Hjælp til AIDS-patienter

„PRÆST berørt af AIDS møder lukkede døre“ lød overskriften på en artikel i The New York Times. Avisen berettede om en baptistpræst hvis kone og to børn blev smittet med AIDS-virus, det såkaldte HIV, ved en blodtransfusion i 1982 (børnene blev smittet i livmoderen). På grund af sygdommen var han og hans familie uønskede i flere baptistkirker. Desillusioneret gav han op og fratrådte som præst.

Denne mands skuffelse over den fejl hans kirke begik, rejser nogle spørgsmål: Har Gud omsorg for de syge, også for HIV-positive? Hvordan kan disse mennesker blive hjulpet? Hvilke forholdsregler bør man træffe når man som kristen ønsker at hjælpe HIV-positive?

Guds kærlighed til dem der lider

Bibelen viser at den almægtige Gud har stor medfølelse med dem der har det svært. Da Jesus var på jorden havde han også inderligt ondt af de syge. Og Gud gav ham kraft til at helbrede mennesker for alle deres lidelser. Bibelen siger: „Da kom store folkeskarer til ham, og de havde halte, invalide, blinde, stumme og mange andre med, og de næsten kastede dem for hans fødder, og han kurerede dem.“ — Mattæus 15:30.

I dag har Gud ikke givet nogen på jorden kraft til mirakuløst at helbrede mennesker ligesom Jesus gjorde. Men bibelprofetien viser at i Guds nye verden som er nær, ’vil ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ (Esajas 33:24) Bibelen lover: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ (Åbenbaringen 21:4) I sin store kærlighed til menneskene vil Gud helbrede alle sygdomme, deriblandt AIDS.

Salme 22:24 siger om Gud: „Han hverken ringeagtede eller væmmedes ved den nødstedtes nød; og han skjulte ikke sit ansigt for ham, og når han råbte til ham om hjælp, hørte han det.“ De der oprigtigt beder Gud om hjælp vil mærke hans kærlighed.

Hvem pådrager sig AIDS?

AIDS er hovedsagelig knyttet til en bestemt livsstil. Mange smittede erkender sandheden i det der siges i Salme 107:17: „Nogle som var dårer bragte ved deres overtrædelses vej og ved deres misgerninger sig selv i nød til sidst.“

Når man forkaster Bibelens normer og dyrker seksuelle forhold uden for Guds ægteskabsordning, risikerer man at pådrage sig AIDS eller at smitte andre. Stiknarkomaner kan også smitte hinanden hvis de deles om sprøjter. Desuden har nogle fået AIDS via transfusionsblod fra smittede donorer.

Tragisk nok er et forfærdende stort antal mennesker på forskellig vis blevet smittet med AIDS-virus. For eksempel har mange trofaste ægtefæller uforskyldt pådraget sig AIDS ved seksuelt samkvem med deres smittede ægtefælle. Nogle steder får alarmerende mange spædbørn også AIDS-virus fra deres smittede mødre. HIV-smittede spædbørn er nogle af de mest tragiske ofre. Også lægepersonale og andre har ved uheld fået sygdommen når de er kommet i berøring med inficeret blod.

Uanset hvordan man får sygdommen viser Bibelen tydeligt at Gud ikke er ansvarlig for at denne dødbringende sygdom breder sig. Selv om de fleste smittede har påført sig selv sygdommen og har smittet andre ved at leve i modstrid med Bibelens normer, er situationen ved at ændre sig, idet flere og flere uskyldige, deriblandt spædbørn og trofaste ægtefæller, pådrager sig sygdommen.

WHO fastslår at på verdensplan smittes kvinder nu lige så ofte som mænd med AIDS-virus, og at hovedparten af de nye smittede der kommer til, i år 2000 vil være kvinder. Sundhedspersonale i Afrika siger at HIV i dette område for 80 procents vedkommende overføres „ved heteroseksuel kontakt, og i næsten alle andre tilfælde overføres smitte fra mor til barn under graviditet eller fødsel“.

Selv om Gud ikke bryder sig om at hans love overtrædes med store lidelser til følge, er han hurtig til at vise alle der lider, barmhjertighed. Selv de der har pådraget sig AIDS ved en forkert adfærd kan få gavn af Guds barmhjertighed — ved at angre og ophøre med det onde. — Esajas 1:18; 1 Korinther 6:9-11.

