Science fiction — Hvordan den blev populær

I 1982 fik den amerikanske filmindustri topkarakterer. I løbet af sæsonen 1982/83 var den mest populære filmhelt faktisk ikke et menneske. Ifølge The Illustrated History of the Cinema var det E.T., det groteske men alligevel underligt nuttede væsen fra det ydre rum som var stjernen i filmen E.T.

Dette er blot endnu et bevis på hvor populær science fiction er blevet inden for de senere år. Engang var science fiction henvist til den kulørte presse og blev betragtet som noget der kun interesserede enspændere og dagdrømmere, men i dag er den blevet en fast del af underholdningsverdenens repertoire. Hvad er årsagen til dens store popularitet?

For at besvare spørgsmålet må vi først undersøge science fiction-fortællingens historie. Mennesker har i umindelige tider fortalt hinanden fantastiske historier for at skabe ærefrygt, for at imponere eller blot for underholdningens skyld. I det 17. og 18. århundrede trådte Europa imidlertid ind i en æra præget af videnskabelige fremskridt og materiel vækst. Mange begyndte at rejse tvivl om de traditionelle forestillinger og myndighedsstrukturer. I denne atmosfære begyndte nogle at spekulere på hvordan de videnskabelige fremskridt ville berøre menneskeheden i fremtiden.

Der er megen diskussion om hvem der opfandt begrebet science fiction. Forfatterne Francis Godwin og Cyrano de Bergerac fra det 17. århundrede skrev begge romaner der beskrev rumrejser. I 1818 skildrede Mary Shelley i sin bog Frankenstein en videnskabsmand der var i stand til at skabe liv, og hvilke rædselsvækkende følger det fik.

Nogle forfattere brugte denne skønlitterære form til at fremhæve manglerne ved samfundet. Da Jonathan Swift i det 18. århundrede hånede det engelske samfund, spandt han sin satire over en række opdigtede rejser. Resultatet blev Gullivers Rejser, en bidende allegori der er blevet kaldt science fiction-fortællingens „første litterære mesterværk“.

Forfatterne Jules Verne og H. G. Wells får dog sædvanligvis æren for at have givet science fiction-romanen sin moderne form. I 1865 skrev Jules Verne Rejsen til Månen, den første af hans mange elskede romaner. I 1895 udkom H. G. Wells’ populære bog Tidsmaskinen.

Fiktion bliver til virkelighed

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte forskere at gøre nogle af disse visionærers drømme til virkelighed. Ifølge bogen Die Großen (De store) brugte den tyske fysiker Hermann Oberth mange år på at forsøge at gøre Jules Vernes drøm om en bemandet rumflyvning til virkelighed. Hermann Oberths beregninger var med til at lægge det videnskabelige grundlag for rumrejser. Men han er ikke den eneste forsker der er blevet påvirket af science fiction. Den populære science fiction-forfatter Ray Bradbury fortæller: „Wernher von Braun og hans kolleger i Tyskland og alle i Houston og på Cape Kennedy læste H. G. Wells og Jules Verne da de var børn. De besluttede at når de blev voksne ville de sørge for at alt dette blev til virkelighed.“

Faktisk har science fiction tjent som springbræt for mange opfindelser. Forfatteren René Oth hævder at det er ’meget få opfindelser eller opdagelser som science fiction-litteraturen ikke har beskrevet på forhånd’. Undervandsbåde, robotter og bemandede raketter var alt sammen hovedingredienser i science fiction-bøgerne længe før de fandtes i virkeligheden. Science fiction-forfatteren Frederik Pohl hævder derfor at „det at læse science fiction udvider ens horisont“.

Nu er det selvfølgelig ikke al science fiction der beskæftiger sig med videnskabelige emner. Nogle af de mest populære science fiction-bøger og -film hører i virkeligheden til det som nogle kalder science fantasy. Science fiction-litteraturen sætter ofte en ære i at fremstille noget der er videnskabeligt plausibelt, hvorimod science fantasy-historier kun er begrænset af forfatterens fantasi. De kan desuden indeholde elementer som magi og trolddom.

Men hvor nøjagtige er science fiction-fortællingernes betragtninger om fremtiden? Er det al science fiction der er værd at læse eller se på film? Det vil vi komme ind på i de følgende artikler.

