Unge spørger:

Er det forkert at dagdrømme?

Det sidste du husker var din lærers monotone forelæsning om nogle algebraiske ligninger, men i tankerne befinder du dig ikke længere i klasseværelset; du er på den strand som din familie holdt sommerferie ved. Du kan mærke det varme sand og den bagende sol. Du kan høre lyden af brændingen, af de legende børn, af . . . dine klassekammeraters fnisen? Ja, din behagelige tankeflugt er brat blevet afbrudt af læreren, der irriteret står med hænderne i siden og vil have svar på et spørgsmål som du ikke har hørt.

DAGDRØMMERI er så udbredt blandt alle slags mennesker, unge som ældre, at en fremtrædende forsker har kaldt det „et af menneskelivets særpræg“. Nogle mener at vi dagdrømmer på den ene eller den anden måde i op mod en tredjedel af vore vågne timer. Videnskaben er ikke fuldstændig sikker på hvordan og hvorfor disse flygtige tanker opstår, og der er heller ikke almindelig enighed om hvad en dagdrøm egentlig er. Gyldendals Dansk-dansk Ordbog definerer en dagdrøm som „uklare tanker om en ønsketilværelse“. Mange forskere definerer det i bred forstand som al fantaseren i vågen tilstand og alle ufrivillige tanker, behagelige såvel som ubehagelige. I denne artikel vil vi holde os til den brede definition og beskæftige os med både ufrivillig og overlagt tankeflugt.

Dagdrømme er derfor ikke kun frodige, virkelighedsfjerne fantasterier. Mange gange drømmer man sig blot tilbage i tiden. I en artikel i bladet Parents har dr. James Comer beskrevet sin personlige erfaring med dagdrømme — når han for eksempel er på vej hjem efter en hård dag på kontoret, kan han drømme sig tilbage til dengang han som teenager scorede det afgørende point i en basketballkamp. „Måske er det uvæsentligt, men det giver mig stadig en rar fornemmelse,“ bemærker han. Andre lægger fremtidsplaner i deres dagdrømme. „Jeg havde en masse drømme om at blive internationalt anerkendt som musiker,“ mindes en som virkelig blev en populær jazzmusiker og komponist.

Det lader dog til at de fleste dagdrømme drejer sig om noget ganske dagligdags — skolen, sammenkomster, lektier. Nogle bliver bevidst fraværende hvis de keder sig i en undervisningstime eller er i gang med en ensformig pligt hjemme. Til tider opstår dagdrømme spontant. Et ord, en bestemt lyd eller et bestemt synsindtryk minder pludselig én om et eller andet, noget godt man har været med til, eller noget man glæder sig til — og så drager tankerne på langfart. Bibelen siger: „En drøm kommer som følge af meget slid.“ (Prædikeren 5:3) Hvis personlige spekulationer og ambitioner optager ens tid, kan man blive fuldstændig opslugt af materialistiske dagdrømme.

At bygge luftkasteller kan være meget fornøjeligt, men kan også svække ens koncentration til de kristne møder, i skolen og på arbejdet. Nogle fantasier er endog upassende eller skadelige. Betyder det at man bør bekæmpe den vane at dagdrømme?

Tager sindet skade af det?

Engang misbilligede læger, pædagoger og eksperter i mentalhygiejne dagdrømmerier. En psykoterapeut sagde engang til en ung mand: „Vi må få dig til at holde op med at dagdrømme.“ Ifølge forskeren dr. Eric Klinger var denne holdning præget af de teorier som „psykoanalysens fader“, Sigmund Freud, havde fremsat; han anså dagdrømmeri for at være barnligt og neurotisk. En lærebog i psykologi påstod for eksempel: „Dagdrømmeri er ofte følgen af en fiasko eller mangel på interesse i ens umiddelbare omgivelser, og det er uden tvivl en virkelighedsflugt.“ En hel generation af pædagoger og specialister i mentalhygiejne fik at vide at dagdrømme skulle bekæmpes. Nogle hævdede endda at overdrevent dagdrømmeri kunne føre til skizofreni.

Freuds teorier har imidlertid ikke kunnet holde stand over for de nøgterne forskningsresultater. I sin bog Daydreaming opregner dr. Eric Klinger blandt andet følgende forskerkonklusioner:

Dagdrømmeri er almindeligt og normalt.

Mentalt set har vanedagdrømmere det i gennemsnit lige så godt som dem der ikke dagdrømmer.

Dagdrømme forårsager ikke hallucinationer.

Dagdrømme forårsager ikke skizofreni. Skizofrenipatienter er ikke mere tilbøjelige til at dagdrømme end andre er.

