Vi betragter verden

UNØJAGTIG DATERING

I årtier har historikere og palæontologer sat deres lid til kulstof-14-metoden når de skulle fastslå fossilers alder. Efter hvad tidsskriftet Time skriver, er „disse aldersbestemmelser værdifulde, men også kendt for deres unøjagtighed“. Tidsskriftet tilføjer: „Luftens indhold af kulstof-14 — og dermed den mængde af stoffet som optages af levende organismer — vides at variere med tiden, og dette kan påvirke resultaterne af kulstofdateringerne.“ Efter at have sammenlignet resultaterne af en kulstof-14-prøve med en uran-thorium-prøve fandt en gruppe geologer ved Lamont-Doherty Geologiske Laboratorium i Palisades, New York, at „kulstof-14-dateringer kan afvige med helt op til 3500 år — hvilket kan føre til et revideret syn på et så vigtigt spørgsmål som hvornår de første mennesker kom til Amerika“.

SKRAP KUR

Ifølge The Jerusalem Post er der for nylig dukket en skrap slankekur op i Israel. For at kunne spise mindre beder nogle deres læge eller tandlæge sy deres kæber sammen. Myndighederne blev opmærksomme på metoden da aviserne begyndte at bringe reklamer for den. I Danmark er indgrebet blevet benyttet i visse tilfælde, og under lægetilsyn, men i Israel er det ulovligt, og det israelske sundhedsministerium har nået at forhindre en halv snes tandlæger i at udføre det på patienter. Ifølge avisen oplyser Dr. Moshe Kelman, der er chef for sundhedsministeriets afdeling for dentalhygiejne, at man på hans kontor er ved at undersøge et tilfælde hvor en 18-årig pige begik selvmord efter at hun havde fået kæberne syet sammen for at kunne slanke sig.

SUNDHEDSTRUENDE FORURENING

„For hver generation bliver mennesker svagere og svagere efterhånden som forureningsstofferne hobes op og nedbryder immunforsvaret,“ udtaler allergispecialisten dr. Jean Monro fra Breakspear-hospitalet i Storbritannien. Miljøforurening, kemikalier i fødevarer og drikkevand, medicinmisbrug og det forhold at mødre ikke ammer deres spædbørn, menes at være medvirkende til at mange får sygdomme som astma og kræft, ja endog til at børn får adfærdsvanskeligheder. Ifølge Londonavisen The Times lider skønsmæssigt 17 millioner briter, 30 procent af Storbritanniens befolkning, af miljøbetingede sygdomme — i mange tilfælde uden at vide det.

VOLD BLANDT BØRN

Skolemyndighederne i Australien har stadig større problemer med vold blandt børn. Ifølge The New York Times giver nogle ninja-dillen skylden for volden. En ekspert siger at børn „lærer at vold, udøvet af de ’gode’, er løsningen på alle problemer, og dette afspejler sig i deres opførsel“. Mange australske skoler har forbudt legetøjsvåben og givet eleverne besked på at „lade deres ninjasværd, nunchakuer og stave blive hjemme“. Avisen tilføjer at „trods den udbredte bekymring over ninjafænomenets indflydelse på børn, er både ninjafilmene og tv-serierne blevet rost af filmanmeldere“.

HEMMELIGHEDEN VED ET LANGT LIV

Japanerne er indehavere af verdensrekorden i livslængde idet middellevetiden for kvinder er på 81,77 år og for mænd på 75,91. Ifølge eksperter skyldes dette „en nedgang i dødeligheden blandt børn og midaldrende“, oplyser Mainichi Daily News. Japans ældste indbygger, den 112-årige Waka Shirahama, der er en af landets 3298 hundredårige, siger at hemmeligheden ved at nå en høj alder er „at leve flittigt, mådeholdent og ærligt“, skriver The Daily Yomiuri. I et andet interview har hun sagt: „Spis al slags mad uden at være kræsen, få rigelig søvn og glem ikke at smile.“

RENS KHLONGERNE

Khlongerne, Bangkoks maleriske og travle kanaler som er flankeret af huse bygget på pæle, har medvirket til at gøre Thailands hovedstad berømt. Men tidsskriftet Asiaweek bemærker at „nogle af vandvejene er blevet forvandlet til kloakker med en suppe af spildevand og rådnende slam“. De fleste huse langs khlongerne er ikke koblet til Bangkoks kloaksystem og kan ikke nås af skraldevognene. Resultatet er at der hver dag havner 140 tons affald og spildevand i den vældige Chao Phraya-flod som gennemløber khlongerne. Nogle khlonger er fyldt med affald og blottet for ilt, hvorved der stiger en stank op som gør det ulideligt for beboerne langs floden. Nu er der blevet iværksat en kampagne for at rense khlongerne. Asiaweek skriver at „hærskarer af frivillige har meldt sig“.