[Illustration på side 3]

Jules Vernes roman „Rejsen til Månen“ var stærkt medvirkende til at øge interessen for rumrejser

[Kildeangivelse på side 3]

Raket: General Research Division/The New York Public Library/Astor, Lenox and Tilden Foundations

Vore dages science fiction

KUNNE man for over 130 år siden forudsige at der ville blive opfundet biler, telefoner og computere? Det gjorde science fiction-forfatteren Jules Verne! Denne forbløffende videnskabelige indsigt kan man læse om i et nyligt opdaget manuskript til en roman af Jules Verne med titlen Paris i det 20. århundrede. I denne roman, der først er blevet udgivet for nylig, beskrev Jules Verne endog en maskine der har en forbløffende lighed med den moderne telefax!a

Men selv de mest kløgtige science fiction-forfattere er flere lysår bagud når det gælder det at være sande profeter. For eksempel er Jules Vernes roman Rejsen til Jordens Indre fascinerende læsning, men videnskabsmænd er i dag klar over at det er umuligt at foretage en sådan rejse. Det forekommer heller ikke sandsynligt at man i år 2001 vil sende bemandede rumskibe til Jupiter eller andre planeter, sådan som nogle romanforfattere har beskrevet det.

Der er mange af vor tids fantastiske videnskabelige opdagelser som det ikke er lykkedes science fiction-forfatterne at forudsige. I en artikel i tidsskriftet The Atlantic Monthly skriver science fiction-forfatteren Thomas M. Disch: „Tænk at science fiction ikke har kunnet forestille sig den kybernetiske tidsalder [computertidsalderen] . . . drivhuseffekten, ødelæggelsen af ozonlaget eller AIDS. Eller hvad med den nye geopolitiske ubalance i magtstrukturerne. Hvad har science fiction haft at sige om alt dette? Så godt som intet.“

Science fiction — en storindustri

Nu betragter science fiction-fans selvfølgelig ikke science fiction som egentlig videnskab, men snarere som underholdning. Men der er også nogle der sætter spørgsmålstegn ved dens underholdningsværdi. Da man på et tidligt tidspunkt i dette århundrede begyndte at udgive kulørte blade der udelukkende handlede om science fiction, fik denne genre ry for at være underlødig litteratur. Det første af disse blade med titlen Amazing Stories (Utrolige historier) udkom i 1926. Bladets udgiver, Hugo Gernsback, har fået æren for at have opfundet det udtryk hvorfra ordet „science fiction“ er afledt. Mange mente at disse sensationelle eventyr kun havde ringe, om overhovedet nogen, litterær værdi.

Efter den anden verdenskrig begyndte man at tage science fiction mere alvorligt. Den opsigtsvækkende betydning videnskaben havde haft i krigen, gav den ny prestige. Science fiction-forfatternes forudsigelser begyndte at lyde mere sandsynlige. Der blev derfor udgivet et væld af tegneserier, blade og bøger om emnet. Science fiction-bøgerne bevægede sig op ad bestseller-listen. Men når science fiction-forfatterne prøver at imødekomme markedets krav, går det ofte ud over den litterære kvalitet og den videnskabelige nøjagtighed. Science fiction-forfatteren Robert A. Heinlein beklager sig over at der i dag udgives „alt mellem himmel og jord som blot er det mindste underholdende“, deriblandt „en hel del tarvelige og spekulative romaner“. Forfatteren Ursula K. Le Guin tilføjer at der bliver trykt meget „juks“.

Trods denne kritik har science fiction-litteraturens popularitet nået nye højder og har fået en betragtelig saltvandsindsprøjtning, ikke af videnskaben, men af filmindustrien.

Science fiction går til filmen

Man har kunnet se science fiction-film siden 1902 da Georges Méliès lavede filmen Rejsen til Maanen. En senere generation af unge biografgængere blev tryllebundet af Jens Lyn. Men i 1968, ét år før mennesket landede på Månen, fik filmen Rumrejsen år 2001 gode anmeldelser og blev desuden en kommerciel succes. Hollywood begyndte nu at bruge store summer på science fiction-film.

I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne indtjente film som Alien — den 8. passager, Stjernekrigen, Blade Runner og E.T. halvdelen af de samlede billetindtægter i USA. En af de største kassesucceser nogen sinde var science fiction-filmen Jurassic Park. Filmen blev ledsaget af cirka 1000 Jurassic Park-produkter. Det er derfor ikke så underligt at fjernsynsproducenterne også er sprunget på vognen. Den populære serie Star Trek gav anledning til flere film om det ydre rum.

