Ruslands første internationale stævne for Jehovas Vidner
SANKT PETERSBORG i Rusland er berømt for sine „hvide nætter“ — en treugers periode i juni hvor det ikke bliver rigtig mørkt. Fra den 26. til den 28. juni 1992 var der imidlertid et ganske særligt lys i byen.
I de dage holdt Jehovas Vidner nemlig et stævne der henledte opmærksomheden, ikke på det lys der sås i Sankt Petersborg døgnet rundt, men på det åndelige lys som sande kristne genspejler. Stævnets tema var „Lysbærere“.
Det var første gang Jehovas Vidner holdt et internationalt stævne i det tidligere Sovjetunionen. Der var delegerede fra omkring 30 lande, deriblandt Canada, Danmark, England, Finland, De Forenede Stater, Holland, Italien, Japan, Norge, Schweiz, Sverige og Tyskland.
Derudover var omkring 29.000 Jehovas vidner fra det tidligere Sovjetunionen til stede. Nogle kom fra Estland, Georgien, Letland, Litauen, Moldova og Ukraine. Dette var bemærkelsesværdigt i betragtning af Ruslands svære økonomiske situation. Der var endda russiske delegerede som havde rejst 8000 kilometer, helt fra Vladivostók og andre steder på Ruslands østkyst.
Den største udenlandske delegation var fra nabolandet Finland, hvorfra der kom mere end 10.000. Stadion var inddelt i to afdelinger — en russisktalende og en finsktalende, og foran hver af dem var der et podium hvorfra programmet blev fremført.
Forberedelser
Rammen om stævnet var det 42 år gamle Kírov Stadion på Krestovskij-øen, nogle få kilometer fra Sankt Petersborgs centrum. Stadionet kan rumme cirka 60.000 og er det næststørste i det tidligere Sovjetunionen. I baggrunden kunne man se Nevaflodens udmunding i Den Finske Bugt.
Stadionet trængte imidlertid til reparation. Kloakrør blev renset, og der blev opført ekstra toiletfaciliteter. Cirka 30 kilometer bænke på stadion måtte males. Desuden skulle buskene omkring stadion klippes og græsset slås. Det tog mange uger at ordne alt dette.
Rejse og indkvartering
Der var indbudt 17.000 udenlandske delegerede, og det viste sig at være en kolossal opgave at organisere rejser og indkvartering. De russiske myndigheder var meget samarbejdsvillige, ikke blot på de forskellige konsulater men også ved grænseovergangene og i Sankt Petersborgs internationale lufthavn.
Man traf aftale med 32 hoteller om indlogering af de fleste af de 17.000 udenlandske gæster. De 29.000 delegerede fra forskellige dele af det tidligere Sovjetunionen sov i 132 skoler og daginstitutioner. Der blev lejet 390 busser så stævnedeltagerne hver morgen kunne blive transporteret til stævnepladsen.
Mange udenlandske delegerede fik mad på deres hoteller. Flere måneder før stævnet havde myndighederne i Sankt Petersborg imidlertid udtrykt bekymring for hvordan man skulle skaffe mad til de mange tusind delegerede fra forskellige dele af det tidligere Sovjetunionen. De mente ikke at der ville være mad nok i byen og at Jehovas vidner selv måtte skaffe mad.
Det var lige hvad de gjorde. Adskillige af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer sendte store fødevareforsyninger. Det finske afdelingskontor forærede alene 200 tons mad til stævnet! Desuden medbragte de fleste af de udenlandske delegerede små pakker med dåsekød, tørrede frugter og nødder, brød og andre vigtige næringsmidler. Den sidste stævnedag blev ladninger af fødevarepakker udleveret på stadion til delegerede fra det tidligere Sovjetunionen, så de havde mad til hjemturen.
Omfattende averteringskampagne
Sankt Petersborg er den næststørste by i Rusland og har cirka fem millioner indbyggere. For første gang nogen sinde fik Jehovas vidner i Rusland lov til frit at påbegynde en averteringskampagne.
Denne kampagne begyndte adskillige uger før stævnet. Der blev trykt og uddelt cirka én million løbesedler på russisk. På forsiden af løbeseddelen var der en indbydelse til det offentlige foredrag lørdag eftermiddag. På bagsiden var der en beskrivelse af søndagens program. Desuden blev der uddelt næsten 750.000 eksemplarer af traktaten Hvad tror Jehovas vidner? til borgerne i Sankt Petersborg. Dette gjorde dem bekendt med Jehovas Vidners lære.