BLODDRYPPENDE FILM

„Hvis du har indtryk af at film i dag er blodigere og mere brutale end førhen, og at antallet af mord i dem stiger med rivende fart, har du helt ret,“ skriver The New York Times. Moderne teknologi og nye plastmaterialer gør det muligt for filmproducenter at frembringe chokerende virkelighedstro voldsscener. I nogle af de mest populære film sker der i hundredvis af voldelige dødsfald. Som et eksempel nævner avisen filmen Die Hard 2, hvor over 260 lider en voldelig død, deriblandt en mand som bliver dolket i hjernen gennem øjenhulen og en anden som bliver suget ind i en jetmotor. Ifølge samme artikel er det for en stor del „sådanne actionfilm der dominerer markedet i dag“.

SÆLDRAB?

Planerne om at slå 30.500 sæler ihjel ved Sydafrikas vestkyst har mødt så stor modstand fra offentligheden at de er blevet skrinlagt. Nogle miljøfolk mener dog at det er nødvendigt at tynde ud i sælbestanden af hensyn til havmiljøet. Ifølge avisen The Star, der udkommer i Johannesburg, udgør de 1,3 millioner sæler ved Kapprovinsens og Namibias kyst en trussel mod havets økosystem. Miljøforkæmperen Vic Kabalin siger: „Førhen var Seal Island . . . kendt for sine sydafrikanske pelssæler og sine kolonier af brillepingviner. Nu er der kun sælerne tilbage.“ Hvad skyldes denne økologiske ubalance? The Star skriver: „Den sydafrikanske pelssæls værste fjende, de store hajer, er gået drastisk ned i antal på grund af hajnet og fiskeri. Så de omkring 1,3 millioner sæler . . . har ikke længere nogen fjender bortset fra mennesket.“

SÆREGENT SPROG

Hvis du besøger Gomera, en af de syv Kanariske Øer, vil du sikkert komme til at høre noget der lyder som kanariefugles gennemtrængende kvidren. Ifølge The Hawke’s Bay Herald-Tribune der udkommer på New Zealand, drejer det sig om et særligt sprog, „silbo“ eller fløjtesprog, som øboerne i århundreder har haft som andetsprog. Det tager fem år at lære dette sprog, som kræver stor øvelse, men det bruges af mange bønder i øens bjergrige indre da det kan høres over større afstande end det talte ord. „Man kan sige alt med fløjtelyde, og i godt vejr kan man høre fløjtelydene 3 kilometer væk,“ siger en kender af sproget. Eftersom hvert bogstav i alfabetet har sin særlige lyd, kan man også fløjte nydannede ord.

FLYULYKKER

Verdens største flyfabrikant, Boeing, har forsket i hyppigheden af og årsagerne til flyulykker. Ifølge The Wall Street Journal har firmaet undersøgt cirka 850 større flyhavarier siden slutningen af 50’erne. Boeing hævder at „over 72 procent af ulykkerne inden for de sidste 10 år skyldes fejl begået af besætningen“. Rapporten siger videre at hvis antallet af flyvninger fremover øges med den nuværende hastighed og antallet af ulykker ikke mindskes hurtigere end nu, vil der i midten af det næste årti „gennemsnitlig ske 20 større ulykker for alle flytyper hvert år . . . mod 15 i øjeblikket“.

DØDEN I MINERNE

„For hvert tons guld der hentes op mister en minearbejder livet,“ oplyser The Star, der udkommer i Sydafrika. Ifølge tal fra Mineselskabernes Sammenslutning er der i de sidste syv år gennemsnitlig sket over 560 dødsfald om året i sydafrikanske guldminer. Skønt antallet af dødsulykker er dalet en smule, siger Reinoud Boers, der er talsmand for Mineselskabernes Sammenslutning: „Det er en kendsgerning at minedrift er et farligt erhverv. Selv om vi helst vil undgå dødsulykker, hører sådanne ulykker med til minedriftens realiteter verden over.“ Halvdelen af alle dødsulykker skyldes eksplosioner og sammenstyrtninger. „De sydafrikanske miner,“ forklarer Reinoud Boers, „er verdens dybeste (indtil 4 kilometer i dybden); varmen er derfor ulidelig og klippetrykket enormt. Desuden bryder vi i verdens hårdeste klippegrund.“