Forældrepleje — en daglig udfordring
HVIS det er et pres for dig at sørge for dine aldrende forældre, kan det give dig skyldfølelse, især hvis ikke du havde regnet med at det ville være sådan. Måske tænker du: ’Er der noget galt med mit forhold til mine forældre? Lever man ikke lykkeligt sammen med sine forældre hele livet i mange andre kulturer?’
Men måske er din situation anderledes. Dine forældre er flyttet ind efter at have levet 20, 30, 40 år, eller mere, for sig selv. Det betyder at du og dine forældre det meste af livet har udviklet en bestemt måde at leve på og tillagt sig forskellige vaner. Som årtierne er gået kan I derfor have udviklet jer meget forskelligt. Men nu står du så over for at skulle leve harmonisk sammen med dem du tager dig af. Dette kan være meget vanskeligere end hvis I hele tiden havde boet sammen.
Nogle forældre kan desuden være temmelig syge eller på andre måder have behov for særlig pleje. Selv om du klarer opgaven rosværdigt og ikke ser noget øjeblikkeligt behov for at sende dine forældre på plejehjem, er det en daglig udfordring for hele familien. Det er naturligt at man tager sig af sine forældre. Men det er ikke naturligt at blive gammel og syg. Det var ikke Skaberens hensigt at menneskene skulle miste deres kræfter og gode helbred med alderen. Tro derfor ikke at der er noget galt med dig fordi situationen kræver mere, følelsesmæssigt og fysisk, end du har forudset. — 1 Mosebog 1:26-31; Salme 90:10.
At det er byrdefuldt for dig at sørge for dine forældre betyder altså ikke nødvendigvis at du har et dårligt forhold til dem. Hvis du har haft et godt forhold til dem før de havde behov for din hjælp, er det sandsynligt at de genvordigheder du oplever, skyldes den nuværende specielle situation. Hvordan kan man klare det daglige pres?
Bearbejd skyldfølelsen
Selv når man gør alt hvad man kan for sine forældre, kan man føle sig skyldbetynget fordi man ikke gør mere. Uberettiget skyldfølelse kan være et problem. Måske foretager du dig derfor noget som dulmer din skyldfølelse men som ikke nødvendigvis er i din egen eller i dine forældres interesse. For eksempel kan det være at en datter på grund af uberettiget skyldfølelse går så højt op i at passe sine forældre at hun forsømmer mand og børn. Men lad ikke en uberettiget skyldfølelse styre dit liv.
Måske har du en konstant fornemmelse af aldrig at kunne gøre nok for dine forældre. Det er muligt at dine forældres behov er større end du kan honorere. Situationen kan være sådan at uanset hvor meget du gør, kan der altid gøres mere. Og hvis du betragter plejen af dine forældre som en tilbagebetaling for alt hvad de har gjort for dig, vil du altid føle dig i gæld, for det er umuligt at betale dem alt tilbage.
Bogen You and Your Aging Parents anbefaler at man gør op med sig selv hvor meget man kan gøre for sine forældre. Den siger: „Man vil spare sig selv for megen sorg og smerte hvis man ikke først og fremmest grunder sine [beslutninger] på hvad man gerne ville gøre eller hvad man burde gøre, men på hvad man evner at gøre.“
Ja, bedøm realistisk hvad du kan forvente af dig selv. Måske er det godt at du allierer dig med en nær ven som véd hvad du kan magte, som kender dine begrænsninger og din familiesituation. Kan du overhovedet tage dine forældre hjem til dig? Har du plads nok? Vil de gå med til at flytte ind? Hvis dine forældre ikke bor hos dig, hvor ofte kan du da besøge dem, og hvornår? Hvis du gør hvad du kan, behøver du ikke føle dig skyldbetynget. Hvis du alligevel gør det, så erkend at det er uberettiget og lad ikke denne følelse diktere dine beslutninger.
Del byrderne
Prædikerens Bog i Bibelen peger på hvor usundt det er at være „overmåde ugudelig“ eller „overmåde retfærdig“ eftersom man kan ’ødelægge sig selv’ hvis man er overmåde retfærdig. (Prædikeren 7:16-18) Det kan ske hvis man forsøger at gabe over mere end man kan klare.
