Omsorg for aldrende forældre

„JEG var i gang både dag og nat, men alligevel følte jeg det som en forret.“ Sådan så en kvinde på det at passe sin alderdomssvækkede mor. Mange synes, ligesom denne kvinde, at det er en positiv oplevelse at sørge for gamle forældre.

Flere og flere kommer ud for at deres forældre får behov for hjælp. Den ældre del af befolkningen er blevet større i årenes løb. I 1870 var kun 3 procent af den danske befolkning 70 år eller derover. I 1993 var tallet steget til 11 procent. Så i dag lever mennesker længere, og omkring en tredjedel af de 85-årige eller derover har behov for permanent hjælp.

Det kan være en skøn oplevelse at tage sig af sine forældre, men det kan også medføre problemer hvis den ene af forældrene eller de begge er oppe i årene og har behov for ens hjælp. Det kan være svært at se det gå ned ad bakke for dem helbredsmæssigt. Og måske er det en selv der må trække det store læs hvis ikke man får hjælp fra andre i familien.

Måske opdager man også at uanset hvor gammel man er, føler man sig aldrig voksen i forhold til sine forældre. De er tilbøjelige til at behandle én som et barn, og man er måske selv tilbøjelig til at reagere som et barn. Manglende følelsesmæssig støtte fra venner kan gøre det særlig svært at skulle sørge for sine forældre.

Men selv om alt ikke går glat, behøver det ikke at ødelægge det nære forhold børn og forældre imellem. Bibelen opfordrer utvetydigt voksne til „at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne“. Og der siges at „den der behandler sin fader dårligt og jager sin moder bort, er en søn der handler skammeligt og skændigt“. — 1 Timoteus 5:4; Ordsprogene 19:26.

At man lader sin gudhengivenhed komme til udtryk ved at vise sine forældre omsorg, kan være en berigende oplevelse. Men først må man vide hvilken form for hjælp ens far eller mor har behov for. De næste artikler vil hjælpe dig til at forstå deres behov og opfylde dem. Og selv om disse artikler især tager sigte på hvad der kan gøres i hjemmet, er det klart at ældre i nogle tilfælde, på grund af dårligt helbred eller høj alder, kan have behov for professionel hjælp, for eksempel på et plejehjem.

Vurdér dine forældres behov

FOR at være til virkelig hjælp for sine gamle forældre må man lære deres behov og ønsker at kende. Ellers kan det være at man i den bedste mening gør noget for dem som de ikke har behov for og ikke ønsker, selv om de ikke siger det. Det kan belaste det indbyrdes forhold mellem børn og forældre hvis den slags misforståelser opstår.

Hvad ønsker de?

En kvinde tager sine forældre hjem til sig i den tro at det alligevel en dag vil blive nødvendigt. Senere finder hun ud af at hendes forældre udmærket er i stand til at klare sig i deres eget hjem — og at de vil være lykkeligere dér!

Efter at have taget sine forældre hjem til sig, siger en søn: „I skal ikke betale noget for at bo hos mig! Ikke efter alt det I har gjort for mig!“ Men dette får forældrene til at føle at de ligger sønnen til byrde. Til sidst fortæller de at de gerne vil bevare deres værdighed og på en eller anden måde yde deres bidrag.

En familie varter sine gamle forældre op i alle ender og kanter for at de ikke skal blive fysisk udmattede. Senere opdager den at forældrene meget hellere vil klare sig på egen hånd.

I disse tre tilfælde var den hjælp der blev ydet, både uønsket og unødvendig. Sådan kan det gå hvis en velmenende søn eller datter lader sig lede af overdreven pligtfølelse, eller mangler forståelse for forældrenes egentlige behov. Tænk på den unødige belastning det kan være for alle parter. Løsningen er naturligvis at man først vurderer forældrenes reelle behov og ønsker.

Er det nødvendigt at dine forældre flytter hjem til dig? Ønsker de det? Måske vil det overraske dig at høre at mange ældre faktisk hellere vil være uafhængige. Af frygt for at virke utaknemmelige tøver de måske med at fortælle deres børn at de foretrækker at blive i deres eget hjem, trods de eventuelle ulemper. De elsker nok deres børn og vil gerne være sammen med dem, men de ønsker ikke at være afhængige af dem.