Mange er imidlertid af den mening at nogle science fiction-forfattere har søgt at imødekomme folks krav på bekostning af de kvaliteter som gav science fiction en vis værdi. Den tyske forfatter Karl Michael Armer hævder at ’science fiction nu blot er blevet et populært varemærke der ikke længere bestemmes af indhold men af salgsteknikker’. Andre beklager sig over at de virkelige „stjerner“ i vore dages science fiction-film ikke er personer men ’special effects’. En kritiker siger endog at science fiction „i dens mange afskygninger ofte er frastødende og uendelig dårlig“.

For eksempel handler mange såkaldte science fiction-film hverken om videnskab eller om fremtiden. Nogle gange tjener de futuristiske opsætninger blot som kulisser for udpenslet vold. Forfatteren Norman Spinrad bemærker at i mange af vore dages science fiction-film bliver personerne „skudt, dolket, blæst til atomer, skudt med laservåben, flået, slugt eller sprængt i stumper og stykker“. I mange film skildres volden ned til mindste detalje!

Et andet område der kan vække bekymring er det overnaturlige element der skildres i flere science fantasy-bøger og -film. Nogle betragter måske blot sådanne historier som en allegorisk kamp mellem det gode og det onde, men i visse tilfælde er der tilsyneladende ikke blot tale om allegoriske fortællinger men om decideret spiritisme.

En ligevægtig indstilling

Bibelen fordømmer selvfølgelig ikke underholdning der spiller på fantasien. I Jotams lignelse om træerne fortælles der om hvordan planterne taler sammen og laver intriger. (Dommerne 9:7-15) Profeten Esajas gjorde også brug af fantasien da han skildrede hvordan nogle herskere som for længst var døde, talte sammen i graven. (Esajas 14:9-11) Selv nogle af Jesu lignelser indeholder elementer som ikke kunne forekomme i virkeligheden. (Lukas 16:23-31) Men disse fortællinger der spillede på fantasien havde til formål at undervise, ikke blot at underholde.

Nogle forfattere lader måske deres fortælling udspille sig i et fremtidsscenario for at undervise eller underholde, hvilket kan være helt på sin plads. Samvittighedsfulde kristne er dog også opmærksomme på at Bibelen opfordrer dem til at tænke på det der er rent og sundt. (Filipperne 4:8) Den giver os desuden følgende påmindelse: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Nogle science fiction-film og -bøger fremholder tanker og ideologier som er uforenelige med Bibelen, såsom evolutionsteorien, reinkarnationslæren og læren om menneskets udødelighed. Bibelen advarer os om ikke at blive et bytte for ’filosofi og tomt bedrag’. (Kolossenserne 2:8) Det er derfor på sin plads at være forsigtig i sit valg af science fiction, ligesom man må være med alle andre former for underholdning. Vi bør være selektive i forbindelse med det vi læser eller ser. — Efeserne 5:10.

Som før nævnt er mange populære film voldelige. Kan man forestille sig at Jehova ville synes om at man lod sig underholde af en sådan fremstilling af vilkårlig blodsudgydelse, når der siges om ham: „Den der elsker vold, ham hader Hans sjæl“? (Salme 11:5) Og eftersom Bibelen fordømmer spiritisme, vil kristne udvise god dømmekraft hvad angår bøger og film der skildrer magi eller trolddom. (5 Mosebog 18:10) Det er også vigtigt at forstå at selv om voksne måske ikke har problemer med at skelne mellem fantasi og virkelighed, kan det godt være at børn har det. Forældre vil derfor være meget opmærksomme på hvordan deres børn påvirkes af det de læser og ser.b

Nogle beslutter måske at de vil holde sig til andre former for læsestof og underholdning. Men der er ingen grund til at de dømmer andre i denne henseende, eller gør noget der er en personlig afgørelse til et stridsspørgsmål. — Romerne 14:4.

På den anden side bør kristne som vælger at læse forskellige former for skønlitteratur, huske Salomons advarsel: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Mange i vore dages verden er tydeligvis gået over gevind i deres interesse for film og bøger om science fiction. Der er opstået et væld af klubber, og der afholdes endog træf for science fiction-fans. Ifølge tidsskriftet Time har Star Trek-fans på fem kontinenter besluttet sig for at lære det fiktive sprog klingon, der blev brugt i Star Trek-filmene. At gå til sådanne yderligheder stemmer ikke overens med Bibelens vejledning i Første Petersbrev 1:13: „Hold jer fuldstændig ædru [„ligevægtige“, fodnote].“

Selv når science fiction er bedst kan den ikke tilfredsstille menneskets nysgerrighed efter at vide hvad fremtiden vil bringe. De der har et oprigtigt ønske om at vide hvad der vil ske i fremtiden må henvende sig til en pålidelig kilde. Det vil vi komme ind på i den følgende artikel.