De fleste af de delegerede kom til Sankt Petersborg mellem én og fire dage før stævnet. I disse dage var tusinder af delegerede på gaderne for at uddele løbesedler og tilbyde traktater og andre publikationer på russisk. Desuden var der opstillet adskillige plakattavler langs Sankt Petersborgs hovedfærdselsårer. De var 3 meter høje og halvanden meter brede, og indeholdt både på for- og bagside en farverig invitation til det offentlige foredrag. Nogle plakattavler blev opstillet ved indgangen til de mest befærdede undergrundsstationer.
Programmet
Endelig oprandt den første stævnedag, hvor der kom mere end 45.000! Programmet var ændret lidt til gavn for de mange delegerede som ikke talte russisk eller finsk. For eksempel blev en del foredrag holdt på engelsk og tolket til finsk og russisk. Adskillige af disse foredrag blev holdt af syv medlemmer af Jehovas Vidners Styrende Råd.
Hver stævnedag var der rapporter og oplevelser fra forskellige lande som viste hvordan Jehova velsigner forkyndelsesarbejdet. Disse rapporter, og de mange oplevelser, blev ligeledes fremført på engelsk og tolket til russisk og finsk.
Det offentlige foredrag i den russiske afdeling redegjorde for et spørgsmål som optager mange russere i dag. Titlen var: „Er Gud interesseret i os?“ Efter foredraget modtog de delegerede den nye brochure Er Gud interesseret i os? på russisk og finsk.
Den sangbog Jehovas vidner bruger ved deres møder findes endnu ikke på russisk. Derfor havde Vagttårnsselskabet ladet fremstille en særlig brochure med teksten til alle de sange der skulle synges under stævnet. De russiske delegerede fik deres personlige eksemplar ved indgangen til stadion. Hvor var det bevægende at høre 46.000 fra 30 forskellige lande synge Jehova Guds pris på deres respektive sprog, deriblandt russisk!
I årtier er udviklingsteorien blevet fremholdt i mange dele af verden, også i Sovjetunionen. Jehovas vidner i disse lande er nu bedre rustede til at afsløre denne teori og udbrede sandheden om livets Skaber. Stævnedeltagerne var begejstrede da et medlem af Det Styrende Råd ved afslutningen af programmet søndag formiddag frigav bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? på russisk! Der var et gaveeksemplar til alle.
De udenlandske delegerede havde på forhånd fået at vide at mange af forkynderne i Rusland ikke havde nogen bibler. Derfor blev der medbragt tusinder af bibler som gaver. Biblerne blev samlet et bestemt sted for at blive sendt til Jehovas Vidners menigheder og uddelt til dem der manglede en bibel.
De var forbløffede
Både lørdag formiddag og først på eftermiddagen kom der en uafbrudt strøm af gæster til stadion. De var nysgerrige og ønskede med egne øjne at se hvad der foregik. Mange blev forbløffede. De fleste af dem havde aldrig hørt om Jehovas Vidner før de modtog en indbydelse til det offentlige foredrag. Nogle havde hørt om stævnet i nyhederne på tv. Det højeste antal til stede ved stævnet var 46.214.
En ung kvinde som tilhører den russisk-ortodokse kirke, sagde: „Jeg er meget imponeret over Vidnerne. De er fredelige og høflige, og mennesker med værdighed.“ En anden besøgende sagde: „Vi håber at Jehovas Vidner vil holde mange flere stævner her i Sankt Petersborg.“ En ældre befalingsmand i det russiske politi, militsen, som havde fået til opgave at være til stede på stævneområdet, sagde at det var „betagende at overvære stævnet“.
En lokal embedsmand sagde at ’Jehovas Vidner af mange betragtes som en eller anden mystisk sekt der sidder i mørke og mishandler børn og sig selv. Men jeg ser normale, smilende mennesker, der ligefrem synes at være bedre end mange af dem jeg kender. De er fredelige og rolige, og elsker hinanden højt.’ Han tilføjede: „Jeg forstår ikke hvorfor folk udbreder sådanne løgne om jer.“
Lørdag eftermiddag forsøgte nogle modstandere at afbryde stævnet. De bar store bannere med falske beskyldninger imod Jehovas vidner. Efterhånden som skaren blev større og mere højrøstet tilkaldte politiet mere mandskab for at beskytte stævnedeltagerne. Protesttoget nåede aldrig længere end til indgangsportene. Ved slutningen af dagen drog de frustrerede hjem igen.
En af stævnedeltagerne som så hvad der foregik var dybt imponeret over militsens samarbejdsvillige ånd. „Jeg kan ikke tro mine egne øjne når jeg ser militsen beskytte os. For blot nogle få år siden blev Jehovas vidner betragtet som statsfjender, og nu bliver vi ligefrem beskyttet!“ En militsofficer sagde sin ærlige mening i en række delegeredes påhør: „Vi ønsker ikke at I skal være bange for os. Vi er her for at beskytte jer og sikre at alt går rigtigt til.“
Og alt gik rigtigt til. Selv vejret var ideelt. Hver eneste stævnedag var vejret tørt, varmt og meget klart.