Måske spørgsmålet en dag bliver aktuelt for dig. Men hvis dine forældre helst vil klare sig selv, er tiden endnu ikke kommet og man bør ikke nægte dem disse år med uafhængighed. Måske vil de kunne klare sig selv i længere tid hvis der blev lavet nogle forandringer i deres hjem, og hvis du ringede regelmæssigt til dem eller kom lidt oftere på besøg. De føler sig sikkert bedre tilpas i deres eget hjem, hvor de selv kan råde og regere.

En kvinde fortæller at hun var forhastet med at tage sin mor hjem til sig: „Da far døde, tog vi mor herhjem fordi vi havde ondt af hende. Hun levede imidlertid 22 år efter dette. I stedet for at sælge sit hus kunne hun være blevet boende i det. Træf aldrig forhastede beslutninger med hensyn til hvilke skridt der skal tages. Det er svært at ændre en sådan beslutning når først den er taget.“ — Jævnfør Mattæus 6:34.

’Men hvad nu hvis der sker dem noget mens de bor for sig selv?’ indvender du måske. ’Hvis de kommer til skade vil jeg aldrig tilgive mig selv!’ Det er helt på sin plads at tænke sådan, især hvis det er gået så meget tilbage for ens forældre at der er en reel fare for at de kan komme galt af sted. Men hvis ikke dette er tilfældet, bør man spørge sig selv om det er ens forældre eller ens egen person man tænker mest på, og om man ønsker at dulme en ubegrundet skyldfølelse.

Ja, man må overveje alvorligt om ens forældre ikke vil være bedst tjent med at blive boende i deres eget hjem. I bogen You and Your Aging Parents (Du og dine aldrende forældre) skriver Edith M. Stern og dr. Mabel Ross: „Undersøgelser har vist at ældre mennesker forbliver friske og ungdommelige længere i deres eget hjem end andre steder. Kort sagt fremskynder mange bestræbelser for at lette de år da kræfterne svinder, blot forfaldet.“ Hjælp derfor dine forældre til at leve så uafhængigt som muligt. Du bør også med mellemrum tage deres situation op til nyvurdering og tage højde for at dine forældres behov kan være blevet større eller måske endda mindre.

Vis forståelse

Hvis man efter samråd med sine forældre er blevet enige om at det, forældrenes helbred og forhold taget i betragtning, er bedst at de flytter ind hos en, bør man give dem størst mulig uafhængighed. Alle mennesker ønsker uanset alder at bevare deres identitet, deres vennekreds og deres selvbestemmelsesret. Selv om det vil være godt at hele familien, inklusive de gamle forældre, inddrages i fællesaktiviteter, vil det også være godt at man giver rum for at ens forældre kan foretage sig noget på egen hånd, ligesom man også selv har brug for lejligheder hvor man kan være sammen med børnene alene. Apropos indretning har en kvinde meget klogt bemærket: „Sørg for at dine forældre har deres egne møbler og de billeder de holder af.“

For at kunne vurdere sine forældres behov må man tale med dem. Hav ikke for travlt til at lytte til dem når de fortæller hvad der trykker dem. Vær forstående. Forklar dem hvad du kan og hvad du ikke kan gøre for dem, så de ikke gør sig falske forhåbninger. „Gør dig klart hvad der forventes af alle i familien,“ siger en mand. „Hold hyppigt samråd for at undgå vrede og sårede følelser.“ Hvis du lover at gøre noget for dem på et bestemt tidspunkt fremover — som for eksempel at ringe til dem hver mandag eftermiddag eller at køre tur med dem hver weekend — så tag et vist forbehold og sig at du vil prøve at gennemføre det, men at I må se hvordan det fungerer. På den måde står døren åben for ændringer hvis det ikke viser sig praktisk gennemførligt.

Det der er sagt her, bør dog ikke bruges som en undskyldning for ikke at vise sine forældre den ære og yde dem den hjælp de tilkommer. Skaberens syn på dette er ikke til at tage fejl af. Voksne børn skylder deres forældre respekt, omsorg og støtte. Jesus fordømte de selvretfærdige farisæere der fordrejede Skriften som et bekvemt påskud for at forsømme deres forældre. De malende ord i Ordsprogene 30:17 viser Guds afsky for den der ikke respekterer sine forældre: „Det øje der gør nar af sin fader og foragter lydighed mod sin moder, vil regnflodens ravne hakke ud og ørnens sønner æde.“ — Se Markus 7:9-13; Første Timoteusbrev 5:4, 8.

Hvis man plejer sine forældre kan der også opstå andre vanskeligheder. Hvordan overvinder man disse? Den næste artikel giver nogle forslag.