[Fodnoter]

[Illustration på side 7]

Forældre bør følge med i hvad deres børn lader sig underholde af

[Illustration på side 7]

Kristne må være selektive når det gælder science fiction

Hvad fremtiden vil bringe

MANGE science fiction-entusiaster har en stærk trang til at udforske verden omkring sig. De er levende interesserede i fremtiden og ønsker måske en samfundsændring. Bibelen har meget at sige om fremtiden, men det den siger har kun lidt, om overhovedet nogen, lighed med science fiction-forfatternes tankespind.

Science fiction har utrolig mange forskellige bud på hvordan fremtiden vil forme sig. Men tør man sætte livet på spil for nogen af dem? Hvad skal man tro? Eftersom de mange forskellige fremtidsperspektiver bygger på gætteværk og fiktion, kan man så nære tillid til at blot én af disse forestillinger er sand? Det er snarere tænkeligt at ingen af dem rammer rigtigt.

Forestillinger der ikke bliver til virkelighed

Mange science fiction-forestillinger har allerede vist sig at være et flop. De der skildrer at videnskaben kan bane vej for et bedre menneskesamfund er afgjort ikke gået i opfyldelse. I virkelighedens verden er det faktisk gået lige modsat. Den tyske forfatter Karl Michael Armer har skrevet: „Fremtiden har taget os på sengen.“ Han peger på „den globale trussel om atomdød, miljøkatastrofer, sult, fattigdom, energikriser [og] statsstøttet terrorisme“.

Den fremtid for jorden og menneskene som skildres i mange science fiction-fortællinger er tydeligvis ikke på vej til at gå i opfyldelse. Efterhånden som forholdene på jorden forværres, viser det sig at vi er på vej i den stik modsatte retning. Trods de videnskabelige og tekniske fremskridt der er sket, oplever man verden over en støt stigning hvad angår kriminalitet, vold, fattigdom, etnisk had og familiens opløsning.

Nogle af videnskabens bedrifter har i stort omfang bidraget til meget af det der plager menneskene. Lad os blot nævne nogle få eksempler: Den kemiske forurening af luften, vandet og fødevarerne; katastrofen i Bhopal i Indien hvor et uheld på en fabrik medførte et giftgasudslip der slog 2000 mennesker ihjel og skadede omkring 200.000; nedsmeltningen af kernekraftværket i Tjernobyl i Ukraine, der resulterede i mange dødsfald og en stigning i antallet af kræfttilfælde og andre sygdomme i et stort område.

Vil man kolonisere det ydre rum?

Mange science fiction-fortællinger om fremtiden handler om hvordan nogle på en ganske særlig måde slipper bort fra en problemfyldt tilværelse og menneskers mislykkede planer. Man bliver taget med på en rejse til det ydre rum. Et almindeligt tema er at mennesker i rumskibe flyver til andre galakser hvor de koloniserer planeter i andre dele af universet. Det har fået mange til at mene det samme som den der skrev følgende til redaktøren af en newyorkeravis: „Menneskets fremtid ligger i udforskningen af rummet.“

Udforskningen af rummet fortsætter. Man opsender rumfærger i nærheden af Jorden, og man sender instrumenter ud for at undersøge rummet. Men vil man kunne leve i det ydre rum? Der tales ganske vist om at foretage længere bemandede rumflyvninger, men for øjeblikket er der ingen endelige planer om at kolonisere Månen eller nogen af de andre nærliggende planeter, for slet ikke at tale om andre galakser. Det er derfor ikke realistisk at mene at menneskers bestræbelser vil føre til at man i den nærmeste fremtid koloniserer det ydre rum. De rumprogrammer der i øjeblikket søges gennemført af forskellige lande, er så bekostelige at de bliver stærkt nedtrappet eller helt opgivet.

Fakta er at menneskehedens fremtid, din fremtid, ikke er forbundet med de rumeventyr mennesker forestiller sig. Din fremtid er forbundet med Jorden. Det er en fremtid der ikke vil blive afgjort af videnskabsfolk, jordiske regeringer eller manuskriptforfattere. Hvordan kan vi være så sikre på det?