Tusinder bliver døbt
For mange var dåben stævnets højdepunkt. I én menighed i Sankt Petersborg med 254 forkyndere, blev 108 døbt! Det er vanskeligt at sætte ord på de følelser som de delegerede nærede da de så 3256 dåbskandidater rejse sig. Taleren stillede dem to spørgsmål angående deres indvielse til Jehova, og de svarede med et rungende „da“ (ja).
Efter en bøn blev de kvindelige kandidater ledt én vej til deres omklædningsrum og de mandlige en anden vej. Mens de i hundredvis forlod stadion vinkede tilskuer og dåbskandidater til hinanden.
Mange af tilhørerne græd af glæde. Andre klappede uafbrudt i mere end tre kvarter. En finsk tilstedeværende kunne ikke undertrykke sine følelser og begyndte at græde. Han forklarer: „I 1943 blev jeg hvervet af den finske hær til at kæmpe imod russerne. Det var en frygtelig krig. Og nu, ved dette stævne, ser jeg tusinder af russere indvi deres liv til Jehova! Da jeg så nogle af dem i kørestol og andre med krykker, kunne jeg ikke lade være med at græde. Jeg spurgte mig selv: ’Var de også krigsveteraner? Var de blevet såret af finske soldater?’ Måske kan Jehova hjælpe mig til nu at være til støtte for mine russiske brødre.“
Satte de russisktalende brødre pris på dette tredages åndelige festmåltid som Jehova havde tilberedt til dem, dette første store stævne i Sankt Petersborg? Da den sidste taler kom med sine afsluttende kommentarer, sagde han: „Frem for alt takker vi Jehova Gud for dette enestående stævne.“ Tilhørerne rejste sig op og klappede begejstret i mere end fem minutter. Det var en stående hyldest til Jehova!
Jehova Gud, kilden til alt lys, støtter virkelig de tusinder af lysbærere i disse lande som tidligere udgjorde Sovjetunionen. Efter mere end 70 års forbud og forfølgelse har Jehova i al den tid været i færd med at opfylde sit løfte i Esajas 60:22, hvor han siger: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“
[Ramme på side 27]
Andre stævner
I alt blev der i sommeren 1992 afholdt seks stævner i det tidligere Sovjetunionen. Tilsammen kom der 91.673 til disse stævner, og 8562 blev døbt. Det betyder at 9,3 procent af de tilstedeværende blev døbt. Denne procentsats ville naturligvis blive endnu højere hvis man fraregnede de 17.000 udenlandske delegerede ved det internationale stævne i Sankt Petersborg.
Visoki Zamok, som udgives i Lviv (det tidligere Lvov), skrev: „De tre dage stævnet varede var stadion præget af venlighed og ægthed. Trods det store antal tilstedeværende er området lige så rent som før stævnet. Overalt mødte man en eksemplarisk fred og orden.“
Nu hvor Jehovas vidner nyder deres frihed til frit at kunne tilbede Gud i det tidligere USSR, har mange lejlighed til selv at stifte bekendtskab med Jehovas vidner. I en russisk avis, Krasnojárskij Komsomólets, stod der: „De er tiltalende, meget venlige og fuldstændig upolitiske. De tilskynder til flid, ikke til at man erhverver sig ’lettjente penge’.“
STÆVNER I DET TIDLIGERE SOVJETUNIONEN
Dato: 26.-28. juni
By: Sankt Petersborg, Rusland
Højeste tilhørertal: 46.214
Døbte: 3256
Dato: 10.-12. juli
By: Lviv, Ukraine
Højeste tilhørertal: 15.011
Døbte: 1326
By: Almá-Atá, Kasakhstán
Højeste tilhørertal: 6.605
Døbte: 829
Dato: 17.-19. juli
By: Khárkov, Ukraine
Højeste tilhørertal: 17.425
Døbte: 2577
Dato: 24.-26. juli
By: Irkutsk, Sibirien
Højeste tilhørertal: 5.051
Døbte: 536
By: Tallinn, Estland
Højeste tilhørertal: 1.367
Døbte: 38
I ALT
Højeste tilhørertal: 91.673
Døbte: 8562
[Illustration på side 24]
Store plakater averterede stævnet
[Illustrationer på side 25]
En russisk stævnedeltager modtager sit eget eksemplar af Bibelen
Der var blevet trykt en brochure med sangene
[Illustrationer på side 26]
Ikke færre end 3256 blev døbt