[Illustrationer på side 5]

Ældre må kunne have deres egen omgangskreds — somme tider samvær med familien og somme tider uden

Forældrepleje — en daglig udfordring

HVIS det er et pres for dig at sørge for dine aldrende forældre, kan det give dig skyldfølelse, især hvis ikke du havde regnet med at det ville være sådan. Måske tænker du: ’Er der noget galt med mit forhold til mine forældre? Lever man ikke lykkeligt sammen med sine forældre hele livet i mange andre kulturer?’

Men måske er din situation anderledes. Dine forældre er flyttet ind efter at have levet 20, 30, 40 år, eller mere, for sig selv. Det betyder at du og dine forældre det meste af livet har udviklet en bestemt måde at leve på og tillagt sig forskellige vaner. Som årtierne er gået kan I derfor have udviklet jer meget forskelligt. Men nu står du så over for at skulle leve harmonisk sammen med dem du tager dig af. Dette kan være meget vanskeligere end hvis I hele tiden havde boet sammen.

Nogle forældre kan desuden være temmelig syge eller på andre måder have behov for særlig pleje. Selv om du klarer opgaven rosværdigt og ikke ser noget øjeblikkeligt behov for at sende dine forældre på plejehjem, er det en daglig udfordring for hele familien. Det er naturligt at man tager sig af sine forældre. Men det er ikke naturligt at blive gammel og syg. Det var ikke Skaberens hensigt at menneskene skulle miste deres kræfter og gode helbred med alderen. Tro derfor ikke at der er noget galt med dig fordi situationen kræver mere, følelsesmæssigt og fysisk, end du har forudset. — 1 Mosebog 1:26-31; Salme 90:10.

At det er byrdefuldt for dig at sørge for dine forældre betyder altså ikke nødvendigvis at du har et dårligt forhold til dem. Hvis du har haft et godt forhold til dem før de havde behov for din hjælp, er det sandsynligt at de genvordigheder du oplever, skyldes den nuværende specielle situation. Hvordan kan man klare det daglige pres?

Bearbejd skyldfølelsen

Selv når man gør alt hvad man kan for sine forældre, kan man føle sig skyldbetynget fordi man ikke gør mere. Uberettiget skyldfølelse kan være et problem. Måske foretager du dig derfor noget som dulmer din skyldfølelse men som ikke nødvendigvis er i din egen eller i dine forældres interesse. For eksempel kan det være at en datter på grund af uberettiget skyldfølelse går så højt op i at passe sine forældre at hun forsømmer mand og børn. Men lad ikke en uberettiget skyldfølelse styre dit liv.

Måske har du en konstant fornemmelse af aldrig at kunne gøre nok for dine forældre. Det er muligt at dine forældres behov er større end du kan honorere. Situationen kan være sådan at uanset hvor meget du gør, kan der altid gøres mere. Og hvis du betragter plejen af dine forældre som en tilbagebetaling for alt hvad de har gjort for dig, vil du altid føle dig i gæld, for det er umuligt at betale dem alt tilbage.

Bogen You and Your Aging Parents anbefaler at man gør op med sig selv hvor meget man kan gøre for sine forældre. Den siger: „Man vil spare sig selv for megen sorg og smerte hvis man ikke først og fremmest grunder sine [beslutninger] på hvad man gerne ville gøre eller hvad man burde gøre, men på hvad man evner at gøre.“

Ja, bedøm realistisk hvad du kan forvente af dig selv. Måske er det godt at du allierer dig med en nær ven som véd hvad du kan magte, som kender dine begrænsninger og din familiesituation. Kan du overhovedet tage dine forældre hjem til dig? Har du plads nok? Vil de gå med til at flytte ind? Hvis dine forældre ikke bor hos dig, hvor ofte kan du da besøge dem, og hvornår? Hvis du gør hvad du kan, behøver du ikke føle dig skyldbetynget. Hvis du alligevel gør det, så erkend at det er uberettiget og lad ikke denne følelse diktere dine beslutninger.

Del byrderne

Prædikerens Bog i Bibelen peger på hvor usundt det er at være „overmåde ugudelig“ eller „overmåde retfærdig“ eftersom man kan ’ødelægge sig selv’ hvis man er overmåde retfærdig. (Prædikeren 7:16-18) Det kan ske hvis man forsøger at gabe over mere end man kan klare.