Brug din fantasi til noget nyttigt

Ikke overraskende siger Bibelen derfor intet negativt om at man bruger fantasien fornuftigt. Faktisk er vort sinds forestillingsevne et vidnesbyrd om at vi, sagt med salmistens ord, er ’dannet underfuldt’. (Salme 139:14) Nyttigt anvendt kan denne evne være et fortrin. Kristne bliver opfordret til at ’holde deres blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige’. (2 Korinther 4:18) Man kan for eksempel forestille sig den retfærdige nye verden under Guds styre. Ja, Bibelens beskrivelser af dette fremtidige paradis på hele jorden sætter vores fantasi i gang! — Esajas 35:5-7; 65:21-25; Åbenbaringen 21:3, 4.

Du kan også have gavn af din fantasi når du skal klare en krævende opgave. For eksempel bliver unge blandt Jehovas vidner ofte bedt om at fremføre mundtlige indlæg på den teokratiske skole. Når man forbereder en sådan opgave er det en god idé både at fremholde den højt og at øve den i tankerne. Forestil dig tilhørernes reaktion på dine oplysninger og din fremførelse. Det kan vise dig hvad der eventuelt må ændres, og det kan øge din selvtillid.

Du kan også i tankerne gennemgå hvordan du vil gribe vanskelige situationer an. Måske opdager du at en trosfælle har noget imod dig, og du vil gerne tale ud med vedkommende. (Mattæus 5:23, 24) Så gå ikke uforberedt til den anden, men gennemtænk de forskellige måder du kan håndtere problemet på. Dette er i tråd med Bibelens råd: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ — Ordsprogene 15:28.

Har en eller anden fornærmet dig eller gjort dig vred? Så bemærk det råd der gives i Salme 4:4: „Bliv opbragte, men synd ikke. Sig det i jeres hjerte, på jeres seng, men sig det ikke højt.“ Det betyder hverken at man skal genkalde sig krænkelser i det uendelige eller at man i fantasien skal udmale hvordan man sætter modparten på plads med smarte, hvasse replikker. Glem ikke Jesu advarsel om at „enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til ansvar“. Det samme gælder „enhver som tiltaler sin broder med et ringeagtende skældsord“. (Mattæus 5:22) Men ved at gennemtænke alternativerne kan du sikkert finde en rolig og fornuftig måde at bringe sagen ud af verden på. Måske kan du simpelt hen slå en streg over episoden.

Dagdrømmeri er måske ligefrem et middel til at løse problemer. Dr. Klinger udtaler: „Dagdrømme er i sig selv en metode til at opdage kreative løsninger på problemer. Fantasifulde dagdrømmere kan nu og da udtænke løsninger som ikke ville falde dem ind hvis de arbejdede bevidst med problemet.“

Noget tyder endda på at dagdrømme kan forbedre ens fysiske præstationsevne. For eksempel giver en skilærer eleverne besked på at se for sig hvordan de løber ned ad en løjpe og passerer hver kurve og ujævnhed. Forskere mener at man derved aktiverer den del af hjernen som tager sig af muskelkontrollen, og gør den klar til handling. Selvfølgelig kan intet erstatte praktisk øvelse, men mentaltræning kan måske forbedre ens evne til at spille et instrument eller at skrive på maskine. „Kort sagt er dagdrømmeri ikke tidsspilde, men en nødvendig afledning der får os til at fungere bedre,“ hævder dr. James Comer.

Faremomenterne

Man må dog huske at „til alt er der en fastsat tid“. (Prædikeren 3:1) Det kan være i orden at dagdrømme mens du slapper af på dit værelse, men i nogle situationer er det upassende eller ligefrem farligt. Når man for eksempel kører bil er det jo farligt at være uopmærksom. Og når man er til eksamen eller lytter til et bibelsk foredrag, har man brug for sin „klare tænkeevne“. — 2 Peter 3:1.

Bibelen advarer os også mod unødigt at lade tankerne kredse om noget negativt. Det er kun naturligt at føle sig lidt nervøs når man skal til en eksamen eller en jobsamtale, men det nytter ikke at fantasere om frygtindgydende nederlag og afslag. (Jævnfør Prædikeren 11:4.) „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det,“ advarer Ordsprogene 12:25. Og Jesus gav dette råd: „Vær . . . aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.“ — Mattæus 6:34.

Det er tankevækkende at overdrevent og upassende dagdrømmeri kan skabe endnu flere faremomenter. Nogle unge dyrker seksuelle fantasier. Andre har opdaget at dagdrømmeri mindsker deres koncentrationsevne. Den næste artikel i denne serie vil give forslag til hvordan man binder an med sådanne problemer.

[Illustrationer på side 24]

Det kan være en fordel at ’øve sig i tankerne’