Hvad man i øjeblikket ved

AIDS er et problem i hele verden. Selv om forskere forsikrer folk om at „AIDS-virus ikke let overføres“, er det ingen trøst for de millioner som allerede er smittet og de utallige millioner som vil blive det i de kommende år. Faktum er at HIV-smitten spredes overalt på jorden.

En publikation fra USA opsummerer de almindelige smittemåder således: „AIDS-virus overføres stort set hver eneste gang gennem seksuel kontakt eller inficeret blod.“ En rapport siger om de konklusioner de fleste forskere er nået til: „For at smittespredningen kan finde sted må der overføres en legemsvæske (næsten altid blod eller sæd) fra den inficerede person til den ikkeinficerede persons legeme.“

Når man siger „stort set hver eneste gang“ og „næsten altid“, viser det at der måske er undtagelser. Selv om lægerne i dag kender langt de fleste smitteveje for HIV, forekommer der måske ganske få tilfælde hvor man ikke ved hvordan virus overføres. Derfor er der stadig grund til agtpågivenhed.

Hvordan vil du reagere?

I dag er 12 til 14 millioner mennesker på verdensplan allerede smittet med AIDS-virus. Og det forudses at yderligere mange millioner vil være smittet ved århundredskiftet. Du vil derfor sandsynligvis før eller siden komme i kontakt med personer der har denne sygdom — hvis du ikke allerede har været det. I storbyer vil man måske daglig — på arbejdspladsen, på en restaurant, i et teater, på et sportsstadion, i en bus, i undergrundsbanen, i et fly eller et tog eller andre offentlige steder — færdes blandt mennesker som er HIV-positive.

Kristne vil derfor i stigende omfang møde og ønske at hjælpe HIV-positive og AIDS-patienter der gerne vil studere Bibelen, overvære de kristne møder og gøre fremskridt så de kan indvi sig til Gud. Hvordan bør kristne stille sig til disse mennesker? Hvilke forholdsregler kan man træffe til gavn for patienten og for den kristne menigheds medlemmer?

I øjeblikket er der almindelig enighed om at AIDS ikke smitter ved tilfældig kontakt. Tilsyneladende behøver man altså ikke være unødigt ængstelig for at omgås HIV-smittede og AIDS-patienter. Men eftersom AIDS-patienter har et stærkt svækket immunforsvar, må man passe på at man ikke påfører dem de almindelige virusinfektioner som vi lider af. Det vil kunne svække deres tilstand alvorligt.

Eftersom AIDS er en dødbringende sygdom, er det klogt at tage visse fornuftige forholdsregler når man byder en HIV-smittet eller en AIDS-patient velkommen i et selskab eller i den kristne menighed. Man skal ikke komme med en offentlig bekendtgørelse, men det vil være godt at orientere en af menighedens ældste om situationen så han venligt kan give de rette oplysninger hvis nogen stiller spørgsmål.

Eftersom virus kan spredes via en smittet persons blod, kan det være fornuftigt af menighederne at tage nogle generelle sanitære forholdsregler. Eftersom rigssalen er en offentlig bygning kan det være tilrådeligt at have en kasse latex- eller vinylhandsker liggende som kan bruges ved et eventuelt ulykkestilfælde og ved den efterfølgende rengøring. Generelt kan det anbefales at man ved rengøring efter blodpletter bruger for eksempel Klorin, i blandingsforholdet en del Klorin til ni dele vand.

Kristne opfordres til at efterligne Jesu eksempel i deres omgang med deres medmennesker, inklusive HIV-positive og AIDS-patienter. Den medfølelse han havde med dem der led men som oprigtigt ønskede at behage Gud, er værd at efterligne. (Jævnfør Mattæus 9:35-38; Markus 1:40, 41.) Men eftersom der ikke for øjeblikket findes nogen behandling for AIDS, er det rimeligt at en kristen træffer fornuftige forholdsregler når han eller hun forstående hjælper dem der lider af sygdommen. — Ordsprogene 14:15.