Hvis du allerede havde en fuldt besat ugeplan før du begyndte at sørge for dine forældre, må du skære ned på andre aktiviteter eller søge hjælp. Mange viger imidlertid tilbage for at bede om en håndsrækning. Måske er de for generte eller tror at andre ikke er villige til at komme dem til undsætning. Du gør imidlertid dig selv og andre en bjørnetjeneste hvis du brænder dit lys i begge ender. I sin bog om forældrepleje kalder forfatteren E. Jane Mall en sådan overdreven samvittighedsfuldhed for „martyrsyndromet“. Hendes råd lyder: „Man bør have en prioritetskalender, og tre ting man bør prioritere højt er: tid med sin [ægtefælle], med sine børn og venner, og tid til sig selv.“
Nej, du kan ikke tage hele slæbet selv. Men hvor kan du hente hjælp? Hos familie, venner, naboer og professionelle. Men du må bede om den, spørge direkte. Det er ikke altid nok med fine hentydninger. Det vil måske overraske dig hvem og hvor mange der er villige til at hjælpe hvis du gør opmærksom på dine behov. Du kan for eksempel spørge om nogen vil hjælpe med at gøre rent i huset. Hvis det vil lette dig, er der ingen grund til at insistere på selv at gøre det fordi ’ingen andre kan gøre det godt nok’.
Hvis du har søskende er du ikke alene om ansvaret for at sørge for dine forældre. Måske er det dig der indtil nu har gjort det meste, i den tro at dine søskende ikke vil eller ikke har mulighederne. Men har du bedt dem direkte om hjælp? Nogle vil reagere positivt hvis man gør det klart for dem at der er behov for deres hjælp.
Nogle børn tager næsten monopol på at pleje deres forældre fordi de ønsker at bevare eller vinde forældrenes godkendelse. Eller de føler måske at de viser deres forældre særlig troskab ved at tage alle byrderne på deres skuldre. Det kan godt være at de klager over at andre ikke vil hjælpe til, men samtidig udsender de signaler om at de helst vil have det sådan. På den måde kan man være „overmåde retfærdig“. Men hvorfor lægge unødige byrder på dig selv? Hvis du kan få hjælp, så bed om den og tag imod den.
Men lige et godt råd: Forvent ikke at dine søskende skal påtage sig det samme ansvar som du. Nogle gange vil de måske kunne gøre det, men ofte gør deres omstændigheder det vanskeligt for dem, om ikke umuligt. I mange tilfælde vil det være praktisk at ét familiemedlem bærer hovedbyrden, mens andre i familien, især ens søskende, bidrager økonomisk og viser opmærksomhed ved at ringe, komme på besøg eller indimellem hente forældrene hjem eller tage dem med på en weekendtur.
Tæt sameksistens
Når man lever tæt sammen kan der let opstå små irritationsmomenter. Vaner som man nemt ville kunne undskylde hos en ven, kan være svære at se gennem fingre med hos et medlem af familien.
Desuden kan det være at ens mor eller far siger: ’Jeg ville ønske at du kunne tilbringe mere tid sammen med mig, men jeg ved godt at du har for travlt.’ Det kan ligge underforstået i ordene at man ikke er interesseret nok. Måske bliver man ærgerlig over en sådan bemærkning. Men i stedet ville det være bedre at gøre noget ved det egentlige problem, nemlig at prøve at tilbringe noget mere tid sammen med sin mor eller far. Og hvis man ikke kan imødekomme dette ønske, vil det være bedre venligt at forklare hvordan landet ligger frem for at komme med et brysk svar. — Ordsprogene 12:18.
Hvis man gør sig en helhjertet bestræbelse for at opdyrke de egenskaber der lovprises i Bibelen, vil man kunne forblive venlig men fast når det viser sig nødvendigt. I Kolossenserbrevet i Bibelen anerkendes det meget realistisk at vi somme tider kan have „en grund til klage imod en anden“. Alligevel rådes vi til at ’blive ved med at affinde os med hinanden og frit at tilgive hinanden’. Vi tilskyndes også til at iføre os „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. (Kolossenserne 3:12-14) Sådanne egenskaber kan i vid udstrækning mindske de gnidninger der opstår når man går op og ned ad hinanden til daglig.
Selv hvis man indimellem kommer til kort, mister tålmodigheden og siger noget man ikke burde, bør man ’ikke lade solen gå ned mens man stadig er opbragt’. Det er bedre straks at sige undskyld og lægge det bag sig, så det ikke bliver endnu en årsag til selvbebrejdelse. — Efeserne 4:26, 27.
