalet. Farverne i pelsen blev mørkere i solnedgangen: de gyldengule farvetegninger blev mahognibrune, mens ansigt, bryst og bug gik over i brungult. Mest iøjnefaldende var de uregelmæssige sorte pletter, samlet i rosetter over næsten hele kroppen.

I gamle dage var indianerne så betagede af den imponerende jaguar at de betragtede den som en gud! Dens plettede pels symboliserede nattens tindrende stjernehimmel, sagde de. Selv i dag betragter nogle jaguaren som den ubestridte konge i Sydamerikas dyreverden. Hannen — der ofte måler 1,8 meter, foruden halen — kan veje cirka 110 kilo!a Dens runde hoved og muskuløse nakke, dens tætbyggede krop med de korte, stærke ben og kraftige poter giver indtryk af majestætisk styrke.

Jaguaren foran os slentrede roligt af sted — med den sorte halespids løftet — og standsede op inde i underskoven. „Sikken camouflage!“ hviskede vi til hinanden da vi så hvordan den faldt fuldstændig ind i de solbeskinnede omgivelser, hvor dens pletter lignede skygger.

Jaguaren er et særsyn, eftersom den foretrækker afsidesliggende steder. Men da 80 procent af Surinam er dækket af regnskov, er dette et ideelt land for jaguaren.

Efterlader sit visitkort

Jaguaren efterlader forskellige former for visitkort overalt hvor den færdes. „Jeg har set fodspor af den ved den mudrede Atlanterhavskyst,“ fortalte en opsynsmand mig senere. „Og ved den brasilianske grænse har jeg set træstammer med kradsemærker.“ Nogle mener at jaguarerne markerer deres territorium ved at kradse i træerne.

„Det er rigtigt nok,“ bekræfter den 83-årige James Brown, der er forhenværende junglefører. „Vi støder ofte på træer med kradsemærker, hvilket viser at der har været en penitigri på spil.“ Jaguarerne hvæsser også deres kløer i træstammerne for at gøre dem skarpere.

En anden måde hvorpå jaguaren markerer sin tilstedeværelse er ved at efterlade duftmærker og ekskrementer. Dr. Alan Rabinowitz har for nylig afsluttet en toårig undersøgelse af jaguarens biologi. Han fortalte mig at en jaguar ofte afmærker et område på mellem 40 og 100 kvadratkilometer tæt jungle. Det er derfor ikke så sært at selv forskere kun har set enkelte glimt af jaguarens levevis! Men hvis man stykker iagttagelserne sammen, tegner der sig alligevel et betagende billede. Lad os engang betragte det.

Glimt af jaguarernes verden

Dagen går på hæld. Vi er helt omgivet af summende insekter, syngende fugle og skrigende aber. Men hør! En truende, hæs knurren trænger ud fra skovtykningen. Derefter følger en ildevarslende stilhed. Hovedkulds farer dyr og pibende fugle af sted i alle retninger. Nu høres atter en dyb knurren, der er lige så frygtindgydende som et løvebrøl! En imponerende hanjaguar dukker frem.

Dette er hans rige: Floden og sumpskovene. Jaguaren er den af de store katte der er mest fortrolig med vandet, hvori den både fisker og muntrer sig. Hannen søger over til sin fiskeplads ved den modsatte flodbred. Han svømmer let og elegant, i en næsten ret linje — med hoved, ryg og halespids oven vande. „Jaguarer er fortrinlige svømmere,“ fortæller jungleforsker Heinz Heyde. „De svømmer så hurtigt at de trækker bovbølger i vandet. Jeg har endda set dem forcere vandfald!“

Jaguaren når den modsatte bred, kravler op og ryster vandet af pelsen. Den klatrer op på en træstamme der hælder ud over floden og stirrer intenst ned i vandet. Lynsnart rækker den ud og fanger en fisk med sine skarpe kløer.

