Vore fascinerende hænder
MED et gennemtrængende skrig lader den unge mand hammeren falde og griber om sin tommelfinger som om han vil presse smerten ud af den. I stedet for at ramme sømmet har han igen ramt sin tommelfinger!
I sådanne situationer kan tømreren være fristet til at ønske at han ikke havde nogen tommelfinger. Men den tommelfinger han synes er i vejen, er en del af et meget værdifuldt værktøj. Det er et værktøj som vi alle ejer — hånden.
Vi er så fortrolige med vore hænder — de smidige fingre, de bøjelige led, de følsomme nerver og så videre — at vi har nemt ved at glemme hvor værdifulde de egentlig er. Der er så godt som ingen opgave vi kan udføre uden at bruge hænderne. „Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har,“ sagde den vise kong Salomon. (Prædikeren 9:10) Og meget passende valgte han hånden som et symbol på menneskelig aktivitet. Ja, hånden er et uovertruffent præcisionsinstrument.
Fantastisk konstrueret
En dygtig maskinskrivers fingre kan flyve hen over et tastatur med over fem hundrede anslag i minuttet. Fingre kan danse hen over de 88 tangenter på et flygel og omsætte en nodeside til skøn musik. Og tommelfingeren er langtfra altid i vejen. Prøv engang at sprede din hånd ud med strakte fingre. Bøj så hver enkelt finger, idet du begynder med lillefingeren. Læg mærke til hvor svært det er at undgå at de andre fingre bevæger sig. Bøj nu din tommelfinger, og bevæg den op og ned og i cirkler. Dette kan du gøre praktisk taget uden nogen bevægelse af de andre fingre. Tommelens særlige bevægelsesfrihed er mulig på grund af de smidige led der findes ved håndroden, og fordi den har et selvstændigt sæt muskler. Det er på grund af dette at vi kan bruge tommelfingeren til et utal af aktiviteter.
Tommelfingeren kan blandt andet berøre hver af de øvrige fingre eller modstilles dem, så hånden gøres til et gribeorgan. Er det blot en ubetydelig detalje? Prøv engang, uden at bruge tommelfingeren, at samle en mønt op, åbne en krukke eller dreje et dørhåndtag. Selv vores tømrerven har brug for den tommelfinger han synes er i vejen når han skal holde på sømmet eller svinge hammeren. Faktisk fulgte nogle nationer i fortiden den grusomme praksis at hugge tommelfingeren af tilfangetagne fjender fordi de derved gjorde fangerne uegnede til krigstjeneste. — Dommerne 1:6, 7.
I betragtning af det store arbejde hænderne udfører, har de utroligt få muskler. Umiddelbart kunne dette virke som en ulempe, eftersom flere muskler jo betyder større styrke. Men muskler er tilbøjelige til at vokse når de bliver brugt. Hvad ville der ske hvis vore fingre var udstyret med kraftige muskler? Med den mængde arbejde hænderne udfører ville de komme til at ligne en klodset pagaj, og det ville være svært eller umuligt at udføre fint arbejde. Hvor kan vi være taknemmelige for at vor vise Skaber lod de fleste af håndens muskler ligge i underarmen, hvorfra de via stærke sener er fæstnet til fingrene.
Som en handske der passer perfekt
Huden på din hånd er mere end blot et ’overtræk’. Tag fat i huden på håndryggen. Du vil lægge mærke til at den er løs og elastisk. Det gør at du kan knytte din næve. Hvad med håndfladen? Huden her er ikke så bevægelig som huden på håndryggen. Forestil dig hvor svært det ville være at holde et fast greb om noget hvis huden var slap og kunne rykke frem og tilbage. For at forstærke grebet er håndfladen forsynet med fedtpolstringer. Disse puder er især tykke lige under fingrene og ved håndroden, da det er her det største tryk lægges når vi griber eller trykker imod noget.
Hvis du kigger nøje på indersiden af din hånd, vil du se at huden ikke er helt glat. Ud over at håndfladen har nogle iøjnefaldende linjer, er den dækket af mange små, parallelt løbende linjer og buer der kaldes papillarkamme. Som trædefladen på dine sko sørger disse kamme for en bedre trækstyrke og forbedrer dit greb.