Fordi fremtiden vil blive afgjort af Jordens Skaber, Jehova Gud. Ingen science fiction-scenarier kan måle sig med det Bibelen lover. I denne bog, der er Guds inspirerede ord til menneskene, fortæller han hvilken fremtid der venter os. (2 Timoteus 3:16, 17; 2 Peter 1:20, 21) Hvad har Bibelen at sige?

Menneskets fremtid

Guds ord siger i utvetydige vendinger at det er Skaberens hensigt at foretage væsentlige ændringer i menneskesamfundet ved hjælp af en ny regering der vil blive ledet af Jesus Kristus. I Bibelen kaldes denne himmelske regering for Guds rige. — Mattæus 6:9, 10.

Om dette rige siger den inspirerede profeti i Daniel 2:44: „I de kongers dage [de herskere som eksisterer i dag] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse [nuværende] riger, men selv bestå evindelig.“

Under inspiration af Guds mægtige, virksomme kraft skrev apostelen Peter følgende om hvordan livet på jorden vil forme sig under Guds rige: „Efter [Guds] løfte venter vi nye himle [Guds himmelske rige] og en ny jord [et nyt menneskesamfund under dette rige] hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13.

Hvordan vil livet forme sig for dem der får den forret at leve på jorden under Guds himmelske riges styre? Skaberen har lovet følgende: „’[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ — Åbenbaringen 21:4, 5.

Den fremtid Skaberen lover, er noget helt enestående. Den er ganske anderledes end det videnskabsfolk eller science fiction-forfattere udmaler i scenarier, der ofte er befolket af mærkelige fantasifostre i underlige omgivelser. Sande kristne sætter deres lid til de pålidelige løfter Gud har givet for fremtiden. Ja, de er så sikre på at de vil blive til virkelighed at de tør satse livet på dem.

Hvordan kan de være så sikre på at alt dette vil blive til virkelighed? Fordi de ud fra Guds ord véd at dette håb ’ikke fører til skuffelse’, for ’Gud kan ikke lyve’. Faktisk er det „umuligt for Gud at lyve“. (Romerne 5:5; Titus 1:2; Hebræerne 6:18) Det forholder sig som Guds tjener Josua engang sagde: „Ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Josua 23:14.

Science fiction afspejler for en stor del de ideologier der kendetegner denne onde tingenes ordning. Hvordan det? Science fiction begyndte i den såkaldte oplysningstid, hvor mange gjorde oprør mod de traditionelle myndighedsstrukturer og troede at menneskene kunne forme deres egen fremtid. De anklagede med rette verdens religioner for at være skyld i mange samfundsproblemer, men forkastede samtidig sandheden om Guds eksistens og hans hensigt. De var skuffede over den måde alt formede sig på og søgte derfor efter andre løsninger.

Men menneskers tanker, uanset hvor gennemtænkte de er, har deres begrænsninger. Skaberen siger: „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ — Esajas 55:9.

Nye videnskabelige opdagelser

I Guds nye verden vil menneskenes naturlige kundskabstørst blandt andet blive stillet gennem seriøs videnskabelig forskning. Der vil ikke være behov for at udtænke scenarier, for virkeligheden selv vil fængsle og tilfredsstille sindet med noget der både er sundt og ægte.

Til den tid vil mange forstå hvordan den kendte videnskabsmand Isaac Newton følte det da han sammenlignede sig med ’en dreng, der legede ved stranden, . . . mens det store sandhedens ocean lå uopdaget foran ham’. I den nye verden vil Gud uden tvivl lade trofaste mennesker gøre den ene store opdagelse efter den anden.

Ja, til den tid vil videnskabelig forskning udelukkende bygge på sandhed, eftersom Jehova er „sandhedens Gud“. Han opfordrer os til at tage ved lære af alt det der findes på jorden, deriblandt dyreverdenen. (Salme 31:5; Job 12:7-9) Seriøs videnskabelig forskning vil under ledelse af sandhedens Gud afgjort blive en fascinerende del af Guds nye ordning. Æren for alle opfindelser, opdagelser og forbedringer af menneskets tilværelse og levestandard, vil da med rette tilfalde universets Skaber, Jehova Gud, og ikke noget menneske.

I denne nye verden, som hastigt nærmer sig, vil alle lydige mennesker lovprise Gud for hans kærlige omsorg og ledelse. De vil tjene ham med stor glæde og sige som det udtrykkes i Åbenbaringen 4:11: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“

[Illustration på side 9]

Menneskenes fremtid er på jorden