Bevar et privatliv
Hvis du og dine forældre bor under samme tag, kan det gå hårdt ud over privatlivet. Men både du og dine forældre har behov for at have et privatliv. Tal med dem om sagen og nå til en forståelse af at der er visse tidspunkter og visse steder i hjemmet som er private for dig og dine børn. I nogle familier kan en lukket dør med et „forstyr ikke“-skilt for eksempel angive at det i øjeblikket er privat område for personen indenfor.
Hvis der ikke er nogen dør ind til værelset, kan en flytbar skærmvæg eller rumadskillelse tjene samme formål. Det kan være på sin plads med en taktfuld påmindelse hvis privatlivets fred uventet forstyrres. Alle i familien bør respektere hinandens behov for privatliv, således også de ældres.
En forret
Det er svært at se sine forældre svækkes. Skaberen, Jehova Gud, ønsker dog at vi skal erfare et vist mål af glæde selv under prøvende omstændigheder. Opgaven med at passe sine forældre kan hjælpe én til at få et nærmere forhold til Jehova i bøn. En kvinde udtrykker det således: „Jeg har altid holdt mig nær til Jehova, men da jeg passede mine forældre lærte jeg at stole ubetinget på ham. Det var næsten som forskellen mellem at føre en telefonsamtale og at være sammen med en person. Jehova var meget nærværende.“
Det er både en forret og en pligt at passe sine forældre. Hav føling med hvad der rører sig hos dem så du kender deres behov. Tag dig af dem, og bevar glæden ved at gøre det. — Filipperne 4:4-7; 1 Peter 5:7.
[Ramme på side 7]
Find glæde ved at sørge for dine forældre
1. Det forældre almindeligvis ønsker af deres voksne børn er kvalitetskontakt. Det kræver at man åbner sig for sine forældre og betror sig til dem. Det kan være vanskeligt i forholdet mellem forældre og voksne børn. Hvis en af parterne er tilbøjelig til at kritisere, kan det afføde problemer. En sådan holdning bør undgås hvis man skal opnå et nært forhold til hinanden.
2. Hvis den ene af dine forældre fremkommer med et hjertesuk, så lyt forstående. At bagatellisere problemet vil kun gøre ondt værre. Sig ikke: ’Åh, så slemt er det da heller ikke,’ eller: ’Jeg kender det; det samme sker for mig.’ Man vil komme længere hvis man prøver at finde ud af hvad der ligger bag, erkender problemet og viser forståelse: ’Det er ikke nemt, men vi skal nok klare det ved fælles hjælp.’ — Ordsprogene 20:5.
3. Hvis du er gift med den der bærer hovedbyrden ved at passe sine forældre, må du støtte din ægtefælle fysisk såvel som psykisk. Tal sammen om tingene. Ellers kan der opstå misforståelser. Det betyder meget med ægtefællens støtte. En kvinde har fortalt at det var sværere at klare familiens manglende støtte „end selve plejen af [hendes] mor“. Hun satte imidlertid stor pris på at en veninde nu og da aflastede hende. „Det greb mig om hjertet når hun tilbød sin hjælp. Det var meget kærligt af hende, og vi fik et nært forhold til hinanden.“
[Ramme på side 10]
Hvis det er dig der modtager pleje
Hvis det er dig der skal tage imod hjælpen, hvordan kan du da bevare et ligevægtigt og fredeligt forhold til dine børn?
Nogle forældre forsøger at styre det hele ved at være gnavne, nyfigne eller ved at forsøge at give børnene skyldfølelse. Du ved sikkert at dette kun fører til at man får mindre indflydelse og bliver mere anspændt. Det vil gå langt bedre hvis du viser at du respekterer dine voksne børn, deres privatliv og deres synspunkter — selv om du måske ikke er enig med dem. Det er godt hyppigt at give udtryk for sin værdsættelse over for børnene. En kvinde fortæller: „Som barn vil man gerne have sine forældres godkendelse, uanset hvor gammel man er.“
Fortæl dine børn om dine behov i en kærlig og respektfuld tone. Stikpiller og en halvkvædet vise gør ofte mere skade end gavn. Tal derfor lige ud af posen, men vær venlig. Selv hvis du og dine børn ser forskelligt på et eller andet, kan du godt være med til at skabe et nært og åbenhjertigt forhold fri for misforståelser.
[Illustrationer på side 8 og 9]
Når man tager sig af sine forældre bør man ikke glemme at sætte tid af til sin ægtefælle, sine børn og sig selv