Glæd dig over at jogge — men pas på!
EN ATTENÅRIG mand måtte tilbagelægge „længere og længere distancer for at tilfredsstille sit behov for at løbe,“ oplyser den tyske avis Süddeutsche Zeitung. Klokken 2 om natten og klokken 6 om morgenen løb han „omkring 24 kilometer før han rolig og tilfreds gik i seng igen“. Og denne mand er ikke noget enkeltstående tilfælde. Problemet med løbere der er blevet afhængige af endorfiner beskæftiger nu forskere i mange forskellige lande. Hvordan opstår denne afhængighed?
Forskere har opdaget at gentagen og langvarig fysisk anstrengelse stimulerer dannelsen af endorfiner i musklernes nerver. Endorfiner er endogene (indefrastammende) opioider der har en euforiserende virkning og som undertiden giver fanatiske løbere en følelse af at være „høje“. „Det har længe været diskuteret om disse morfinderivater var vanedannende, men i dag er det en fastslået kendsgerning,“ siger Wildor Hollmann, præsident for en international organisation der forsker i sportsmedicin. Derfor er der åbenbart en latent fare forbundet med at løbe lange strækninger eller udøve andre former for hård fysisk træning.
Er der andre sundhedsfarer forbundet med meget krævende sportsaktiviteter? Ja, det er der. Eksempelvis kan nævnes beretningen om den græske budbringer som for 2500 år siden løb fra Marathon til Athen med nyheden om grækernes sejr over perserne, hvorefter han, ifølge legenden, kollapsede og døde. Forskere betragter dette som et eksempel på hvad forekomsten af endorfiner i musklerne kan afstedkomme. De hævder at lange perioder med anstrengende fysisk aktivitet kan forårsage pludseligt hjertestop, fordi endorfiner hæver smertetærskelen. For eksempel vil voldsomme smerter i brystregionen under normale omstændigheder få en løber til at standse sit løb. Derefter vil hjertet, ifølge eksperter, i de fleste tilfælde genoptage sin sædvanlige rytme. Men ved særlig anstrengende fysiske præstationer nedsætter endorfinerne evnen til at føle smerte, og løberen er af den grund ikke i stand til at tyde kroppens signaler. Dette kan få katastrofale følger.
Fysisk træning der holdes på et fornuftigt plan er derimod sundt, og de endorfiner der afgives i den forbindelse synes at have en positiv effekt. En kvinde som løber regelmæssigt siger: „Førhen var jeg nødt til at tage medicin, men nu tager jeg mig en løbetur hvis jeg en dag er i meget dårligt humør.“ En rask spadseretur eller en løbetur kan hjælpe én til at eliminere en depression eller i det mindste gøre den tålelig. Det lader til at endorfiner er en medvirkende faktor i denne forbindelse. Farerne ved fysisk træning opstår kun når den overdrives. — Jævnfør Første Timoteusbrev 4:8.