’Bare jeg kunne spille lige så godt!’

JON sidder afslappet ved klaveret, og det er som om hans dansende fingre lokker musikken frem. Med højre hånd spiller han både melodi og akkorder, mens venstre hånd giver harmoni og dybde med velafstemte basakkorder. Hans dygtige improvisationer og flotte løb hen over tangenterne gør musikken spændende og varieret. Adrian, Brian og Brett falder ind med deres elguitarer, mens Steve runder lydbilledet af med sine bløde saxofontoner.

Den glade musik ansporer publikum til at synge med af hjertens lyst. Det flotte og velklingende musikarrangement får alle til at give alt hvad de har i sig. Forståeligt nok vil nogen sukke: ’Bare jeg kunne spille lige så godt!’

Har du også sagt sådan når du hørte et smukt musikstykke? Måske har du endda tilføjet: ’Jeg kommer aldrig til at spille lige så godt.’ Men hvor ved du det fra? Har du nogen sinde prøvet at lære at spille et musikinstrument?

Hvem kan lære det?

Nogle er mere musikalske end andre. Men alle der kan lære at læse og skrive, kan også tilegne sig en vis færdighed i at spille et instrument. Forudsætningen er dog at man nærer et virkeligt ønske om at spille. Det må ikke blot være en kortvarig grille, for det kræver en stor indsats at lære at spille.

Ligesom ikke alle er lige bogligt begavede, er det heller ikke alle der vil kunne nå lige langt hvad angår spillefærdighed eller evne til at spille udtryksfuldt og med følelse. Men hvis du nyder at lytte til musik, så kan det at spille et instrument åbne helt nye dimensioner for dig. Forskellen mellem at spille og at lytte til musik er som forskellen mellem at være deltager i en sportskamp og kun at være tilskuer.

I vore dage kan man lære at spille efter to forskellige metoder. Den ene metode består i at man først lærer noder og skalaer. Mange begyndere finder imidlertid denne metode kedelig. En alternativ metode går ud på at lære eleven at spille simple melodier efter gehør og således blive fortrolig med instrumentet. Dette vil måske tilskynde eleven til at lære teorien og lære at læse noder.

Er det for sent at begynde?

„Jeg kunne godt tænke mig at spille et instrument,“ siger Roslyn på 46, „men det nytter ikke at lære det i min alder!“ Tænker du det samme? Har Roslyn ret? Er det kun de unge der kan lære at spille? Nej, ligesom med andre aktiviteter gælder det også for musik at man aldrig bliver for gammel til at lære.

Det er rigtigt at børn har smidige fingre og kvikke hjerner og derfor almindeligvis er lærenemme. Vidunderbarnet Frédéric Chopin gav for eksempel sin første klaverkoncert som syvårig! Violinisten Yehudi Menuhin optrådte første gang offentligt i San Francisco i den modne alder af otte! Men naturligvis er de undtagelser.

Vores pianist, Jon, lærte at spille klaver som otteårig men siger: „Jeg må indrømme at det mistede nyhedens interesse efter et par måneder, og det var kun på grund af min mors vedholdenhed at jeg fortsatte. I dag er jeg glad for at hun holdt mig til ilden.“ Jon er ikke den eneste der ikke har brudt sig om at øve sig. Det keder faktisk de fleste unge at øve, især i de første måneder hvor man tilsyneladende ikke kommer nogen vegne.

Voksne elever er ofte mere beslutsomme og mere motiverede. Dette kommer dem til gode når de skal frem ad den eneste farbare vej til succes — regelmæssig, daglig øvelse. Med hensyn til om man kan blive for gammel til at lære siger en universitetsprofessor opmuntrende: „Hvis man lever et rigt liv og fortsat udnytter sine evner, vil man blive ved med at vokse intellektuelt uanset alderen.“ Arturo Toscanini, som dirigerede alle sine koncerter efter hukommelsen, siges at have lært en hel opera udenad — hvert ord, hver node ja, hele partituret for både sangere og instrumenter — i en alder af 85 år.