For enden af disse kamme er der åbninger til små svedkirtler der fugter håndfladen. Du har sikkert set en arbejdsmand der livligt gnider sine hænder inden han går i gang med et stykke hårdt arbejde. Det er ikke bare en vane. Når man gnider hænderne udvikles der varme, som stimulerer svedkirtlerne. Fugtigheden øger friktionen, og det giver et bedre greb. Hvad gør du når du har problemer med at vende et blad i en bog der har meget tynde sider? Du gnider måske dine fingerspidser mod tommelen for nemmere at vende de tynde sider — det er nøjagtig det samme.
Buerne og spiralerne i kammene på dine fingerspidser tjener også et andet formål: de danner et entydigt fingeraftryk. Det lyder måske utroligt, men på denne lille flade dannes et mønster af linjer som ikke findes magen til på en eneste af de mere end 50 milliarder fingre og tommelfingre der er i verden. Selv enæggede tvillinger har hvert sit fingeraftryk. Det er interessant at kinesiske forretningsmænd så langt tilbage som i det tredje århundrede f.v.t. identificerede deres kunder ved hjælp af fingeraftryk, og det viste sig at være lige så pålideligt som en skreven underskrift. End ikke en rift på fingeren ændrer ens fingeraftryk. Huden vokser uændret sammen hvis såret ikke er for dybt.
Tusinder af nerver
Selv om vore hænder ikke kan se, høre eller lugte, er de ikke desto mindre et af de vigtigste redskaber hvormed vi opfatter verden omkring os. Hvad gør du for eksempel hvis du befinder dig i et fuldstændig mørkt rum? Du rækker hænderne ud med spredte fingre og famler dig frem i rummet. Ja, vore hænder er ikke bare et præcisionsværktøj, de er et fintmærkende føleapparat. De forsyner os med en fortsat strøm af oplysninger: Ovnen er varm, håndklædet er vådt, kjolen er af silke, kattens pels er blød, og så videre. Vor femte sans, følesansen, er især knyttet til hænderne.
Fingerspidserne er så følsomme fordi de har en høj koncentration af følelegemer. Der er 1400 for hver kvadratcentimeter. Prøv at holde to nåle med en afstand på 5 millimeter og prikke dig selv i ansigtet med dem; det vil føles som ét prik. Men gør så det samme på en fingerspids, og de tætpakkede nerver vil straks fortælle dig at de mærkede to stik. Det er det der gør det muligt for en blind person at læse blindeskrift. Var der nogle der sagde at hænderne ikke kunne se?
Neglene er den eneste del af hænderne hvor der ikke findes nerver. Men det betyder ikke at de ikke kan bruges til noget. Tværtimod. Neglene yder de følsomme men skrøbelige fingerspidser støtte og beskyttelse. De har også en praktisk værdi når man for eksempel skal skrælle en appelsin, fjerne en lille plet eller samle en lille perle op. Har du tænkt på hvor hurtigt neglene gror? Det afhænger af adskillige faktorer. De gror hurtigere om sommeren end om vinteren. De gror hurtigst på tommelfingeren og langsomst på lillefingeren. De gror hurtigst på den hånd du bruger mest. Man anslår at neglene vokser med en hastighed af omkring 0,1 millimeter om dagen.
Hænderne fortæller noget om os
Hænderne kan fortælle meget om en person. Et varmt håndtryk, en knyttet næve, en løftet pegefinger — alt dette fortæller noget om os som mennesker. De fleste af os ville sikkert finde det svært at tale uden at give vore ord større vægt med en understregende eller beskrivende gestus. Denne udtryksmåde er helt uundværlig for de døve. Der hvor det talte ord ikke slår til, kan hånden ’tage ordet’ med tegnsprog. De amerikanske indianere, hawaiianerne og de afrikanske buskmænd har hver især et komplet og stilfuldt tegnsprog.
„Menneskets hænder er enestående derved at de ikke blot udtrykker ord men også følelser og tanker,“ skriver John Napier i sin bog Hands (Hænder). Ja, mange dyr har „hænder“ der i grundtrækkene ligner vore, men den menneskelige hånd er enestående i sin opbygning og duelighed — så enestående at dette ikke kan forklares med en blind udvikling. Håndens sindrige konstruktion vidner tydeligt om dens vise Opfinder, alle tings Formgiver og Skaber, Jehova Gud. — Åbenbaringen 4:11.
[Illustration på side 20]
Man har ikke fundet to ens fingeraftryk ud af de mere end 50 milliarder der findes