Forældres mishandling — den største stressfaktor for barnet

„Eftersom [børn] næsten ikke har nogen referenceramme uden for familien, bliver det de lærer om sig selv og andre derhjemme, universelle sandheder som prentes dybt i deres sind.“ — Dr. Susan Forward.

EN POTTEMAGER kan tage en formløs klump ler, tilsætte den rette mængde vand og forme den til en smuk vase. På samme måde kan forældre forme et barns billede af sig selv og omverdenen. Når barnet får kærlighed, vejledning og tugt, bliver det som regel en ligevægtig person som voksen.

Alt for ofte bliver børns sind og hjerte imidlertid formet af deres forældres mishandling. Psykisk, fysisk og seksuelt misbrug skaber et forvirret tankemønster som det er svært at bringe orden i.

Psykisk mishandling

Ord kan ramme hårdere end knytnæver. „Jeg kan ikke huske at der har været én dag hvor [min mor] ikke sagde at hun ville ønske at jeg aldrig var blevet født,“ siger Jason. Karen fortæller: „Jeg har altid fået at vide at jeg ikke duede til noget eller ikke var god nok.“

Børn tror som regel på det man fortæller dem. Hvis en dreng altid får at vide at han er dum, vil han til sidst føle sig dum. Kalder man en pige uduelig, vil hun måske tro på det. Børn har et begrænset perspektiv og kan sjældent skelne mellem det der er rigtigt og det der er overdrevet eller forkert.

Fysisk mishandling

Joe siger om sin far: „Han begyndte at slå mig indtil han havde trængt mig op mod væggen. Han blev ved at tampe løs på mig til jeg var helt omtåget . . . Det mest skræmmende var at man aldrig vidste hvad der kunne få ham til at gå amok!“

Jake blev jævnlig slået af sin far. Som seksårig blev Jake slået så hårdt at han brækkede sin arm. „Jeg ville ikke lade ham eller mine søstre eller min mor se mig græde,“ mindes Jake. „Det var den sidste ære jeg havde i behold.“

I bogen Strong at the Broken Places sammenlignes fysisk børnemishandling med det at „blive udsat for en bilulykke hver eneste dag, hver eneste uge og hver eneste måned“. Denne mishandling lærer barnet at verden er utryg og at det ikke kan stole på nogen. Desuden avler vold ofte vold. „Hvis børnene ikke beskyttes mod deres mishandlere,“ skriver tidsskriftet Time advarende, „må samfundet en dag beskytte sig imod børnene.“

Seksuelt misbrug

Ifølge ét skøn tvinges 1 ud af 3 piger og 1 ud af 7 drenge til at medvirke til et seksuelt forhold før de er fyldt 18. De fleste af disse børn lider i stilhed. „Ligesom bortkomne soldater lever de i årevis fortabt i en privat jungle af frygt og skyld,“ står der i bogen The Child in Crisis.

„Jeg hadede min far fordi han havde misbrugt mig, men følte mig samtidig skyldbetynget fordi jeg hadede ham,“ siger Louise. „Jeg følte mig skamfuld fordi et barn bør elske sine forældre, og det gjorde jeg ikke altid.“ Sådanne modstridende følelser er forståelige når et barns vigtigste beskytter bliver dets værste fjende. Beverly Engel spørger i The Right to Innocence: „Hvordan skal vi nogen sinde kunne forstå at vore egne forældre, som skulle elske os og tage sig af os, kunne være så ligeglade med os?“

Seksuelt misbrug kan helt forvrænge et barns opfattelse af tilværelsen. „Enhver voksen der er blevet misbrugt som barn, bærer rundt på nogle af barndommens altoverskyggende følelser af at være håbløs, utilstrækkelig, uduelig og helt igennem slet,“ skriver dr. Susan Forward.

Det forsvinder ikke

„Det er ikke kun barnets krop der bliver misbrugt eller vanrøgtet,“ skriver forskeren Linda T. Sanford. „Familiekonflikter ødelægger også barnets sind.“ Når et barn bliver mishandlet, enten psykisk, fysisk eller seksuelt, kan det være at han eller hun som voksen føler sig uduelig og umulig at holde af.

Jason, der blev omtalt tidligere, havde så lav selvagtelse som voksen at han blev anset for at være en potentiel selvmordskandidat. Han kastede sig ud i halsbrækkende forehavender og satte livet på spil fordi hans mor altid havde sagt: ’Du skulle aldrig have været født.’

Joe fortæller hvilke følger det fik at han blev fysisk mishandlet som barn: „Man overvinder det ikke ved at flytte hjemmefra eller blive gift. Der har altid været noget jeg var bange for, og jeg hader mig selv fordi jeg er bange.“ Presset ved at leve i en familie hvor der forekommer fysisk mishandling får mange børn til at vokse op med en forventning om at blive dårligt behandlet og med en forstenet forsvarsmekanisme som hæmmer dem snarere end beskytter dem.

Hos Connie skabte incest en forvrænget selvopfattelse som varede ved ind i hendes voksentilværelse: „Jeg har stadig fornemmelsen af at folk kan se ind i mig og betragte hvor ækel jeg er.“

Alle former for mishandling er som gift der ætser sig dybt ind i sjælen i voksenlivet. Men de skadelige virkninger kan overvindes. Det kan mange der er kommet over barndommens uhyggelige oplevelser bevidne. Det er imidlertid langt bedre hvis forældrene lige fra barnets fødsel erkender at det er dem der former dets billede af sig selv og verden omkring det. Et barns fysiske og følelsesmæssige velfærd afhænger for en stor del af forældrene.

[Illustration på side 7]

Ord kan ramme hårdere end knytnæver