Hvis du allerede havde en fuldt besat ugeplan før du begyndte at sørge for dine forældre, må du skære ned på andre aktiviteter eller søge hjælp. Mange viger imidlertid tilbage for at bede om en håndsrækning. Måske er de for generte eller tror at andre ikke er villige til at komme dem til undsætning. Du gør imidlertid dig selv og andre en bjørnetjeneste hvis du brænder dit lys i begge ender. I sin bog om forældrepleje kalder forfatteren E. Jane Mall en sådan overdreven samvittighedsfuldhed for „martyrsyndromet“. Hendes råd lyder: „Man bør have en prioritetskalender, og tre ting man bør prioritere højt er: tid med sin [ægtefælle], med sine børn og venner, og tid til sig selv.“

Nej, du kan ikke tage hele slæbet selv. Men hvor kan du hente hjælp? Hos familie, venner, naboer og professionelle. Men du må bede om den, spørge direkte. Det er ikke altid nok med fine hentydninger. Det vil måske overraske dig hvem og hvor mange der er villige til at hjælpe hvis du gør opmærksom på dine behov. Du kan for eksempel spørge om nogen vil hjælpe med at gøre rent i huset. Hvis det vil lette dig, er der ingen grund til at insistere på selv at gøre det fordi ’ingen andre kan gøre det godt nok’.

Hvis du har søskende er du ikke alene om ansvaret for at sørge for dine forældre. Måske er det dig der indtil nu har gjort det meste, i den tro at dine søskende ikke vil eller ikke har mulighederne. Men har du bedt dem direkte om hjælp? Nogle vil reagere positivt hvis man gør det klart for dem at der er behov for deres hjælp.

Nogle børn tager næsten monopol på at pleje deres forældre fordi de ønsker at bevare eller vinde forældrenes godkendelse. Eller de føler måske at de viser deres forældre særlig troskab ved at tage alle byrderne på deres skuldre. Det kan godt være at de klager over at andre ikke vil hjælpe til, men samtidig udsender de signaler om at de helst vil have det sådan. På den måde kan man være „overmåde retfærdig“. Men hvorfor lægge unødige byrder på dig selv? Hvis du kan få hjælp, så bed om den og tag imod den.

Men lige et godt råd: Forvent ikke at dine søskende skal påtage sig det samme ansvar som du. Nogle gange vil de måske kunne gøre det, men ofte gør deres omstændigheder det vanskeligt for dem, om ikke umuligt. I mange tilfælde vil det være praktisk at ét familiemedlem bærer hovedbyrden, mens andre i familien, især ens søskende, bidrager økonomisk og viser opmærksomhed ved at ringe, komme på besøg eller indimellem hente forældrene hjem eller tage dem med på en weekendtur.

Tæt sameksistens

Når man lever tæt sammen kan der let opstå små irritationsmomenter. Vaner som man nemt ville kunne undskylde hos en ven, kan være svære at se gennem fingre med hos et medlem af familien.

Desuden kan det være at ens mor eller far siger: ’Jeg ville ønske at du kunne tilbringe mere tid sammen med mig, men jeg ved godt at du har for travlt.’ Det kan ligge underforstået i ordene at man ikke er interesseret nok. Måske bliver man ærgerlig over en sådan bemærkning. Men i stedet ville det være bedre at gøre noget ved det egentlige problem, nemlig at prøve at tilbringe noget mere tid sammen med sin mor eller far. Og hvis man ikke kan imødekomme dette ønske, vil det være bedre venligt at forklare hvordan landet ligger frem for at komme med et brysk svar. — Ordsprogene 12:18.

Hvis man gør sig en helhjertet bestræbelse for at opdyrke de egenskaber der lovprises i Bibelen, vil man kunne forblive venlig men fast når det viser sig nødvendigt. I Kolossenserbrevet i Bibelen anerkendes det meget realistisk at vi somme tider kan have „en grund til klage imod en anden“. Alligevel rådes vi til at ’blive ved med at affinde os med hinanden og frit at tilgive hinanden’. Vi tilskyndes også til at iføre os „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. (Kolossenserne 3:12-14) Sådanne egenskaber kan i vid udstrækning mindske de gnidninger der opstår når man går op og ned ad hinanden til daglig.

Selv hvis man indimellem kommer til kort, mister tålmodigheden og siger noget man ikke burde, bør man ’ikke lade solen gå ned mens man stadig er opbragt’. Det er bedre straks at sige undskyld og lægge det bag sig, så det ikke bliver endnu en årsag til selvbebrejdelse. — Efeserne 4:26, 27.