Vælg det rette instrument

Guitaristen Brett giver dette råd: „Vælg ikke et instrument du ikke bryder dig om. Man vil aldrig lægge sin sjæl i at lære og i at øve sig medmindre man føler sig specielt tiltrukket af det instrument man vælger.“ Det er et godt råd. Hvilket instrument tiltaler dig mest?

Ligesom Brett har mange unge mennesker en forkærlighed for guitaren, som sikkert er et af de mest populære instrumenter nu om stunder. Guitaren kan akkompagnere sang eller spille sammen med andre instrumenter, men den kan også bruges som soloinstrument. En anden fordel ved guitaren er at den er transportabel, og både kan bruges udendørs og indendørs. Det er relativt nemt at lære grundakkorderne og grebene, og en almindelig guitar koster ingen herregård.

Tangentinstrumenter som klaver og elorgel er også meget populære. Man kan enten lære at spille på dem med hjælp fra en lærer eller ved at følge et af de mange grundkurser der findes. Nu er det ikke særlig nemt at flytte et klaver, men det findes i mange hjem eller andre steder hvor man samles med sine venner. At akkompagnere venners sang er blot én af de glæder man kan få — ja selv som nybegynder. Der findes også elorgler med indbygget rytmeboks og andre effekter. Og så er der harmonikaen, hvor basakkorderne spilles med venstre hånd. Allerede efter et par lektioner vil man være i stand til at spille enkle melodier på disse instrumenter.

Men der findes mange andre instrumenter. Instrumenterne kan stort set deles op i fire kategorier: træblæsere, messingblæsere, slaginstrumenter og strengeinstrumenter. De bedst kendte træblæseinstrumenter er: fløjte, piccolofløjte, obo, klarinet og fagot. Til messinggruppen hører: trompet, valdhorn, basun og tuba. Slaginstrumenter er for eksempel: trommer, bækkener, xylofon og tamburin. Endelig er der strengeinstrumenterne: harpe, mandolin, guitar, og violinfamilien — violin, bratsch, cello og kontrabas.

Mange bliver helt revet med af strengeinstrumenternes, og især violinens, skønne toner. Men husk at for at lære at spille violin eller et af de andre strygeinstrumenter, må man have et godt musikøre, eftersom de ikke har nogen markeringer på gribebrættet eller nogen tangenter ligesom klaveret. Om man rammer tonerne afhænger af om man sætter fingrene i den rette position på strengene. Man må lytte sig frem når man skal bedømme om tonen er ren og klar.

Messing- og træblæseinstrumenter kræver stærke, raske lunger som kan levere en stadig strøm af luft. På alle messinginstrumenter frembringes lyden ved læbernes vibrationer på mundstykket. For at kunne spille på træblæseinstrumenter må man lære at lukke for de rigtige klapper og opretholde en konstant luftstrøm i instrumentets rør.

Mange tror at bækkener, lilletrommer og stortrommer, pauker og så videre, kun bruges til at skabe en baggrundsrytme eller holde takten. Men det er ikke hele sandheden. En trommeslager må ikke alene besidde en fin rytmesans men skal også lære temmelig meget teknik for at kunne spille på de forskellige slaginstrumenter, og en dygtig, medlevende trommeslager er et aktiv i ethvert orkester.

Hvor højt skal man stile?

Når du har læst dette beslutter du måske at du gerne vil lære at spille et musikinstrument. Lad imidlertid være at sætte dig for høje mål eller at bruge for mange timer for at tilstræbe det fuldkomne. Det vil ikke være en ligevægtig måde at bruge fritiden på.

Du kan altså lære at spille — måske ikke som en musikvirtuos men sådan at det bliver til glæde for dig selv og dem der lytter til din musik.

[Tekstcitat på side 21]

’Hvis man fortsat udnytter sine evner, vil man blive ved med at vokse intellektuelt uanset alderen’