Hvad AIDS-patienter kan gøre

En forstandig HIV-smittet eller AIDS-patient vil forstå at andre er ængstelige for sygdommen. Af respekt for andre som ønsker at være behjælpelige vil det derfor være godt at vedkommende ikke offentligt giver udtryk for sin hengivenhed for andre ved at omfavne og kysse dem. Selv om der kun er lille eller slet ingen sandsynlighed for at sygdommen smitter ad den vej, vil dét at man afholder sig herfra vise at man tager hensyn til sine medmennesker, hvilket vil anspore dem til at vise den smittede lignende hensyn.a

I erkendelse af at mange frygter det ukendte bør en HIV-positiv eller AIDS-patient ikke hurtigt føle sig såret hvis han eller hun ikke straks inviteres hjem hos nogle eller hvis det lader til at forældre undgår at lade et barn komme i nærkontakt med vedkommende. Og hvis menighedens bogstudium holdes i Jehovas Vidners rigssal, kan det være klogt at en AIDS-patient vælger at overvære mødet dér, frem for i et privat hjem, medmindre vedkommende har drøftet sagen med den der stiller sit hjem til rådighed.

HIV-smittede eller AIDS-patienter bør også vise forsigtighed hvis de lider af voldsom hoste eller af tuberkulose. De bør følge de retningslinjer om isolation som sundhedsmyndighederne eventuelt foreskriver.

En anden måde hvorpå en uskyldig person kan pådrage sig sygdommen er ved at gifte sig med en som uafvidende er bærer af AIDS-virus. Der er især behov for at vise forsigtighed hvis den ene eller begge de personer der påtænker ægteskab har levet promiskuøst eller har været stiknarkomaner før de fik nøjagtig kundskab om Guds ord. Eftersom flere og flere er HIV-smittede uden at have udviklet sygdomssymptomer, vil det ikke være upassende at man selv eller ens forældre anmoder en potentiel ægtefælle om at lade sig HIV-teste før en forlovelse eller et bryllup. På grund af sygdommens livstruende karakter bør en potentiel ægtefælle ikke tage det fortrydeligt op hvis vedkommende bliver anmodet om dette.

Hvis testen er positiv ville det være forkert af den smittede at presse den anden part til at fortsætte forholdet eller forlovelsen hvis vedkommende ønsker at slå op. Det vil desuden være tilrådeligt at den der tidligere har befundet sig i en af risikogrupperne, enten på grund af promiskuitet eller intravenøs indtagelse af stoffer, frivilligt lader sig teste før han eller hun begynder at komme sammen med nogen. Derved undgår man sårede følelser.

Som kristne ønsker vi at vise medfølelse og vil ikke sky mennesker med AIDS, men vi erkender samtidig at man kan se forskelligt på dette ømtålelige emne. (Galaterne 6:5) Det er ikke alt man ved om AIDS; mange kan derfor være utrygge ved situationen. Det mest ligevægtige er imidlertid fortsat at byde HIV-smittede og AIDS-patienter velkommen i den kristne menighed, og vise dem varme og kærlighed samtidig med at man træffer fornuftige forholdsregler for at beskytte sig selv og sin familie mod sygdommen.

[Fodnote]

[Ramme på side 13]

Jeg følte med hende

En dag jeg var i forkyndelsen henvendte jeg mig på gaden til en ung kvinde på omkring 20 år. Hendes store brune øjne havde et sørgmodigt udtryk. Jeg forsøgte at indlede en samtale om Guds rige og tilbød hende en af de traktater jeg havde. Uden tøven valgte hun Trøst til de nedtrykte. Hun så på traktaten og derefter på mig og sagde med hul stemme: „Min søster er lige død af AIDS.“ Før jeg var færdig med at udtrykke min deltagelse, tilføjede hun: „Jeg er også ved at dø af AIDS, og jeg har to små børn.“

Jeg følte med hende, og jeg læste op fra Bibelen for hende om den fremtid Gud har lovet menneskeheden. Hun udbrød: „Hvorfor skulle Gud interessere sig for mig nu, når jeg aldrig har interesseret mig for ham?“ Jeg fortalte hende at hun ved at studere Bibelen ville lære at Gud accepterer alle der af hjertet ændrer sind og sætter deres lid til ham og hans søns genløsningsoffer. Hun svarede: „Jeg ved hvem du er. Du er fra rigssalen længere nede ad gaden — men ville sådan én som mig være velkommen i jeres rigssal?“ Det forsikrede jeg hende om at hun ville.

Da hun gik videre havde hun foruden traktaten fået bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers? og jeg tænkte: ’Bare hun kunne finde den trøst som kun Gud kan give.’