Bevar et privatliv

Hvis du og dine forældre bor under samme tag, kan det gå hårdt ud over privatlivet. Men både du og dine forældre har behov for at have et privatliv. Tal med dem om sagen og nå til en forståelse af at der er visse tidspunkter og visse steder i hjemmet som er private for dig og dine børn. I nogle familier kan en lukket dør med et „forstyr ikke“-skilt for eksempel angive at det i øjeblikket er privat område for personen indenfor.

Hvis der ikke er nogen dør ind til værelset, kan en flytbar skærmvæg eller rumadskillelse tjene samme formål. Det kan være på sin plads med en taktfuld påmindelse hvis privatlivets fred uventet forstyrres. Alle i familien bør respektere hinandens behov for privatliv, således også de ældres.

En forret

Det er svært at se sine forældre svækkes. Skaberen, Jehova Gud, ønsker dog at vi skal erfare et vist mål af glæde selv under prøvende omstændigheder. Opgaven med at passe sine forældre kan hjælpe én til at få et nærmere forhold til Jehova i bøn. En kvinde udtrykker det således: „Jeg har altid holdt mig nær til Jehova, men da jeg passede mine forældre lærte jeg at stole ubetinget på ham. Det var næsten som forskellen mellem at føre en telefonsamtale og at være sammen med en person. Jehova var meget nærværende.“

Det er både en forret og en pligt at passe sine forældre. Hav føling med hvad der rører sig hos dem så du kender deres behov. Tag dig af dem, og bevar glæden ved at gøre det. — Filipperne 4:4-7; 1 Peter 5:7.

[Ramme på side 7]

Find glæde ved at sørge for dine forældre

1. Det forældre almindeligvis ønsker af deres voksne børn er kvalitetskontakt. Det kræver at man åbner sig for sine forældre og betror sig til dem. Det kan være vanskeligt i forholdet mellem forældre og voksne børn. Hvis en af parterne er tilbøjelig til at kritisere, kan det afføde problemer. En sådan holdning bør undgås hvis man skal opnå et nært forhold til hinanden.

2. Hvis den ene af dine forældre fremkommer med et hjertesuk, så lyt forstående. At bagatellisere problemet vil kun gøre ondt værre. Sig ikke: ’Åh, så slemt er det da heller ikke,’ eller: ’Jeg kender det; det samme sker for mig.’ Man vil komme længere hvis man prøver at finde ud af hvad der ligger bag, erkender problemet og viser forståelse: ’Det er ikke nemt, men vi skal nok klare det ved fælles hjælp.’ — Ordsprogene 20:5.

3. Hvis du er gift med den der bærer hovedbyrden ved at passe sine forældre, må du støtte din ægtefælle fysisk såvel som psykisk. Tal sammen om tingene. Ellers kan der opstå misforståelser. Det betyder meget med ægtefællens støtte. En kvinde har fortalt at det var sværere at klare familiens manglende støtte „end selve plejen af [hendes] mor“. Hun satte imidlertid stor pris på at en veninde nu og da aflastede hende. „Det greb mig om hjertet når hun tilbød sin hjælp. Det var meget kærligt af hende, og vi fik et nært forhold til hinanden.“

[Ramme på side 10]

Hvis det er dig der modtager pleje

Hvis det er dig der skal tage imod hjælpen, hvordan kan du da bevare et ligevægtigt og fredeligt forhold til dine børn?

Nogle forældre forsøger at styre det hele ved at være gnavne, nyfigne eller ved at forsøge at give børnene skyldfølelse. Du ved sikkert at dette kun fører til at man får mindre indflydelse og bliver mere anspændt. Det vil gå langt bedre hvis du viser at du respekterer dine voksne børn, deres privatliv og deres synspunkter — selv om du måske ikke er enig med dem. Det er godt hyppigt at give udtryk for sin værdsættelse over for børnene. En kvinde fortæller: „Som barn vil man gerne have sine forældres godkendelse, uanset hvor gammel man er.“

Fortæl dine børn om dine behov i en kærlig og respektfuld tone. Stikpiller og en halvkvædet vise gør ofte mere skade end gavn. Tal derfor lige ud af posen, men vær venlig. Selv hvis du og dine børn ser forskelligt på et eller andet, kan du godt være med til at skabe et nært og åbenhjertigt forhold fri for misforståelser.

[Illustrationer på side 8 og 9]

Når man tager sig af sine forældre bør man ikke glemme at sætte tid af til sin ægtefælle, sine børn og sig selv