Heinz Heyde fortæller: „En måneskinsnat så jeg en jaguar daske til nogle meterlange anjoemaras [en fiskeart] med en sådan kraft at de fløj gennem luften og landede 5 meter bag den. Jaguarer er fabelagtig stærke!“ Biologen Pieter Teunissen, der ligeledes har studeret jaguarer i fri natur, siger: „Engang kunne jeg af nogle slæbespor på strandbredden se at en jaguar havde slynget en stor læderskildpadde 4 meter gennem luften.“

Jaguaren er ikke alene stærk, den er også meget alsidig. Den mestrer jagten både i vandet, på landjorden og i træerne. Når den springer omkring i træerne giver dens skarpe kløer den et sikkert fodfæste, som en bjergbestigers pigsko. På land trækker den kløerne ind og bevæger sig lydløst omkring som på listesko — den fuldendte jæger.

En jæger må også have tålmodighed, hurtighed og evnen til at reagere på det rigtige tidspunkt. Det er intet under at en jaguarunge må oplæres i to år af sin moder før den kan klare sig selv! Seks uger efter fødselen begynder ungerne at følge deres moder. Men de ligger skjult i tæt buskads mens hun er på jagt.

Forsigtigt følger hun flodbredden indtil hun opsporer en flok flodsvin, verdens største gnavere. Med perfekt kontrollerede bevægelser sniger hun sig fremad og standser, med øjnene fæstet på byttet. Hendes krop er som stivnet, kun halespidsen bevæger sig. Flodsvinene vejrer imidlertid hendes tilstedeværelse og dykker ned i vandet. Det er dog sjældent at jaguaren må give op over for flodsvinet. Ja, faktisk så sjældent at det bliver kaldt „jaguarens daglige brød“.

Hvad står der ellers på jaguarens menu? Alt muligt lige fra små agutier (guldharer) til store tapirer. End ikke hulepindsvin, havskildpadder eller kaimaner (en krokodilleart) kan vide sig sikre. Af og til søger jaguaren endog ud af skoven og jager på græsgange. „Forleden blev en ko og dens kalv angrebet af en jaguar,“ fortæller dyrlæge Ronnie Kranenburg. „Det skete kun nogle få kilometer uden for byen.“ For det meste er det dog gamle jaguarer som er blevet fortrængt af yngre rivaler eller dyr såret af projektiler der er på spil.

Angriber jaguarer mennesker? „Nej, det må være sjældent,“ siger en dyrlæge. Biologen Pieter Teunissen er enig. Han kan huske at han en aften under nogle undersøgelser af havskildpadder spadserede langs stranden. Da han vendte tilbage så han i lommelygtens lyskegle at der var jaguarfodspor oven i hans egne fodspor. Han var blevet fulgt af en jaguar! I stedet for at angribe var katten forsvundet så snart biologen vendte om.

„Jaguarer angriber skildpadder,“ siger Pieter Teunissen. „Så da jeg måtte grave skildpaddeæg op om natten, følte jeg mig noget utryg. Lyden af gravearbejdet i sandet kunne let forveksles med lyden af en gravende skildpadde. Alt hvad jeg kunne gøre,“ fortsætter han, „var med mellemrum at svinge lommelygten i håb om at jaguarerne vidste at skildpadder ikke bruger lommelygte.“

Krybskytteri

Hvor vidt er jaguaren truet af mennesker? Jaques Berney, der er vicegeneralsekretær i det koordinerende sekretariat for Konventionen om International Handel med Truede Dyre- og Plantearter, oplyser at jaguaren er stærkt truet, på grænsen af udryddelse. Al kommerciel handel med jaguarer er derfor strengt forbudt.

Ifølge Verdensnaturfondens blad Focus er illegalt krybskytteri dog stadig en indbringende forretning. Hvorfor? Fordi der er stor efterspørgsel efter jaguarpelse! Krybskytter strejfer om i Amazonjunglen om natten, blænder jaguarer med blitzlys og skyder de forskrækkede dyr i hovedet.

Nogle timer efter hænger jaguarskindet til tørre på et stativ, skriver Focus. Derefter smugles det over grænsen i kasser mærket „kaffe“ og afskibes til Europa. Visse autoriteter anslår at der årligt bliver dræbt 6000 jaguarer på denne måde af krybskytter.

I Surinam er der dog stadig en forholdsvis pæn bestand af disse prægtige dyr. Lad os håbe at det bliver ved at være sådan. Ellers vil den dag måske komme da det er umuligt at få selv det mindste glimt af denne sky, plettede junglekat.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 25]

H. Armstrong Roberts